Det lille ekstra

27. juni 2022

Smart, lækkert, praktisk eller bare lige noget ekstra…

 

Fedtfattige chips af rødder og ris

Når du bare må synde…: Rice Chips er en lækker økologisk fedtfattig snack, som er lavet på brune ris. Rice Chips er både mælke- og glutenfrie og har oven i købet 70 pct. lavere fedtindhold end nogle kartoffelchips!

Ingredienserne er økologisk brun rismel, solsikkeolie, havsalt og ingefærpulver.

Trafo Rodfrugt Chips indeholder økologiske rodfrugter, der er bagt i solsikkeolie og har et relativt højt indhold af fibre fra økologiske gulerødder og rødbeder.

Eller prøv en klassisk, men økologisk tykskåren kartoffelchips i salt og peber-version.

Mmm, diskret

Mama· licious er Bestsellers ventetøj, som har lavet en serie ‘nursing wear’, der tager hensyn til de behov, der er til komfort og diskretion for ammende mødre. Og så er det oven i købet smart og lækkert tøj.

Feminine detaljer, print og rå detaljer gør det let at finde tøj, så du både kan se smart ud og alligevel være praktisk, når du skal amme. Der skal være let adgang til babys mad og gerne uden, at mor skal smide alt for meget tøj eller blotte sig.

Mama· licious’ amme styles indeholder alt lige fra kjoler, toppe, undertøj og nattøj. Alle styles har et dobbelt lag af stof, som gør det nemt at amme i fred og helt privat.

Mama· licious kan købes online, hvor du finder et stort udvalg af lækre styles – eller du kan se din nærmeste forhandler af mama·licious. Se mere på www.mamalicious.com.

Glutenfri!

Kogebogsforfatter Signe Lykke har begået sin anden kogebog. Bogen hedder “Glutenfri mad uden mælk” og er en opfølger til “Mad uden mælk”, som kom på gaden sidste år. Bogen henvender sig alle, som elsker at spise sund og lækker mad, og som af forskellige grunde gerne vil undvære mælk eller gluten.

Her er både vegetariske retter og sukkerfrie fristelser. Som altid er Signe Lykkes retter sunde at spise, lette at lave og dejlige at nyde.

Forfatteren er uddannet inden for ernæring og sundhed og lider selv af fødevareoverfølsomhed. I “Glutenfri mad uden mælk” kombinerer hun sin baggrund og sine egne erfaringer med en god portion kreativitet. At være overfølsom eller intolerant behøver ikke betyde afsavn i smag eller madglæde…

Find den i bogshoppen på saftkraft.dk

Glutenfri mad uden mælk, af Signe Lykke, Forlaget Signe Lykke, 108 sider, vejl. pris kr. 195,-

Ekstramor?

Alle, der har prøvet at leve i en sammensat familie, ved, at det sjældent forløber helt gnidningsfrit. Men det er ikke kun børnene, der kan have svært ved at falde til i nye rammer. Også de voksne kan slås med jalousi og drømme om, at familielivet ikke skulle have helt så mange hurdler. Det er dog de færreste kvinder, der har let ved at indrømme jalousi overfor ekstrabarnet eller andre mindre kønne følelser, derfor har Janne Leth Førgaard skrevet coaching-bogen ‘Førstehjælp til ekstramødre’.

Bogen kan hjælpe dig, der er pap/ekstra/bonus-mor med at refelektere over, hvad du gerne vil, og hvorfor du nogle gange kommer i den modsatte retning.

‘Førstehjælp til ekstramødre – sådan navigerer du i en sammensat familie’ af Janne Leth Førgaard, Dansk Psykologisk Forlag, 168 sider, vejl. pris kr. 248,-.

Med på messe?

Har du også lyst til at se, prøve og smage på noget af det sidste nye inden for alternativ sundhed, skønhed og behandlinger?

Den 1.-3. marts 2013 slår Sund Livsstil dørene op til messen i Århus, som sædvanen tro bliver afholdt i Scandinavian Center på Margrethe Pladsen. Og traditionen tro kan du få rabat på indgangen med Naturli. Bagerst i dette nummer finder du to rabatbilletter til messen, så du kan spare 60 kroner pr. næse til indgangen.

1 olietjek

Får du gode fedtstoffer nok? Eller lider din hud ved mindste tegn på tørt frostvejr? En masse sunde fedtstoffer i din kost kan være løsningen. Huden er som regel det første og sikre tegn på, at du ikke får sundt fedt nok. Hjernen og dine indre organer bliver nemlig prioriteret først, når essentielle fedtsyrer skal fordeles, hvilket for mange betyder en tør og kløende hud.

Udo’s Choice er certificeret økologisk olier fra hørfrø, solsikkefrø og sesamfrø, med uraffinerede olier fra risklid- og riskimolie, havreklid- og havrekimolie, økologisk kæmpenatlys og lecitin. Den indeholder masser af de essentielle fedtsyrer, som er essentielle, fordi kroppen ikke kan fungere optimalt uden.

Udo’s Choice var den første olieblanding på det danske marked som satte fokus på betydningen af omega 3 og 6 i én blanding. Spis det i din smoothie, på din salat eller tag et ekstra olieshot før maden. Optagelsen øges, hvis du indtager den sammen med mad.

Forrige artikelLyst til at spise sundt

Næste artikelOppe i hovedet