Samtlige fugtighedscremer til mænd indeholder stoffer, der kan belaste miljøet eller sundheden, viser en test fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Cremer er ikke kun for kvinder. Varianter forbeholdt mændene er også at finde på butikshylderne. Men herrerne skal se sig godt for, hvis ansigtet skal fugtes med en creme uden stoffer, der kan være problematiske for miljøet eller sundheden. Det viser en test fra Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS). – Vi har set nærmere på indholdsstofferne i 11 fugtighedscremer til mænd, og resultatet viser, at samtlige cremer indeholder stoffer, der enten er allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende. Selvom vores test ikke er markedsdækkende, antyder den, at det kan være svært at finde frem til en miljø- og sundhedsvenlig fugtighedscreme beregnet til mænd, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Rikke Bille fra IMS.- Vi anbefaler generelt, at man vælger produkter uden parfume. Men hvis man ikke kan undvære duften, er der faktisk en fugtighedscreme fra Matas, som man kan gå efter. Udover parfume indeholder den nemlig ingen af de andre problematiske stoffer, vi har kigget efter, oplyser Rikke Bille.Alternativt kan man vælge en ansigtscreme, som ikke direkte henvender sig til de mandlige forbrugere. Gå efter en uparfumeret, svanemærket fugtighedscreme uden propyl- og isopropylparaben. Sådan er testen foretagetTesten er lavet i samarbejde med Forbrugerrådets blad Tænk. Den omfatter 11 cremer, som angiver at være fugtighedsgivende og som er målrettet den mandlige forbruger.
IMS har stået for en miljø- og sundhedsmæssig vurdering af cremerne og har gennemgået indholdsdeklarationerne for stoffer, du bør undgå af hensyn til miljøet og sundheden. Det drejer sig om ca. 50 stoffer, der kan inddeles i følgende grupper: – Fire parabener
– Allergifremkaldende konserveringsmidler– Parfume – Miljøbelastende stoffer
Tænk har testet cremernes fugtighedsgivende evne og set på prisen. De samlede resultater af testen er offentliggjort i Tænk december 2007. Tænk har stået for at høre producenterne vedrørende samtlige af testens resultater. IMS har i den forbindelse ikke modtaget kommentarer fra producenterne. Ingen gode valgIngen af cremerne er fri for problematiske stoffer. Derfor kan IMS ikke anbefale nogle af dem. Hører du til dem, der ikke kan undvære parfume, trods risikoen for allergi, er der et valg at gå efter blandt de 11 cremer. Det drejer sig om Matas men face creme, som indeholder parfume, men ingen af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer eller andre af de miljø- og sundhedsproblematiske stoffer som IMS har kigget efter. Se resultatet på de 11 testede cremer – klik her Kilde: www.miljoeogsundhed.dk