Fremtidens grønne løsninger i byggeriet

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Forurening er et af verdens største problemer. Den kommer i mange former. Luft-, vand-, jordforurening. Forurening som resultat af gasser eller affald. Listen er lang, og det kan virke uoverskueligt at gøre noget som individ ved problemet. Men sandheden er, at vi alle skal tage vores tørn for klima og miljø, hvis vi skal nå i mål.

Heldigvis er der dog nogle mennesker, som hver dag arbejder med at tænke ud af boksen i forhold til innovative løsninger. Løsninger, der kan sænke produktionen og behovet for plastik. Som mindsker udledningen af drivhusgasser i fremstillingen. Som bruger materialer, vi allerede har, og faktisk hjælper til at tilføre kloden noget i stedet for at tage noget fra den.

Her får du en forklaring på tre innovative løsninger, som hver især bidrager til renere produktion:

Slut med plastik under taget

Der skal isolering til i opførelsen af langt de fleste huse. Det er et vilkår. Men hvad, der isoleres med, er mere fleksibelt. I dag er meget isoleringsmateriale enten lavet på glasfibre eller skumplast, som sjovt nok er lavet af plastik, der har været gennem en af flere mulige processer alt efter hvilken type skumplast, man ønsker.

Men der er et alternativ, som faktisk ikke kun fjerner plastikken fra mure og undertage, men også kan være med til at imødekomme en række andre udfordringer eller problematikker.

Det hedder stenuld og er lavet af diabas-sten, som er den stenart, der opstår, når lava køler af. Og der er masser diabas at tage af, men faktisk genanvendes en del, hvis et hus rives ned, eller der er spild i forbindelse med en byggeproces. Det betyder, at virksomheden ikke behøver at producere unødigt nyt.

Dertil kommer, at stenuld giver en rigtig god og sikker isolation, som kan være med til at sænke energiforbruget i hjemmet betragteligt, og det har også stor betydning for både den enkeltes klimaaftryk og klimaet generelt. Når den er så sikker, er det fordi sten ikke kan brænde, og derfor er risikoen for, at en eventuel brand spreder sig også mindre, hvis væggene er isoleret med sten.

Skal vi bruge cement?

Nej. Det er det korte svar. Ikke nødvendigvis. Og hvorfor skal vi så lade vær med det, tænker du måske? Cement er hovedbestanddelen i beton, og produktionen af cement står for omkring fem procent af verdens CO2 udledning. Kan vi komme den udledning til livs, er det altså en væsentlig nedskæring.

Og der er andre veje at gå. Det viser en forsker fra Edinburgh University med sin biosten – også kaldet urinsten. Biostenen kan blive et alternativ til cement, og det kræver hverken varme eller energi at producere biostenen.

Navnet urinsten er måske ikke ligefrem indbydende, men ikke desto mindre, er det på sin vis det, det er. Stenene er lavet af  bl.a. et kemikalie, sand og et urinstof. Deraf navnet.

Når man har alt det, kræver det bare tid. To dage for at være præcis. Og så har du et materiale, der på flere måder kan stå mål med cement og beton, men til en meget lavere pris for klimaet.

Dit køkken er måske farligere, end du tror

Spånplader er at finde i en hel del køkkener. Det kan for eksempel være hylderne i dit ellers så fine IKEA-overskab eller måske endda skabet i soveværelset. Og hvad er så problemet med det?

Jo, BBC skriver, at spånpladerne er lavet med brug af formaldehyd, som er kræftfremkaldende. Formaldehyd afgasses fra de fine plader og ud i luften, hvor det kan gøre skade. Problemet var større inden 1981, hvor der blev sat grænseværdier for, hvor meget formaldehyd byggematerialer må afgive. Men det kan altså være helt slut med at bygge plader på den måde nu.

Det er nemlig lykkedes at lave spånplader helt uden brug af stoffet, men ved til gengæld at bruge genbrugsmaterialer, som derved sikrer træer i skoven længere liv. Og så udleder processen med at lave genbrugspladerne faktisk heller ikke ligeså mange drivhusgasser, som de almindelige plader. Der er altså flere gevinster.

Undersøg materialerne

Der kommer hele tiden flere grønne alternativer til indenfor byggebranchen. Her kan også fremhæves brugen af bambus frem for plastik – og genbrugsplast, som på trods af at være plastik, i det mindste hjælper med at holde plastikken ude af naturen og havene, hvor det kan blive til mikroplast, og ende i vores kroppe.

Det er tydeligt, at behovet for nytænkning er stort, hvis ikke mikroplast skal blive en permanent bestanddel af menneskekroppen på lige linje med kalk.

 

Læs mere her

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*