Denne gang har vi fundet masser af sommerfriske økologiske lækkerier til varme sommerdage, madkurve og snacks i en håndevending – og så følger vi selvfølgelig op på temaet om hud og hår med økologiske plejeprodukter.
Skal varmen fortyndes med forfriskende is i sommeren har Granita mærket Bio Ice, som både slush-ice og popup-is på menuen. Du fryser selv isen, som du kender det fra mange andre mærker – og et døgns tid efter er de økologiske frugtsafter klar til indtagelse. Frugtsafterne fås i flere smagsvarianter og er sødet med druesaft – her er ingen tilsat sukker – kun naturens egen sødme. Is med god samvittighed i varmen.
Har du også hang til morgenborde dækket med nøddepålæg, til flydende choko-nøddesnacks eller bare til chokolade – eller kender du nogen i husstanden, som ville blive ellevilde over noget syndigt og hyggeligt i farvestrålende emballage? Sweetnut er et godt bud på noget, der smager og ser syndigt ud, men er fremstillet økologisk og uden sukker.
Sweetnut fås både som smørepålæg, og som små knasende stænger med flydende fyld. Den mørke chokoladeplade smager ikke bittert som mange andre mørke chokolader, men er alligevel aromatisk. En rigtig børneattraktion er også speltstænger til at dyppe i nøddeguffet. Spelt indeholder gluten, men det er en såkaldt doven gluten, som mange tåler trods intolerance.
Masser af nødder, kerner eller mandler bundet sammen af majsmalt – eller maltose, som ikke belaster blodsukkeret i samme grad som almindeligt sukker. Prøv den med græskarkerner, der giver masser af smag, og som er godt for f.eks. mænds prostata. Eller den milde hirsebar, jordnøddebaren eller mandelbaren, der vækker minder om søde julesnacks.
Salatmayonnaise og remoulade i økologisk kvalitet fra Vitam pynter madkurven. Produkterne er fremstillet uden æg, men indeholder rørsukker. Udover sandwich er de velegnede til salater og som grundlag for dip eller sommeren kolde saucer.
Brød er nu en gang praktisk, når madpakkerne skal indtages i forlystelsesparker, skove og på strande. Bio Dinkel – Grünkern er et spændende økologisk rugbrød, som er lavet på grøn rug. Den grønne rug blev opdaget som fødemiddel, da romerne drog gennem Tyskland, og den lokale befolkning måtte høste før tid, for maden ikke faldt i fjendens hænder. Den grønne rug er spækfuld af vitaminer og mineraler, fordi næringsstofferne endnu ikke er omdannet til stivelse i kornet. Dreikorn er en variant med de tre sorter af havre, rug og byg – fuldkornsbrød, hvor hørfrø leverer sine sunde fedtsyrer til blandingen. Til den mindre sult er Bio-knækbrødet i sesam eller fuldkorn en sund lækkerbisken. Knækbrødet er lavet på rug – ikke hvede, og med fuldkorn, som indeholder flere næringsstoffer end raffinerede produkter.
Essential Care er vaskeægte luksus indenfor økologisk hudpleje. Til håret laver firmaet blandt andet nogle cremeshampooer, der er utroligt drøje i brug. Tuben er ganske lille, hvilket sparer miljøet for unødigt affald, og du behøver kun en ganske lille mængde for at frembringe skum mellem hænderne, som du derefter fordeler i håret.
Der er den milde Gentle Herb Shampoo, som er lavet på urter, og Tea Tree Shampoo, der er et kendt middel mod svamp, da Tea Tree virker både antibakterielt og helende.
Til resten af kroppen er der Hand & Bodywash – f.eks. med lavendel, der virker beroligende. I dunk med pumpe, som forlænger holdbarheden for de følsomme økologiske produkter uden unødig kemi.
Økologisk solcreme, læbepomade og calendulacreme – så er rejsetasken næsten sikret, hvad angår beskyttelse. Når huden skal beskyttes mod sol og saltvand, er det mest optimale at smøre sig i økologi.
Calendulacremen fra Essential Care er en lille dåse med effektiv nødhjælp til beskadiget hud. Calendula er morgenfrue, som virker sårhelende på tør og sprækket hud.
Vores hud afslører ofte, hvis vi ikke får sunde fedtstoffer nok. De indre organer tager nemlig først og fremmest, hvad de skal bruge af smørelsen, mens huden kommer i sidste række.
Perfect Balance har lavet Omega & More – en økologisk olieblanding i enten kapsler eller som ren olie, der indeholder de fedtsyrer, vi desværre ofte ikke får nok af.
På den økologiske front kan du også supplere med hørfrøolie på kapsler fra NaturDrogeriet. Flere er efterhånden begyndt at kalde de sunde olier for ’the missing link’ i vores kostforståelse. Vores gener bliver simpelthen bedre til at lave kopier af vores celler, når vi får de rette næringsstoffer fra olierne. Det betyder, at vi i princippet ældes langsommere – da vores celler fornyer sig uden at ændre sig så meget, som en ufuldstændig kost ville bevirke.
Urtegaarden har lavet en ny granatæblekropsolie, der virker regenererende på huden med sit indhold af E-vitamin og essentielle fedtsyrer. Olien fås også i et sæt med økologisk salt, tidselolie og æterisk olie, så du selv kan blande din egen hudpeeling – behandlingen renser og tilfører huden mineraler og fedtsyrer. Afslut peelingen med indsmøring af granatæbleolien, som i øvrigt også kan erstatte en almindelig bodylotion, da den absorberes hurtigt.