Krop

Styrke til synet

13. december 2010

Øjensygdomme vil de fleste være opmærksomme på, når synet begynder at ændres eller svigte. Men de kan også komme snigende, og det er vigtigt i tide at forebygge dem.

Selv når det gælder øjnene, kan vi – ligesom med resten af kroppen – forebygge med den rigtige kost og kosttilskud. Blandt andet kan en dårlig ernæring af øjets nethinde, som mange oplever med alderen, modvirkes. Det samme gælder for grå og grøn stær.

Vi tager på sightseeing i øjet og pasningen af det, der skal sikre os en vigtig sans – synet – livet igennem.

Aldersforandringer for synet

Øjet er et optisk system, der skal sikre, at lyset fra det, man kan se, falder ind på nethinden, hvor det sete omdannes til nerveimpulser. De går så til hjernens synsbark, der ligger i bagerste del af hjernen. Falder du og slår baghovedet, kan du se sol, måne og stjerner – eller det er i hvert fald, hvad baghovedet fortæller os, at vi ser.

Lyset går først gennem hornhinden, ind gennem pupillen, gennem linsen og videre gennem glaslegemet til nethinden. Regnbuehinden virker som en blænde, der kan gøre pupillen større eller mindre. Det skarpe syn opfattes i den gule plet på nethinden, hvor der er mange sanseceller. På resten af nethinden, hvor der ikke er så mange sanseceller, har man et orienteringssyn.

Med alderen kan der opstå forandringer hele vejen igennem øjet, men mange af dem kan modvirkes. Nogle bliver nærsynede og nogle langsynede, så de er nødt til at bruge briller for at kunne se skarpt, både når de læser, og når de ser langt. Da synet undervejs ændrer sig, er det oftest nødvendigt at ændre på brillestyrken ret hyppigt.

Fra omkring 40 års alderen har de fleste brug for læsebriller, da det bliver sværere at ændre linsens krumning. Med synstræning, blandt andet med øjenøvelser, kan man imidlertid forebygge eller hæmme syns- og øjenproblemer og derved klare sig længere uden briller. Det er især optikere, der tilbyder synstræning. Med søgeordet synstræning kan man finde frem til forskellige tilbud på Internettet – se også vores artikel om øjentræning på side 54. Nærsynede oplever med alderen, at de kan læse uden briller, da den langsynethed, der kommer med alderen, modvirker nærsynetheden ved læsning.

Nogen har bygningsfejl, der skyldes optisk skævhed i hornhinderne, og de har oftest, i hvert fald med alderen, brug for briller hele tiden for at modvirke træthed, ubehag og sløret syn.

Grå stær slører synet

Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad. For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær. Det gør brug af mikrobølgeovn i køkkenet også.

Gør du ikke noget ved den grå stær, kan du med tiden risikere at blive helt blind. Oftest vil man vælge at operere, når synet er blevet for dårligt. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger, og ved efterstær skal man behandles med laser.

Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette. Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt, har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.

En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær. Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry og Strix, og i kosttilskuddet iVision findes både lutein og zeaxanthin.

Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse. Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet af carnosin i kroppen falder med alderen. Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kan købes over Internettet.

Te, især grøn te, har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær, da antioxidanter modvirker oxidation (forharskning) af cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, og er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjensygdomme. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader.

Vitaminer for øjet

Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage tilskud af blandede tokoferoler, der kan købes i helsekostforretninger. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.

C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. Det kan anbefales at tage 500 eller 1.000 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt, gerne i kombination med hyben og bioflavonoider.

D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage mindst 70 mikrogram D3-vitamin dagligt. Et tilskud af organisk selen og zink beskytter også linsen.

Glutathion er også beskyttende, og det kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.

Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium i kroppen. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.

Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt.

De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er vigtigt at undgå transfedtsyrerne i margarine og stegeolier samt mælkefedt fra konventionel mælk, der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk.

Grøn stær er barsk ved synet

Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet, med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien.

Foruden forandringerne i synsfeltet kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.

I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og utilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.

Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan i en del tilfælde også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.

En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24 pct. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).

Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær. Det vil være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).

E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).

Mineralerne chrom (f.eks. Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) og et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær. A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist sig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (Ophtalmologia, 2003; 59; 70-5).

Trykket i øjet skal ned

Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinklet glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8).

Den anbefalede daglige dosis, når man selv tager C-vitamin, er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser, indtil der kommer diarre.

Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer ved grøn stær (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5). Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111: 6-8). Alfa-liponsyre kan købes over Internettet.

Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6), men det er vigtigt ikke at få jern, hvis man ikke har brug for det. I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).

Motion er vigtig, og man kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20 pct., men holdt deltagerne op med at træne, steg trykket igen efter tre ugers forløb. Det er muligt, at daglig indtagelse af kefir kan bidrage til at nedsætte trykket. Læs mere om dette under grøn stær på www.radiodoktoren.dk.

Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær – glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.

Aldersbetinget nethindedegeneration – AND, AMD

Øjenlidelsen – aldersbetinget nethindedegeneration AND, der også kaldes makuladegeneration – bliver fejlagtigt kaldt ”forkalkning i øjnene”. Der er tale om et svind af synsnerven med tab af det centrale, skarpe syn. Det er ikke en forkalkning af nethinden, men et dårligt kredsløb og en dårlig ernæring af nethinden, som får for lidt ilt og næring, samtidig med at affaldsstoffer ikke kan bortskaffes hurtigt nok på grund af kredsløbsforstyrrelserne. Proteiner ændrer sig på grund af oxidation (iltning, forharskning) af fedtsyrer og sukkerstoffer, så der dannes ophobning af protein- og fedtrester – drusen.

Det medfører, at synscellerne i nethinden dør, og der kan komme små blødninger og sive væske ud. Det er meget forskelligt, hvor svære forandringerne kan blive, men i de fleste tilfælde rammes især læsesynet, der stammer fra den gule plet, det lille sted på nethinden, der er ansvarligt for det skarpe syn.

Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.

Tapcellerne i nethinden er en fremskudt del af hjernen og indeholder, ligesom hjernen, langt flere mitokondrier (cellernes ”kraftværker”) end andre celler i kroppen, typisk omkring 10.000 per celle. Cellerne i nethinden bruger derfor meget energi, og kan de ikke få den gennem næringsstoffer fra blodet, svækkes de, og sygdom opstår. Det er typisk ved aldersbetinget nethindedegeneration, at det første tegn på, at den er ved at komme, er tab af farvesansen eller nedsættelse af denne. Man kan blandt andet undersøge farvesansen ved hjælp af Ishiharas farvetavler, som lægen bruger til undersøgelse for farveblindhed.

Årsagen til AND, kendes ikke, men brugere af sovemedicin og rygere får hyppigere lidelsen, og en forkert og mangelfuld kost samt udsættelse for mange kemiske stoffer spiller sikkert en rolle. Især antioxidanterne A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin kan i nogen grad beskytte mod AND. Det stemmer overens med, at den nyeste forskning peger på, at celleskader fra iltens omsætning i kroppen er den væsentligste grund til AND. Øget indtagelse af lutein (fra bl.a. blåbær) og zeaxanthin medfører også nedsat risiko.

Våd eller tør AND

Der er to former for AND, den tørre, der udvikler sig langsomt og er den mest fredelige, og den våde, der kommer ret hurtigt og skyldes dannelsen af nye, skøre blodkar, hvorfra der let siver væske ud eller kommer blødninger. Blødningerne fra de nye skøre blodårer i nethinden kan forværres, hvis man bruger acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl). Ved den våde form kan øjenlægerne hjælpe med laserbehandling, og der er udviklet nye terapiformer, blandt andet fotodynamisk terapi, hvor de nye skøre blodkar ødelægges indefra. Det er mere skånsomt med laser, og behandlingen forebygger yderligere synstab, men virker altså kun på den våde form.

Den nyeste behandling vil i nogle tilfælde komme til at ske med et lægemiddel, der kan hæmme den vækstfaktor, (VEGF, vascular endothelial growth factor) der får nye blodkar til at vokse ind under nethindens gule plet. Det er langt overvejende mennesker med friske karnydannelser, der vil kunne hjælpes. Naturlige hæmmere af de nye, skøre blodkar er persille, hvidløg, grøn te, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, curcumin, tomater, olivenolie, grønkål, rosenkål og broccoli.

Det er vigtigt sørge for en sund og varieret kost med rigeligt grønt og frugt, og det må ved både grå og grøn stær anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, vitaminer og mineraler, blandt andet zink og selen.

Lutein findes, udover i blåbær, naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, og en amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Lycopen er et andet karotenoid (pigmentstof), der for eksempel findes i tomater. Også lycopen har stor betydning for nethindens funktion og er et vigtigt antioxidant.

Omega-3 fedtsyren DHA – docosahexaen-syre – der findes i fiskeolie og kan dannes fra hørfrøolie, har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden for mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af fiskeolie samt eventuelt Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice DHA. Et spændende forsøg har vist, at tilskud af de sunde fedtsyrer i fiskeolie samt Q10 og L-Carnitin i kombination har vist bedring af synet i løbet af 3-6 måneder, hvorefter synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets afslutning og i opfølgende forsøg.

En del mennesker har oplevet bedring ved hjælp af akupunktur. Akupunktør John Boel (klinikker i Aulum og København) har udviklet en særlig metode med akupunktur, som angiveligt har hjulpet mange mennesker til at stoppe udviklingen af AMD og forbedring af synet. Nogle har haft glæde af at bruge naturprodukter fra Wolle.

Det kan anbefales at melde sig ind i Øjenforeningen Værn om Synet.

Forrige artikelFor lidt mavesyre

Næste artikelPiger bliver klogere af at bevæge sig

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.