Mitokondrier: Kroppens energifabrikker

Hvad er det, der grundlæggende skaber energi i kroppen? I hver eneste celle er der mange små ”kraftværker” – mitokondrierne, der sørger for energiproduktionen, så cellen kan udføre det arbejde, den skal. Og de har travlt, for der er meget, der skal nås.

Hver eneste dag nedbryder vi gamle knogler og bygger nye, spiser og fordøjer vores mad, bruger og opbygger muskler, pumper blodet rundt i kredsløbet, tænker og meget mere. Energien til det kommer fra omsætningen i mitokondrierne. Vi opbygger energi i form af det fosfatholdige stof ATP med tre molekyler fosfor, og der frigøres energi til brug, når der frigøres et molekyle fosfor til først ADP med to molekyler fosfor og AMP med et molekyle. Oversat til forståeligt sprog fungerer det som en slags batterier i cellerne.

Maden, vi spiser, er grundlaget for energidannelsen, men næringen skal ind i mitokondrierne, hvor den kemisk forbrændes til energi, og opbygningen til ATP sker. Det sker hele tiden, og ved anstrengende motion bruger vi endnu mere energi. Ved den kemiske forbrænding går ilt i forbindelse med næringsstoffer. Der sker en iltning, oxidation, og derved ”stjæler” ilten elektroner.

Det betyder, at energidannelsen mindskes, hvis der ikke tilføres nye elektroner fra antioxidanter i vores mad. Det er baggrunden for, at vi bliver slappe og trætte, hvis vi f.eks. spiser for meget, især hvis det er raffinerede ting som f.eks. sukker, hvidt mel, kager etc., der omgående bliver omdannet til glukose (druesukker). Så sætter vi pris på en kop kaffe og en sofa.

Vi ved blandt andet, at mennesker, der spiser for meget, lettere bliver oxiderede, hvilket blandt andet øger risikoen for Alzheimers. Spiser vi mindre, kan vi glæde os over chancen for at få et længere og bedre liv, da vi producerer gener, der øger energidannelsen i mitokondrierne, styrker dem og gør aldringen langsommere – noget der også aktiveres ved motion.

Vi er afhængige af en effektiv elektrontransportkæde. Den britiske biokemiker Peter Mitchell fik i 1978 Nobel-prisen i kemi for sit arbejde med dette, der sikrer en biokemisk omdannelse af fedt, protein og kulhydrat til ATP. For dannelsen af energi er hjælpeenzymet Q10 en vigtig brik i mitokondriernes arbejde, aminosyren carnitin for transporten af fedtsyrer til forbrændingen, og det er mange vitaminer, mineraler og andre ting også. Det er grundlæggende vigtigt, at kroppen har alt det til rådighed, som den har brug for, når vi skal danne energi.

Det vigtigste antioxidant er vand, der ikke har været kogt, da det indeholder milliarder af elektroner fra solen, der via sollyset påvirker vandet i luften og kommer ned med regnen. Når vi drikker nok vand, kommer det via maven og tarmene ind i kroppen og via vandkanaler i cellerne ind til mitokondrierne med sine ekstra antioxidanter.

Det næstvigtigste antioxidant er C-vitamin, der også er en vigtig elektrondonor. Mennesket er et af de få væsener på jorden, der ikke selv kan danne C-vitamin, da vi mangler et enzym. Grise danner f.eks. hele ti gram C-vitamin i døgnet og mere, hvis de er syge. Vi er nødt til at få vores C-vitamin gennem frugt og grønt samt ved at tage det som kosttilskud, hvor alle burde have en stor dosis hver dag. Når et molekyle C-vitamin i mitokondrierne har afleveret en elektron, har det brug for et nyt for at virke, og det kan C-vitamin f.eks. få fra E-vitamin og fra vandets ekstra elektroner.

Men for mitokondriernes arbejde er det også nødvendigt med magnesium, selen, zink, D3-vitamin, B-vitaminerne, omega-3 fedtsyrer, alfa-liponsyre, beta-glukaner, kreatin og meget andet. De færreste kan optage alt dette fra en varieret kost og har derfor brug for kosttilskud, der må betegnes som en vigtig forsikring af vores energiproduktion.

Vigtigt for vores funktion er også, at vi forsøger så vidt muligt at afgifte os for de mange unaturlige og giftige stoffer, vi bliver udsat for, ved regelmæssig udrensning. Det er også vigtigt at modvirke forsuring af kroppen ved at være opmærksomme på syre-base balancen, der skal være til den basiske side. Oxidativ stress i en sur krop er gift for mitokondrierne og fremmer inflammation, der er baggrunden for de fleste kroniske sygdomme. Uden inflammation ville det meste af den medicinske behandling være forgæves. Det meste lægemedicin er gift for mitokondrierne.

I virkeligheden er det et meget mere kompliceret ”maskineri”, der er opbygget i vores mitokondrier, så der er sikret en god energiproduktion og derved muligheden for at holde vores komplicerede krop og sind i god stand. Men gevinsten er blandt andet et mere sygdomsfrit liv og evnen til at kunne klare os i alle henseender.