Et smertens folk

Indbyggere i Danmark er et af verdens mest lykkelige folkeslag – i hvert fald på overfladen. Under hyggen er der dog tegn på skår i glæden. På noget som undertrykkes og holdes nede med medicin. Smerter.

Noget tyder på, at kroppen hos mange danskere larmer. Særligt hvis man tager et kig på salg af de mest almindelige typer af smertestillende medicin, der tillige forhandles i håndkøb.

Helt overordnet findes 3 forskellige typer: Paracetamol, NSAID (Non-Steroide Anti- Inflammatoriske Drugs) og acetylsalicylsyre. Førstnævnte kender du nok under handelsnavnene panodil, pinex og pamol. NSAID produkterne forhandles i butikkerne som ibuprofen, ipren og ibumetin, og i folkemunde kaldes de ofte for gigtmedicin. Smertestillende med acetylsalicylsyre, som for år tilbage var meget udbredt i f.eks. kodimagnyl, udgør i dag kun en lille del af markedet, hvorfor de ikke nævnes yderligere her.

Danskerne har et forbavsende højt forbrug af de første to typer af smertestillende medicin. Tal fra apotekerforeningen i 2019 viser, at øverst på Top 10 listen over flest udleverede lægemidler målt i pakninger, er Paracetamol med 9,9 millioner solgte pakninger og Ibuprofen med 3,1 millioner solgte pakninger.

Apotekerne solgte i 2019 hele 142,2 millioner døgndoser af Paracetamol, hvilket svarer til et salg for 193,3 millioner danske kroner.

Herudover er der håndkøbssalget fra kiosker, supermarkeder og tankstationer, som slet ikke er medregnet.

Danskernes smerteproblem

At danskerne har et ret alvorligt smerteproblem, kan vist ikke fornægtes.

Er løsningen mon bare at dulme smerterne med medicin?

Ikke i min optik – for alle typer af medicin har bivirkninger, også selvom de fås i håndkøb. Endnu vigtigere er selvfølgelig, at smertestillende medicin ofte er symptombehandling. De korrigerer ikke den underliggende årsag for smerten.

Samtidig må erindres, at smerten er en alarmklokke fra din krop. Det er et tegn på, at noget i din adfærd og din måde at være i livet på ikke korresponderer med den, du er, og de ressourcer du har til rådighed. Derfor ynder jeg at sige, at når kroppen larmer, skal bevidstheden øges, og der skal ikke blot indtages medicin, som dulmer smerten.

I denne artikel er fokus på virkningen og bivirkningerne til smertestillende medicin samt mere naturlige alternativer til smertelindring.

Smertestillende medicin

Paracetamol

Paracetamol er et stof, som både har en febersænkende og smertestillende effekt. Egentlig ved man ikke præcis, hvordan paracetamol virker. Det formodes at være gennem en påvirkning af hjernen og dennes registrering af smerter og temperatur. Paracetamol har ikke de store bivirkninger, hvis det anvendes kortvarigt og i normal dosering.

Længerevarende behandling med Paracetamol – selv med doser inden for det anbefalede – kan dog give anledning til udvikling af en hovedpine fremkaldt af medicinen.

Du er i risikozonen, hvis du indtager paracetamol mere end 15 dage om måneden. I fagsprog kaldes det for ”medicinoverforbrugs-hovedpine”. I øvrigt kan NSAID produkterne på samme måde fremkalde en hovedpine ved et hyppigt forbrug.

Paracetamol ser ud til at have en hormonforstyrrende effekt. Det er samtidig et stof, som er i stand til at krydse moderkagen hos den gravide kvinde og dermed nå ind til fosteret. I uge 8-14 er fostret særlig følsomt overfor påvirkning af sådanne stoffer. Da mange hormonforstyrrende stoffer virker lidt som østrogen, er det hovedsageligt drengefostre, som er udsatte. Konsekvensen kan være, at testiklerne ikke bevæger sig korrekt ned i pungen.

I et spændende studie fra Ohio State Universitet undersøgte forskere effekten af Paracetamol på menneskers sociale adfærd. I studiet indgik 114 unge mennesker. Halvdelen fik 1 gram paracetamol og den anden halvdel placebopiller. Herefter skulle de læse 4 skriftlige scenarier omkring andre menneskers oplevelser. Forskerne fandt, at de mennesker, som fik paracetamol, oplevede en mindre empatisk følelsesmæssigt respons end placebogruppen.

Det vidner om, at hjernen er kompleks – så når der korrigeres smerter fra et centralt sted, kan det muligvis have indflydelse på andre områder af menneskets bevidsthed.

Mange tager Paracetamol-produkter til at slå feber ned hos både børn og voksne. Her bør huskes, at feber er en del af kroppens medfødte immunforsvar. Den øgede temperatur i kroppen ved invadering af mikroorganismer er yderst hensigtsmæssig. Dels forstærker den dele af immunforsvarets mekanismer, og dels trives mikroorganismerne ikke ret godt ved temperaturer over 37 grader. Derfor skal du måske tænke dig om en ekstra gang, når du igen rammes af feber.

NSAID produkter

NSAID-produkterne har en smertestillende, febersænkende og antiinflammatorisk effekt. De forhindrer dannelsen af visse signalmolekyler kaldet prostaglandiner ved at hæmme COX-enzymet ude i kroppen. Der findes to afarter af enzymet: COX-1 findes bl.a. i mavesækkens slimhinde, i nyrerne, i cellerne på indersiden af fordøjelseskanalen og i blodårerne samt på blodpladerne. COX-2 er mindre udbredt i kroppen, men øges kraftigt i antal, hvis der kommer en inflammation. Ligeledes har det indvirkning på funktionen af blodpladerne.

Med kendskab til enzymernes lokalisation er de almindelig velkendte bivirkninger ved NSAID-produkterne forståelige. Herunder en utæt tarm, blødninger, mavesår, nyrepåvirkning og hjertekarsygdom.

NSAID-produkter har ligeledes en mulig hormonforstyrrende effekt og særligt på mænd. Et yderst interessant randomiseret, dobbeltblindet forsøg fra 2018 med 31 mænd understøtter dette. I forsøget fik halvdelen af mændene 600 mg ibuprofen 2 gange dagligt i 44 dage. Den anden halvdel fik placebopiller. Allerede efter 14 dage kunne forskerne konstatere ændringer i hormonreguleringen hos de mænd, som fik NSAID. Deres testosteronproduktion var nedsat, og som kompensation øgedes hormonet LH oppe fra hypofysen i hjernen. Hvorvidt effekten svinder fuldstændig efter stop med medicinen, vides ikke.

Under bivirkningsprofilen for NSAID står desuden, at en meget almindelig bivirkning er træthed. Det er interessant. Dette symptom kan teoretisk fremkomme af flere årsager. Dels kan små slimhindeblødninger med tiden sænke jerndepoterne og blodprocenten. Derudover kunne en forklaring være, at NSAID-produkterne påvirker mitokondrierne. Disse små kraftværker inde i cellerne producerer døgnet rundt energimolekyler kaldet ATP. NSAID-produkterne har potentialet til at hæmme to af iltningsprocesserne i dannelsen af energi (oxidativ fosforylering og beta oxidation). Derved kan energi-udvindingen blive mindre effektiv, og træthed blive en følge heraf.

I øvrigt vides Paracetamol at kunne sænke et andet led af mitokondriernes energiudvinding (det første trin i den respiratoriske kæde). Derfor kunne man forestille sig, at kombinationen af de to præparater kunne forværre oplevelsen af træthed.  Ved andre bivirkninger er set, at kombinationen af de to stoffer desværre kan forstærke hinandens uhensigtsmæssige effekter.

I et retrospektivt studie med 640.000 mennesker i aldersgruppen 65 år og ældre medførte kombinationsbehandlingen en forøget risiko for at blive indlagt med blødning fra fordøjelseskanalen. Kombinationen gav 1,5 gange øget risiko sammenlignet med ibuprofen alene.

Naturens skatkammer

Hvor der er smerte, er der oftest en ledsagende inflammation – altså en betændelse uden mikroorganismer til stede. Anette Harbech Olesen beskriver dette så fint i sin artikel. At adressere denne inflammation er helt essentielt i håndteringen af smerter.

I den naturmedicinske værktøjskasse er flere fantastiske redskaber til at balancere inflammation.

Et af mine favoritprodukter til smerte i bevægeapparatet er det homøopatiske middel Traumeel. Foruden at virke antiinflammatorisk indeholder det stoffer, som fremmer helingen af beskadiget væv. Traumeel er undersøgt i flere kliniske studier.

I et af forsøgene undersøgte forskerne Traumeels effekt på inflammation i knæet hos folk med slidgigt. De deltagere, som anvendte Traumeel, fik reduceret deres smerter markant mere end placebogruppen.

I et andet stort placebokontrollet, dobbeltblindet forsøg fandt forskerne, at effekten af Traumeel gel var på højde med Voltaren gel ved forstuvning af anklen. Det gjaldt både i evnen til at reducere smerte og til at forbedre bevægeligheden.

Urternes smertehæmmende kraft

Fra urteriget er der flere, som er værd at bide mærke i. Gurkemeje og ingefær kender de fleste til. Pilebark er derimod mere ukendt. Urten indeholder salicyl, som kan omdannes til salicylsyre. Faktisk er det via gammel viden om pilebarkens smertestillende effekt, at forskerne fandt acetylsalicylsyren – altså et af verdens mest solgte mediciner, da det er indholdsstoffet i bl.a. kodimagnyl og aspirin. Pilebark i sin naturlige form giver dog ikke anledning til blødning og mavesårsproblematikker, da salicylsyren her kommer med en hjælpepakke af andre stoffer. Pilebark fås som et kombinationspræparat med netop gurkemeje og ingefær. Det hedder Bidro Ledflex.

Venustorn og boswellia er to andre urter, som jeg ynder at bruge ved smerter i bevægeapparatet. Begge urter hæmmer inflammation, men ad en anden biokemisk vej end NSAID-produkterne.

Til små børn med uro, feber og smerter anbefaler jeg det homøopatiske middel Viburcol.

Nogle gange stammer en smerte fra et helt andet sted end den manifesteres. Uanset arten af smerter er det derfor min erfaring, at en form for manuel behandling og gennemgang af kroppen stort set altid er relevant. Det kan være osteopati, akupunktur, myorefleksterapi, body SDS eller andet. Vigtigst er det at vælge en behandler, som kigger på det hele menneske. For en ting jeg efterhånden er fuldstændig overbevist om er: Hvad du undertrykker psykisk, udtrykker kroppen fysisk.

Smertestillende medicin har bestemt sin berettigelse og kan i perioder være fuldstændig nødvendigt. Husk dog at tænke dig om, inden du af vanens magt bare tager en pille for at lindre en smerte. Måske smerten netop har et budskab til dig.