Otte årsager til ADHD

ADHD er en diagnose, der er beslægtet med mange myter. Vi forsøger at skelne myter fra fakta i otte påstande om lidelsen.

ADHD er blevet lidt af en modediagnose, og meget tyder på, at lægerne har været lidt for hurtige med såvel diagnose som receptblok de senere år. Diagnosen blev for alvor populær i 2000, og de efterfølgende ni år steg antallet af ADHD-diagnoser i Danmark med ikke mindre end tusind pct. Børn, der førhen blot blev opfattet som urolige med koncentrationsbesvær, fik pludselig en diagnose og eventuelt en recept på ritalin.

Bagsiden af den flittige diagnosticering er blevet, at mange i dag opfatter ADHD som et resultat af dårlig opdragelse eller et kaotisk familieliv. Men der er mange andre mulige årsager.

1: Arvelighed

Meget tyder på, at ADHD er arveligt og at årsagen derfor kan findes i generne. De gener, der styrer neurotransmitteren dopamin i hjernen, er beslægtet med en høj grad af arvelighed, og det har indflydelse på den del af hjernen, der styrer beslutninger og planlægning.

– Hjernens belønningssystem virker forskelligt. Det lader til, at de kortsigtede belønninger har højere prioritet end de belønninger, der kræver ventetid, siger Sven Bölte, der er professor i børne- og ungdomspsykiatrisk videnskab på Karolinska Institutet.

2: Dårlig opdragelse

Man må ikke forveksle ADHD-symptomer med dårlig opførsel, men det er nemt at give forældrene skylden, hvis barnet opfører sig dårligt. Ifølge “Journal of Abnormal Child Psychology” findes der dog ikke nogen klare beviser på, at dårlige forældre kan forårsage ADHD.

Men omsorgssvigt, stress i hjemmet og forældre, der ikke vil acceptere ADHD som en sygdom, kan forværre symptomerne.

3: Computerspil og tv

Der er ikke nogen forskningsresultater, der konkluderer, at for meget spilletid eller tv-kiggeri kan forårsage ADHD. Til gengæld er det veldokumenteret, at skolelever, der bruger meget tid foran skærmen, kan få større koncentrationsproblemer.

Små børn bør dog ikke tilbringe for megen tid med voldsomme computerspil. Ifølge professor og børnelæge Hugo Lagercrantz fra Karolinske Institutet i Stockholm kan de hurtige billedskift påvirke børnenes hjerneudvikling, så nerverne kobles forkert sammen.

4: Sukker

Sukker får skyld for mange dårligdomme, og det er en velkendt myte blandt forældre, at sukker gør børnene hyperaktive. Så må det jo også have indflydelse på ADHD? Svaret er nej.

Der er lavet mange studier om forholdet mellem sukker og ADHD, men ingen har rigtig kunnet påvise noget. F.eks. viste et amerikansk studie, at mødre generelt opfattede deres børn som hyperaktive, selvom børnene kun havde fået sukkererstatning.

Men frygten for huller i tænderne eller fedme er naturligvis stadig gode grunde til at fravælge sukkeret.

5: Tilsætningsstoffer

En del tilsætningsstoffer er blevet forbudt i EU, efter et britisk studie i 2007 pegede på en sammenhæng mellem hyperaktivitet og disse tilsætningsstoffer. Hyperaktivitet er ret almindelig blandt børn, men årsagssammenhængen er fortsat uklar. Men både fosfat, glucose, laktose, konserveringsmidler og farvestoffer er i forskellige studier blevet forbundet med øget hyperaktivitet hos børn, der i forvejen var hyperaktive.

– Et stort forbrug af farvestoffer er forbundet med hyperaktivitet hos såvel førskole- som skolebørn. Hvis barnet får mange farvestoffer og tilsætningsstoffer i kosten, kan man overveje at prøve en eliminations-diæt i tre eller fire uger, siger Olle Hernell, der er professor i pædiatri (børnesygdomme) ved Umeå Universitet.

6: Bly

Et studie fra 2009 viste, at børn med ADHD-diagnosen har tendens til et højere blyindhold i blodet end andre børn. Man fandt også ud af, at børn og unge med et højere niveau af bly i blodet havde en langt større risiko for ADHD end børn med lavere niveauer. Faktisk var risikoen 2,3 gange højere i den tredjedel af børnene med det højeste blyindhold i blodet. Undersøgelsen var baseret på data fra 2588 amerikanske drenge og piger i alderen otte til femten år.

Selvom bly og andre tungmetaller er væk i de fleste hjem og skoler, findes det stadig overalt.

7: Røg og alkohol

Rygning og alkohol under graviditeten kan øge risikoen for et barn med ADHD. Der er dog ikke enighed om, hvor meget det betyder. Nogle studier er nået frem til, at rygende mødre øger risikoen for ADHD 2,4 gange, mens andre studier konkluderer, at nikotinen ikke har nogen betydning.

Med hensyn til alkohol er der større enighed, og det er meget lidt, der skal til. Ifølge et amerikansk studie fra 2001 skulle der bare et enkelt glas rødvin om ugen til, før risikoen for at få et barn med koncentrationsbesvær øgedes. Et andet amerikansk studie viste, at to ugentlige genstande under graviditeten var nok til, at det kunne måles på barnets IQ i syvårs-alderen.

8: Insektbekæmpelse

I et studie fra 2010 fandt man ud af, at et højt niveau af organisk fosfor i urinen medførte en øget risiko for at føde et barn, der senere udviklede ADHD. Organisk fosfor er en pesticid, der bruges på korn, grønt og frugt, og der kan findes sprøjterester i slutprodukterne. Hvis du vil være på den sikre side, kan du holde dig til økologisk frugt og grønt.

Kilde: expressen.se

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*