Mærkningsordninger – forvirring eller brugbart redskab?

Af: Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Foto: Shutterstock

Mærker og certifikater pynter på etiketten. Når det gælder ernæringsværdien er især to mærker interessante.

Hver gang vi handler ind, støder vi på mærkningsordninger af forskellig art. Hensigten bag mærkningerne er at informere og oplyse om produktets indhold, fremstilling og kvalitet, men nogle gange drukner de gode intentioner bag mærkningerne i forvirring. For hvad dækker mærkningsordningerne over? Og er der mere tale om markedsføring og anprisning end reel oplysning?

Officielt eller privat mærke?

Der findes mange forskellige mærker, som kan inddeles i henholdsvis private og officielle mærker samt private labels. De officielle mærker er udviklet og kontrolleres af en offentlig myndighed, og der stilles omfattende krav til de produkter, der får mærket. De offentlige mærker er fx det røde ø-mærke, EU’s økologimærke, Svanen (nordisk miljømærke), Blomsten (EU’s miljømærke), Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket

Hovedparten af de mærker, vi møder, er private mærker, som enten er anerkendt eller er udviklet af interesseorganisationer. Det kan eksempelvis være Fair Trade Mærket og MSC-mærket (certificeret bæredygtigt fiskeri).

Det kan være svært at gennemskue, hvordan disse mærker kontrolleres, men nogle private mærker er støttet af eller udviklet af en offentlig myndighed, hvilket kan underbygge mærkets troværdighed. Det er muligt at søge information om, hvem der står bag mærket og fører kontrol med mærket på det pågældende mærkes hjemmeside

Private labels er mærker, som virksomheder eller detailhandlen selv har udviklet til deres produkter – fx Princip, Änglamark og Levevis. Det er virksomheden selv, der har kontrollen med mærkerne og sætter standarden.

Anprisninger og fødevareinformation

Mange produkter er ud over mærker også beklædt med betegnelser/anprisninger som glutenfri, mælkefri, vegansk eller laktosefri. Dette kan være en yderligere hjælp for os forbrugere til at vælge produkter med eller uden bestemt indhold.

Dog skal vi være opmærksomme på, at disse betegnelser ikke nødvendigvis skal forveksles med et sundheds-stempel. Det samme gælder for flere mærker. Mærket eller betegnelsen fortæller os udelukkende, at produktet ikke indeholder den pågældende ingrediens eller er produceret på en bestemt måde. Det fortæller ikke nødvendigvis, om produktet er sundt eller ej.

Et glutenfrit produkt kan sagtens indeholde alt for meget fedt og sukker, selvom det ikke indeholder gluten. Økologisk slik, kage og sodavand indeholder ikke mindre sukker og fedt end ikke-økologisk slik, sodavand og kage. Ø-mærket fortæller os udelukkende, at produktet er produceret ud fra de gældende økologiregler. Det har således ikke betydning i forhold til mængden af sukker og fedt, men det betyder noget i forhold til, at ingredienserne skal være dyrket økologisk og der stilles krav til, hvilke farve-, smags- og konserveringsmidler, der må anvendes i økologiske produkter.

Mærker med fokus på ernæring

Er vi interesseret i at bruge mærkerne på fødevarerne til at orientere os om deres ernæringsværdi, kan vi bruge Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet som rettesnor. Disse to mærker sættes på fødevarer for at oplyse om deres ernæringsværdi.

Nøglehulsmærket er statskontrolleret ernæringsmærke, der kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Det fortæller os, at en vare indeholder mindre sukker, salt, (usundt) fedt, flere kostfibre og mere fuldkorn. Mærket skal gøre det lettere for os at spise efter De officielle Kostråd. Mærket finder du på mange forskellige produkter som brød, mælkeprodukter og færdigretter.

Fuldkornslogoet viser os, hvilke produkter der indeholder tilstrækkelig med fuldkorn og fibre. Et fuldkornsprodukt er et produkt, hvor alle kornets dele indgår – kim og skaldele ikke er sorteret fra. Det er i kimen og skaldelene, mange vitaminer og mineraler samt sunde fedtstoffer befinder sig. Sorteres de fra, står vi tilbage med et produkt med meget lavere næringsværdi.

Der er desuden krav til, hvor meget sukker, fedt og salt, der må være i produkter med Fuldkornslogoet. Bag Fuldkornslogoet står Fuldkornspartnerskabet, der er sammensat af sundhedsorganisationer, Fødevarestyrelsen og erhvervspartnere.

Lige som med andre mærker skal vi holde os for øje, at der er begrænsninger i, hvad disse to mærker fortæller os. Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet orienterer os om ernæringsværdien i produkterne, men ikke om produktet er Fair Trade, økologisk, glutenfrit eller vegansk, medmindre disse mærker eller betegnelser også er på produktet. Mærkningsordninger kan være en god hjælp, men vores sunde fornuft og kritiske sans er stadig en god idé at have med på indkøbsturen, så vi ikke lader os forvirre eller lokke af mærker og anprisninger.

Glutenfri og laktosefri

Hvis du ikke ønsker at spise produkter med mælk eller ikke tåler mælkeprodukter, kan du så købe et laktosefrit produkt? Svaret er nej. Et laktosefrit produkt er stadig et mælkeprodukt, men hvor laktosen (mælkesukkeret) er fjernet. Laktosefri produkter kan du vælge, hvis det udelukkende er laktosen, der volder problemer. Hvis du helt vil undgå mælkeprodukter, skal du finde et mælkefrit alternativ som eksempelvis yoghurt, ost og drikke baseret på planter fx havredrik og mandelyoghurt.

Skal du undgå både mælk og gluten, skal du være opmærksom på, at der sagtens kan være mælk i et glutenfrit produkt, ligesom der kan være gluten i et mælkefrit produkt.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*