Er HPV-vaccinen skyld i alvorlig sygdom?

Det spørgsmål skulle tre forskere i sidste uge gøre os klogere på. De fremlagde nemlig resultaterne af deres forskning om emnet til et møde i Lægemiddelstyrelsen.  

Spørgsmålet om mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen er ikke ny. Det blev for alvor rejst af medierne i 2014 og 2015, med udsendelser som TV2’s ”De vaccinerede piger”. Den negative omtale ledte til et fald i vaccinetilslutningen, og myndighederne besluttede, at der var behov for at undersøge sagen nærmere. Derfor blev der afsat SATS-puljemidler til at forske i potentielle bivirkninger.

I alt blev tre forskningsprojekter godkendt. Et fra Aarhus Universitet, et fra Statens Serum Institut og et projekt ledt af pensioneret overlæge Jesper Mehlsen, som var leder af det hedengangne Synkopecenter– et center, hvor piger, der mistænkte at være blevet syge af HPV-vaccinen, kunne henvende sig.

[relateredehistorier]

Formålet var som sagt at blive klogere på, hvilke bivirkninger, der er ved HPV-vaccinen. Og i hvilket omfang. For al behandling kan give bivirkninger. Læser man indlægssedlen på langt den meste medicin, vil man kunne se en lang række af mere eller mindre sjældne bivirkninger, som man ved, at pillerne kan udløse. Der foretages derfor altid en opvejning mellem alvorligheden og hyppigheden af bivirkninger holdt op imod behandlingens fordele.

Sikkerhed versus folkesundhed

Lægemiddelstyrelsen deltager sammen med det internationale agentur EMA i afvejningen af fordele og ulemper , ved at overvåge indberetninger af mulige bivirkninger. Det er også Lægemiddelstyrelsen, der godkender lægemidler på det danske marked. Jens Piero Quartarolo er enhedschef for Lægemiddelovervågning og Medicinsk udstyr i styrelsen. Det er med andre ord ham, der har ansvaret for håndtering og analyse af bivirkningsindberetninger.

Ifølge Quartarolo er det springende punkt, om HPV-vaccinen opfører sig anderledes end forventet – altså, anderledes end beskrevet i indlægssedlen. Derudover holder de skarpt øje med hyppigheden af indberetninger.

Viser det sig, at hidtil ukendte bivirkninger dukker op, eller at nogle bivirkninger indberettes bekymrende ofte, rejser de hos styrelsen signal, så man kan se på problemet på europæisk plan. Der er dog forskel på, hvor ofte en bivirkning må observeres, før det får alarmklokkerne til at ringe.

– Ikke-alvorlige bivirkninger må forekomme oftere end alvorlige. De alvorlige bivirkninger skal vi se sjældent, siger han.

Men det er ikke kun en afvejning af grad, der beslutter, om et middel må forblive på det danske marked.

– Det handler hele tiden om at se på, hvor vigtig adgangen til behandling er for folkesundheden holdt op imod sikkerheden, og her er der tale om en vaccine mod livmoderhalskræft, som er vigtig, siger ham.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2007 blev konstateret 375 nye tilfælde af livmoderhalskræft, og at 136 døde af sygdommen samme år. Forekomsten af nye tilfælde var i 2017 365 ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Problemer fra starten

Man indførte HPV-vaccinen i det danske børnevaccinationsprogram i 2009. Det skete blandt andet på baggrund af Future2-studiet, som begyndte i 2002. I studiet deltog danske piger, som enten modtog vaccinen eller aluminium adjuvans. Pigerne, der modtog aluminium-adjuvans, agerede som kontrolgruppe. Men der er et problem med den måde at udforme studiet.

For aluminium-adjuvans er nemlig også en del af vaccinen og det er uvist præcist hvordan adjuvansen påvirker menneskekroppen.

Af samme grund har flere sidenhen efterspurgt, at der blev lavet ordentlige undersøgelser, som sammenholder vaccinens virkning med saltvand. Den slags studier er dog kun blevet lavet i meget få tilfælde.

Og allerede efter future2-studiet oplevede nogle piger at blive syge. Det var dog ikke nok til, at vaccinen blev kasseret, og ikke alle mulige bivirkninger blev ført til protokol. Problemer med indrapportering af bivirkninger fra studier af vaccinen er et problem, som blandt andet er blevet fremlagt af Ph.d. Lars Jørgensen. Han konkluderer i sin afhandling, at seriøse bivirkninger ikke blev rapporteret for 72 procent af deltagerne i studierne.

Dermed opstår risikoen for, at bivirkninger på vaccinens indlægsseddel ikke er fyldestgørende, og det derfor kan være sværere at koble symptomer til vaccinen efterfølgende.

Registerstudier blåstempler vaccinen

Siden da er sagen som nævnt rullet. Medier har fortalt historierne om unge piger, hvis liv er sat på pause, og som er voldsomt invalideret efter at have modtaget vaccinen. Nogle forskere holder fast i, at vaccinens godkendelsesgrundlag er hullet, og at nogle piger er blevet syge efter at have modtaget den, mens andre gang på gang blåstempler den og vurderer, at den er ”meget sikker”.

De nye forskningsresultater, dem, der blev præsenteret i sidste uge, kastede på hver deres måde mere lys over sagen.

De første resultater blev præsenteret af Reimar Thomsen, som er fra Klinisk Epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitet. Her har man undersøgt, om der er større forekomst af sygehuskontakt blandt vaccinerede piger end ikke-vaccinerede piger frem til 2014, et år efter vaccinen. Ud fra disse parametre fandt man en tendens, der viste, at der ikke var nævneværdig forskel på, hvor mange vaccinerede og ikke-vaccinerede piger, der havde fået diagnoser for forskellige former for uspecifikke smerter.

Man har dog ikke kigget på kontakt til egen læge i denne undersøgelse, og præmissen bygger på, at pigerne skal have været gennem sundhedssystemet og fået en diagnose indenfor et år efter vaccinen.

Der blev også fremlagt resultater fra Statens Serum Institut. Her havde man kigget på forskellige registerdata. Blandt andet på sygefraværsdage i skolen blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede piger, kontakter med egen læge inden vaccinen og udviklingen over tid af forskellige helbredsmæssige problemer som besvimelser. Her fandt man heller ikke, at der var nævneværdig grund til bekymring, og konklusionen var derfor, at der ikke var problemer med HPV-vaccinens sikkerhed.

Tilbage sidder så en gruppe af piger som dem, der har været fremme i TV2’s dokumentar og mange andre, som har det frygteligt skidt. Baseret på de to resultater listet herover, er der ikke indikationer for, at vaccinen er farlig. Så er de her piger egentlig syge, og hvad er de blevet syge af?

Tidsmæssig sammenhæng

Det er noget af det, som den tidligere leder af Synkopecentret har forsøgt at afdække. Han har set over 800 piger, som har det skidt. Det er flere gange blevet postuleret, om pigerne kunne være hysteriske, eller om deres tilstand kunne forklares psykisk, og derfor har en af Jesper Mehlsens kerneopgaver været at finde ud af, om der faktisk var noget fysisk galt med pigerne. Og han tøver ikke med at konstatere, at de er syge. Rigtig syge.

Det gør han blandt andet på baggrund velkendte spørgeskemaundersøgelser, som klart viser, at pigerne på en række parametre har det markant dårligere end andre sygdomsgrupper. Hans forskning viser også, at der er blodtryksforskelle hos de syge og raske piger, hvor blodtrykket hos syge ikke stabiliserer sig normalt, når man eksempelvis rejser sig op. Derudover kan han vise målbare forskelle i det, der hedder telomerlængden.

Hver gang hvide blodlegemer deler sig, bliver telomerlængden forkortet. Derfor er telomererne normalt kortest hos ældre mennesker. Hos de syge piger er telomererne væsentligt kortere end hos andre på deres alder.

Det næste, han har undersøgt er, om der er noget ved disse piger, der ellers skiller dem ud fra andre. For faktum er, at der heldigvis er mange af de cirka 600.000, der er blevet vaccineret, som ikke fejler noget. Så hvorfor bliver nogens liv sat på pause, mens andre kan køre ufortrødent videre?

For at blive klogere på det har han kigget på vævstyper og antistoffer. Han har fundet, at der er særlige vævstyper, som er linket til autoimmunitet, hos de syge, ligesom de har et overtal særlige antistoffer i blodet, sammenlignet med vaccinerede, raske piger – de har dem også, og ifølge Mehlsen har de dem i bekymrende grad, men tallet er dog væsentligt lavere end hos de syge.

Der er altså tale om nogle målbare biologiske markører, der skiller de to vaccinerede grupper fra hinanden. Derfor er Mehlsens håb, at man i fremtiden kan opsnappe de piger, der ser ud til af forskellige årsager at være i højrisiko for at få det skidt, inden de får HPV-vaccinen. Han kan ikke med sikkerhed tilskrive pigernes sygdom til vaccinen, men han kan dog påvise en tidsmæssig sammenhæng, som gør, at det vil undre ham meget, hvis ikke de to er forbundne.

Tilliden er forsvundet

To ud af tre forskningsprojekter konkluderer, at de ud fra deres undersøgelser, modeller og metodevalg ikke kan se en øget forekomst af sygelighed hos vaccinerede piger. Vaccinen er derfor efter deres vurdering sikker – så sikker som et lægemiddel kan være.

Det sidste projekt konstaterer, at over 800 piger – og det er vel at mærke kun i Region Hovedstaden – er rigtig syge, og at der er biologiske markører, der adskiller dem fra andre.

Bag alle tallene er mennesker. 375 kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft om året. 136, som dør. 600.000 vaccinerede piger og kvinder i Danmark. Over 800 syge i Region Hovedstaden og cirka 2.000 på landsplan, foruden et formodet mørketal. Piger og kvinder, som vi gerne vil undgå, skal lade livet til kræft. Piger og kvinder, som er i live, men hvis liv er blevet taget fra dem. Sammen med de piger og kvinder står familier, som har mistet tilliden til sundhedsvæsenet. En mand som H. C. Hansen, hvis datter blev syg umiddelbart efter vaccinen, og som har dedikeret en stor del af sit liv til at få retfærdighed for hende.

Han er i dag næstformand i Landsforeningen HPV-bivirkningsramte og bruger omkring et halvt årsværk på at kæmpe for indrømmelser fra myndighederne. Han ser på ingen måde sig selv som den antivaxx’er, som nogle gerne vil fremstille ham som. Hans døtre har fået alle vacciner, og indtil datterens sygdom, havde han tiltro til læger og myndigheder. Den tillid er forduftet, og i dag ser han et system, hvor han oplever, at penge vægter højere end det enkelte menneske.

Om der nogensinde bliver konsensus om HPV-vaccinen vil kun fremtiden vise. Men en ting er sikker, og det er, at emnet langtfra er uddebatteret. For så længe der er syge piger, som ikke får hjælp, forældre som H. C., der kæmper for dem, og forskere og læger i begge lejre, vil HPV-vaccinen være under lup.