Grønt genbrug: Lær at gendyrke dine grøntsager

Du behøver hverken at have et stort stykke jord eller en veltilrettelagt køkkenhave for at kunne lave dine egne grøntsager eller få mere ud af dine grønne indkøb – eller vente til foråret med at dyrke nyt.

Du behøver faktisk heller ikke gå ud og købe frø og planter, du kan nemlig bytte dig frem til planter og frø eller gendyrke dit grøntsagsaffald. Der er overraskende mange måder, hvorpå vi kan udnytte naturens råvarer, mindske spild og lade de grønne fingre udfolde sig.

Vi har med god grund fået øjnene op for at begrænse (mad)spild, og mange af os ønsker at bevæge os væk fra smid-ud-og-køb-nyt-kulturen.

Går du og drømmer om at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter, men ikke rigtig er kommet i gang – måske på grund af pladsmangel – er der stor gevinst ved at gendyrke.

Når du gendyrker, kan du nemlig kombinere lysten til at dyrke selv og udnytte dine indkøbte madvarer fuldt ud. Og det kræver ikke en gartneruddannelse for at få et vellykket resultat.

[relateredehistorier]

Princippet i at gendyrke er, at meget af det grøntsagsaffald, du normalt vil smide ud, enten sættes i vand eller urtepotter med jord og derved spirer på ny.

Et eksempel kan være forårsløg, som vi skærer det nederste af, hvor roden sidder. I stedet for at smide det ud, kan du plante det overskydende stykke forårsløg med rødder i en krukke, og så vil løget skyde igen. Du kan efter nogle dage vælge at bruge af de nye skud, eller vente til løget er helt vokset ud igen.

Det største udbytte får du ved at gendyrke i forår, sommer og tidligt efterår, men du kan også gendyrke vinteren over i vindueskarmen.

Der er mange grøntsager, som kan gendyrkes eksempelvis løg, kål, rødbeder, gulerødder, kartofler, porre, hvidløg, forskellige salattyper, selleri og fennikel.

Nogle af grøntsagerne kan gro i mindre potter, mens kartofler kræver større potter. Der findes et utal af pladsbesparende løsninger i byggemarkederne, så det gælder bare om at finde den løsning, der passer til dine boligforhold.

Gulerødder:

Dyrkes gulerødder indenfor i en potte, får du fint grønt drys til din mad fra toppen, men har du mulighed for at plante den ud i jorden, så får du en ny gulerod. Det eneste, du skal gøre, er at plante det øverste stykke af guleroden, hvor toppen sidder. Efter et stykke tid vil guleroden spire igen og lave en ny top og eventuelt gulerod.

Porrer og kål:

Porrer kan du gendyrke på samme måde som forårsløg, men når man gendyrker porrer skal man ikke lade sig narre af visne blade. Undervejs i processen kan det nemlig se ud, som om porren visner, men den er i stedet ved at lave et løg, som en ny porre kan vokse frem af.

Ved gendyrkning af kål og salat er det den hvide stub, vi ellers smider ud, der plantes igen.

Krydderurter:

Krydderurter er oplagte at gendyrke, så der er slet ikke nogen grund til at smide dem ud, selv om det meste er brugt. Du kan vælge at gendyrke hele potten med krydderurter eller fordele stilke i flere potter, så de på den måde får mere plads. Hvis du genplanter stilke, kan det være en fordel at sætte stilkene i vand indtil de får rødder og så plante dem i en potte med jord.

Eksotiske planter:

Det er også muligt at gendyrke mere eksotiske planter som ananas og avokado, men det kræver lidt tålmodighed. Når du gendyrker en ananas, er det den grønne top, du bruger. Du skal være omhyggelig med at fjerne al frugtkødet, da det ellers vil rådne. De nederste blade fjernes ligeledes, så noget af stokken er fri for blade. Sæt ananassen i et glas med vand, til den begynder at få rødder og plant herefter ananassen i en potte med jord.

Dyrker du indenfor i vindueskarmen, vil de fleste planter gerne have lys, men ikke stærkt sollys. Dyrker du på altanen, må du tage højde for vind og vejr, og eventuelt lave lidt afskærmning for hård blæst.

Hvilke planter, der er velegnede at dyrke på din altan afhænger også af, hvor meget sol og skygge der er. På hjemmesiden altan-inspiration.dk er der masser af gode råd at hente.

Det er vigtigt at vande ofte, når vi benytter krukker og potter, så jorden ikke tørrer ud. Det er bedst at vande enten om morgenen eller om aftenen, for vandet kan tørre for hurtigt ud i den til tider hårde eftermiddagssol.

Der er flere planter, hvor vi kan blive bedre til at udnytte det hele og ikke smide dele af planten væk.

Rødbeder, hvor stilke og blade fint kan udnyttes. De små blade er gode til salat, og de store kan svitses kort på panden og spises som tilbehør til maden. Stilkene kan skam også bruges og er bedst let dampet eller svitset på panden.

Radiser – de spæde blade kan ligeledes bruges i salater eller kan anvendes til pesto sammen med andet grønt.

Broccoli, hvor mange synes, at stokken virker for grov og derfor vælger kun at bruge broccolibuketterne. Men stokken smager dejligt, og kan både spises rå eller let tilberedt. Stokken er også god at juice.

Græskar indeholder kerner til nye græskar og er derved et godt eksempel på en grøntsag, hvor man kan udnytte hele planten. Kernerne kan nemlig enten rengøres og tørres, så kernerne kan bruges til dyrkning af nye græskar, eller kernerne kan ristes og spises.

Bærbuske – her kan du faktisk tørre blade fra hindbær og solbær og bruge dem til te.

Har du have, må du heller ikke glemme det spiselige ukrudt som skvalderkål, mælkebøtteblade og brændenælder. Det er ikke planter, vi typisk selv planter, men nu, når de er så glade for at vokse både her og der, kan vi lige så godt benytte os af dem.

Vælg de spæde blade, da de store kan blive for grove og bitre.

Har du overskud af krydderurter og spiselige blade, kan de tørres og bruges til din egen urtesalt, som i øvrigt bliver meget dekorativ, hvis du også kommer tørrede blade fra morgenfruer og/eller kornblomster deri.

Du kan finde en opskrift på hjemmelavet urtesalt på naturli.dk i artiklen: ”Mere end bare salt”.

Tørrede morgenfrueblade er desuden gode til te og afkølet morgenfruete kan bruges til at duppe på irriteret hud f.eks. ved eksem og hudafskrabninger.

En anden måde at udnytte mere af planterne er at lade dem sætte frø, og på den måde kan vi blive selvforsynende med frø til næste plantning.

Vi kan let få mange flere frø, end vi selv kan bruge. FRØ PUPUP er et midlertidigt frøbyttemarked, hvor alle kan bytte eller få frø til dyrkning. Bag FRØ PUPUP står foreningerne Praktisk Økologi og Foreningen Frøsamlerne, som med initiativet gerne vil sætte fokus på diversiteten af spiselige planter.

Du kan selv arrangere en FRØ POPUP og få vejledning på www.froepopup.dk

Mange steder rundt om i landet er det muligt at bytte planter. Lige som med frøbytte er det en god måde at give overskydende planter videre til andre og få nye spændende planter med hjem.

Det kan se super trendy ud, når vi planter i alt fra smarte genbrugsfund til bildæk, men det er bestemt ikke en god ide, når vi skal spise planterne.

Langt fra alle disse materialer er lavet til fødevarer, og kemien fra materialerne kan trænge ud i jorden og hermed over i planterne. Vælg derfor materialer, der er egnede til at dyrke fødevarer i.

Jorden, du dyrker i, skal også være af god kvalitet for at få gode og sunde planter. Typen af jord afhænger af, hvilke planter du skal så.

Så- og priklejord har et lavt indhold af tilgængelige mineraler, hvilket er nødvendigt, da jord med et højere indhold af tilgængelige mineraler kan svide de små rødder. Derfor kan du ikke bare bruge almindelig blomstermuld til grøntsager og krydderurter. Få råd og vejledning hos planteskolen og vælg gerne jord i økologisk kvalitet.

Spiring er en anden og let måde at selv-dyrke. Det kræver hverken megen plads, jord eller potter – kun en spirebakke eller spireglas. Desuden er friske spirer perfekte til at variere sin kost, for spirer giver en helt anden smagsoplevelse af bønner, linser, kerner, frø og korn, end hvis de tilberedes ved kogning og bagning.

Spirer er meget næringsrige, for ved spiring frigives vitaminer og mineraler, for at spiren kan bryde frem og vokse.

Det er muligt at spire kikærter, mungbønner (traditionelle bønnespirer), rødbeder, broccoli, karse, rucola, lucerne, boghvede, quinoa, solsikke, hørfrø og linser m.fl. Nogle bælgfrugter må ikke spires, fordi de har et højt indhold af lektiner. Derfor skal du ikke spire f.eks. kidneybønner samt hvide og sorte bønner.

Hvis du lige som jeg synes, at broccoli og rucola har tendens til at blive dårlige, inden spirerne er klar til at blive spist, så prøv at dyrk dem i vat ligesom karse.

Har du slet ikke lyst til at hjemmedyrke eller gendyrke, eller vil du tilføje lidt ekstra krydderi til hjemmedyrkningen, kan du også finde mad i naturen. Der er mange spiselige planter, du kan finde i det fri.

Desuden er der frugttræer og -buske, der står og venter på, at vi kommer forbi og plukker. Flere steder arrangeres der sanketure med en guide, hvilket sikrer, at vi kun får spiselige planter med hjem.

Du kan bruge app’en ‘Byhøst – vild råvareguide’ til at finde steder i nærheden af dig, hvor det er muligt at samle vilde råvarer.

Når man sanker, er der nogle regler, som skal overholdes – eksempelvis kun at plukke, hvor det er tilladt, ikke at rykke flerårige planter op med rod og kun plukke, hvad man selv kan bruge.

Er du i tvivl om, hvorvidt en plante er fredet, kan du tjekke det på Rødlisten. Rødlisten er en oversigt over alle fredede planter og dyr og er lavet af Århus Universitet. En tommelfingerregel er, at hvis du er usikker på, om planten er enten fredet eller giftig, så lad den stå.

Samlet set har vi et utal af muligheder for at dyrke, gendyrke, spire eller indsamle mad til stor glæde for os selv, pengepungen og naturen.

 

Kilder: https://groenforskel.dk/gendyrkning/ , http://www.altan-inspiration.dk/ , https://friskespirer.dk/hvorfor-dyrke-spirer/ , http://persilleshjemmedyrk.dk/ , http://www.froepopup.dk/