Nyheder

Den populære sodavand

13. september 2006

Desværre viser helt dug-friske tal, at sodavandssalget stiger igen. Det er nedslående nyheder – specielt hvis man vil vende fedmeepidemien der hærger.

Danskerne drikker i gennemsnit 25 cl sodavand om dagen, men man skal være opmærksom på, at store dele af befolkningen, blandt andet spædbørn og ældre, stort set ikke drikker sodavand. Derfor er det de unge, der står for det største forbrug. Forbruget topper faktisk hos unge mellem 15 og 18 år, der gennemsnitligt drikker 30 cl. om dagen. Man bør fra et ernæringsmæssigt synspunkt ikke drikke mere end sammenlagt en halv liter om ugen, så derfor er de unges forbrug helt overdrevent. Specielt for deres tænder. Det ville derfor være bedst, hvis man dropper sodavanden til fordel for vand. Rent vand. Hvis man ville gøre det, ville gennemsnitsdanskeren kunne opnå et vægttab på over 5 kilo på blot et år. Og det er jo meget positivt. Desuden ville det ikke være nogen særlig fordel at udskifte sukker-sodavand med sødestof-sodavand. Begge ødelægger de tænderne, sukker feder, og gør mange andre ting ved kroppen. Sødestof er farligt for dit helbred, og vender dig til at spise og drikke alt for søde ting, der gør smagsløgene forvirrede, så de tror, at en honningmelon smager surt. Kilde: Danmarks Fødevareforskning pressemeddelelse: Drik sodavand og bliv fed

Forrige artikelTranebærjuice eller antibiotika

Næste artikelFå mere ud af maden