Lene Hansson: forkæl dig selv – du har fortjent det!

Kostvejlederen Lene Hansson, bl.a. kendt fra tv, og hendes mand holder ’ferie’ hver sjette uge, hvor de kobler helt fra. ”Det skylder man sig selv,” siger hun.

– Forkæl dig selv. Det er ligeså vigtigt, som at trække vejret. For glemmer man sig selv, vil det få konsekvenser på længere sigt.

Så kontant udtrykker kostvejlederen, forfatteren og tv-værten Lene Hansson sig omkring det at tillade sig selv at koble af fra hverdagens stress og jag, og give sig selv mulighed for at slappe helt af, få en kropsmassage eller for den sags skyld blot at gå en tur i skoven.

Vi møder Lene Hansson i hendes Wellness Center i hjertet af København. Mens vi taler, lyder en sagte beroligende musik i baggrunden. Her dufter af eksotiske blomster fra et par duftlys på bordet, og i stedet for en kop stærk nescafé uden mælk, nipper vi til et glas iskoldt vand.

Det er et år siden, at Lene Hansson sammen med sin mand, Lars Friis, åbnede det 300 kvadratmeter store forkælelsesmekka ti skridt fra 'lastens hule' i Nyhavn, og succesen er til at få øje på. Om kort tid udvider parret med yderligere 200 kvadratmeter, og der er 14 helt eller delvist ansatte til at pusle, pleje, behandle og forkæle kunderne.

Med sådan et sted, er det forståeligt, at Lene Hansson gerne ser, at vi giver os tid og råd til at forkæle os selv lidt mere, men hun mener det faktisk af et godt hjerte.

– Vi er ikke så gode til at forkæle os selv, siger hun.

– Jeg tror, mange tænker, at de ikke fortjener det, og sætter andre ting foran sig selv. Mange tænker helt automatisk 'arbejde' før 'pleasure', og det er især svært, hvis man har børn. For så kommer de også foran i køen. Men man skal huske på, at investeringen – både i tid og penge – med at forkæle sig selv med wellness, i form af for eksempel massage og spa, den kommer 10.000 gange igen. Du får det godt med dig selv, selvværdet går op, du får mere overskud til børnene, og til manden. Du blomstrer op. Se bare på mand og børn. Når du forkæler dem, så blomstrer de jo op.

– En af de ting, man kan gøre for at forkæle sig selv, er at give sig selv velvære. For eksempel en ugentlig massage eller en ansigtsbehandling.

Tager sin egen medicin

Lene Hansson praktiserer i høj grad selv sin egen teori. Hun tilbringer rigtigt mange timer på arbejdet hver eneste dag, og da hun ejer stedet med sin mand, tager de bogstaveligt talt arbejdet med hjem efter fyraften. Wellnesscentret, hendes bøger, tv-programmer og hvad hun ellers har gang i, fylder utroligt meget i hendes hverdag. Så derfor har Lene Hansson givet sig selv en ugentlig fridag. Ligesom hun og Lars hver sjette uge holder en lille 'ferie'.

– Man er nødt til at gøre noget selv for at få det bedre. Men det er et problem, at det for mange er svært at tage sig sammen. Det, jeg oplever, er, at vi ikke er så gode til at forebygge stress og livsstilssygdomme, for 'det går jo meget godt', og det er jo naboen, der bliver syg, ikke mig selv. Det handler mere om at helbrede os selv, når skaden er sket. Når vi har fået ondt i ryggen, føler os nedslidte eller helt ødelagte af stress og er klar over, at der ikke er anden udvej. Vi skal, som mennesker, tit helt ud til det yderste, før vi reagerer, tager konsekvensen og får gjort noget ved det. Ved at gøre noget godt for os selv.

– Derfor vil jeg råde alle til, at tage en dag – eventuelt blot en gang om måneden – hvor man plejer sig selv. Får nogle behandlinger, går på café med en veninde. Får en oplevelse for alle sanser. Det gør jeg selv, siger Lene Hansson.

Hun går til yoga en gang om ugen. På sit eget sted, hvilket hun indrømmer nok ikke er optimalt, fordi det kan være svært at koble af, hvis man ligger og kigger efter nullermænd på gulvet eller tænker på, om læreren nu også er så god, som man forventer.

Ugentlig fridag

Desuden holder hun én fridag om ugen, udover weekenderne, hvor hun dyrker fitness, får massage, spiller tennis og er sammen med veninderne, eller tilbringer nogle ekstra gode timer med sin søn på 15. Den dag tænker hun slet ikke på arbejde.

– Hver sjette uge tager Lars og jeg på ferie, og ferie i den sammenhæng betyder jo ikke fem uger i Thailand, men tre-fire sammenhængende dage, hvor vi tager væk hjemmefra og kobler af. Det sker oftest på små spa-steder. Det behøver ikke at være langt væk hjemmefra, for nyligt var vi på Hotel Skansen, der ligger 40 minutter nord for Helsingborg, og det behøver ikke at være dyrt overhovedet. Man skal bare væk. Vi bruger rejsetiden, hvad enten det er i et fly, med toget eller i bilen, på at snakke forretninger, men i det øjeblik vi tjekker ind på hotellet, er det slut med at tale business. Så skal vi selv i centrum. Det er, hvad jeg forstår ved selvforkælelse, siger Lene Hansson.

Hun ved naturligvis godt, at det er privilegeret at kunne gøre det og indrømmer, at det kun kan lade sig gøre, fordi de er selvstændige, men mindre kan også gøre det.

– Jamen, man kender måske en ven, man kan låne et sommerhus af. Så skal man jo bare pakke en madkurv, stearinlys og måske nogle duftolier, og så kan man koble af, siger hun, og understreger, at det sværeste faktisk er at tage sig sammen til det.

– Vi plotter det simpelthen ind i kalenderen. Hver sjette weekend. Færdig. Så beslutter vi os hen ad vejen for, hvor vi skal tage hen, og hvad vi skal lave. Det er som regel steder med spa, for vi vil begge meget gerne have noget massage og velvære, siger hun.

Pyramide fra USA

I gennem de senere år er wellness og personlig forkælelse eksploderet, og der findes utallige steder, hvor man som hos Lene Hansson kan få vidunderlige behandlinger. Alligevel viser de seneste statistikker, at danskerne bliver mere og mere usunde. Vi bliver først og fremmest federe. Og det lyder jo som et paradoks, at det sker, samtidig med at salget af sunde økologiske råvarer er støt stigende. Hvad er der gået galt?

– Efter min mening, skyldes det, at der er så mange kommercielle interesser indenfor mad og drikkevarer. Vi tror på, at det, der bliver sagt i de reklamer, vi bliver bombarderet med, er sandt. Vi tror på, at det er sundt at drikke masser af mælk og spise masser af kød og brød. Men det modsatte er tilfældet, siger Lene Hansson.

– Madpyramiden fra 60'erne fra Brugsen, som de fleste af os godt kan huske – den hang en overgang i ethvert dansk køkken – er fuldstændig forkert. Man bildte folk ind, at de skal spise kornprodukter. Spis brød til! Den kender vi. I dag ved vi, at vegetarer lever sundere, og at jo mere frugt og grønt, vi spiser, desto mindre udvikles kræft og andre livsstilsrelaterede sygdomme.

– For nogle år siden satte forfatteren Tor Nørretranders sig for at studere madpyramiden. Ingen vidste jo, hvor den kom fra. I sin bog ”Menneskeføde” forklarer han, hvor de råd kommer fra, der kun gør os mere sukkersyge, trætte, overvægtige, deprimerede og giver os rigtig mange hjerte- karsygdomme. Madpyramiden var en kopi, der kom fra Sverige, fint nok, men dertil var den kommet fra USA, hvor den var lavet ud fra, hvad der var på de amerikanske overskudslagre, som man ville have, at den moderne amerikanske husmor skulle købe. Og det var: Mælk, Beef og Corn. Og prøv at kigge på amerikanerne i dag. Deres sundhedstilstand er bekymrende. Og vi er godt på vej, siger Lene Hansson.

Hun har også en pragmatisk forklaring på, hvorfor det endnu ikke er lykkedes at trænge igennem med et bredere budskab om en sundere livsstil i Danmark.

– Hvor kommer vejledningen fra? Problemet starter jo inde fra Folketinget, hvor de, der har med sundhedspolitikken at gøre, selv ryger, drikker og er overvægtige. Kig engang på dem, der har været. Hvor meget interesse har de i at leve sundt? Ingen. Det rager dem en paphat.

– Jeg kender Lars Løkke (tidl. sundhedsminister) fra DGIbyen, og jeg ved ikke, om han er holdt op med at ryge nu. Men tidligere, der både røg han og alt muligt. Så længe vi har den slags apostle til at gå ind for folks sundhed, så bliver det ikke meget bedre. Der skal nogle ildsjæle til at forandre det, siger hun og peger igen på den rådgivning, der gives.

Vi kunne blive 126 år

– Vi har jo i mange år fået råd fra Ernæringsrådet, men så viser det sig, at det er finansieret af fødevareindustrien. Hvor objektiv er den information så? Folk hungrer efter information. Men når man går ned i supermarkedet for at finde mælkeerstatning til lille Oliver, så er de eneste brochurer, man kan få, lavet af Nestlé, hvordan er de lige præget?

– Sådan er det med det hele. Der er ingen kommercielle interesser eller mange penge i sund livsstil. Kun for frugt og grønthandlere. Der er ingen store virksomheder, der er interesseret i at promote syre-base balancen, hvorfor skulle de gøre det? Jo, folk bliver så sunde, at de lever længere. Og så bliver der ikke arbejde til lægerne. For 90 pct. af de sygdomme, vi får, relateres til den dårlige livsstil og kost, vi får. Der er ingen kommercielle interesser i syrebase balancen, for der er ingen, der kan opfinde en pille, der er godt for den. Men det er der til gengæld i depressionsmedicin og piller mod forhøjet blodtryk, der i de fleste tilfælde skyldes folks egen dårlige livsstil.

Lene Hansson forklarer, at den potentielle gennemsnitlige levealder for mennesket er 126 år. Det skyldes, siger hun, at mennesket som bekendt er et pattedyr, og at alle pattedyr i gennemsnit lever syv gange længere, end den periode det tager dem at blive fuldmodne.

Mennesket er fuldvoksent som 18-årig, og ganger man 18 med syv, får man 126 år.

– Hvordan kunne den danske samfundsøkonomi klare, at vi alle bare blev 100 – 26 år mere end vi bliver i gennemsnit nu? spørger hun.

– Hvordan skulle samfundet følge med? Det er vi slet ikke gearet til.

– Rent biologisk kunne vi blive 126 år gamle, men fordi vi stresser, drikker alkohol, spiser dårligt, tager medicin, lever i forurening, spiser mad med tilsætningsstoffer, ryger, lever i dårlige miljøer og dårlig, alt for negativ påvirkning af hinanden, bliver der langsomt taget år fra. Vi har bombet os ned til i gennemsnit 74 år for kvinder. Vi kunne komme højere op i levealder, hvis vi følger vores biologiske behov, spiser mere frugt og grønt, mere sundt, giver os selv mere velvære og forkæler os selv. Du bliver, hvordan du behandler dig selv, siger Lene Hansson, og pointerer, at det i meget høj grad handler om at prioritere i hverdagen.

– I stedet for døde ting som en ny udestue, en stor fladskærm og ny bil, så burde man bruge pengene på sig selv, for så får man også et rigt liv indeni. I stedet for at kunne sige til naboen, at nu har vi fået nyt et-eller-andet, kan man sige, at vi har fået det godt. Det er jo en kendsgerning, at lever man i et ulykkeligt forhold, skal man have alle mulige statussymboler, for så kan man sidde og tænke på det, når man sidder og ellers har det elendigt.

– I stedet burde man bruge pengene på sig selv og hinanden. Gå i parterapi, tage på parweekend til Grækenland eller hvor ved jeg, for at finde de rigtige, ægte værdier. Den eneste rigtige måde at være rig på er jo at være rig inden i.