Positive tendenser i kølvandet på en krise

Den store nedlukning af samfundet betyder, at vi har været tvunget til at agere anderledes, og at en stor del, af erhvervslivet er under pres. Det kan ved første øjekast virke som både besværligt, irriterende og bekymrende, men der er måske noget godt at hente i kølvandet på en krise.

For mange er nedlukningen af samfundet grundet coronapandemien forbundet med usikkerhed, irritation, afsavn, frygt og kedsomhed. Det er klart. For en stor del af vores frihed er blevet indskrænket, og mange har mistet jobbet eller forventer måske en fyreseddel i en nær fremtid. Over 40.000 danskere har allerede meldt sig arbejdsløse. Det tal vil formegentlig stige, hvis produktioner, salg og eksport bliver begrænset i en længere periode.

[relateredehistorier]

Der er ikke meget solskindhistorie over de fremtidsudsigter. Det er der heller ikke, når vi taler om den sociale isolation og afstandstagen, som ifølge nogle eksperter kan vare i årevis. Herhjemme har direktøren for Statens Serum Instituttet spået, at der kan gå op til et år, før det sociale liv begynder at få en karakter som det, vi kendte inden corona.

Presset inden corona

Men det er måske værd at huske, at både verden og det danske samfund også havde en række udfordringer, inden vi blev ramt af den indeværende pandemi. Klimakrisen var og er stadig et problem, som skal løses, ligesom vi herhjemme også så en række negative tendenser som udtryk for den måde, vi levede på. Ifølge et forskningsprojekt fra Rigshospitalet fra 2017 er antallet af unge mellem 15 og 19 år, som bliver diagnosticeret med depression tredoblet siden år 2000. En del af forklaringen er det store samfundspres på de unge.

Kigger man på stress, som WHO anslår, sammen med depression, vil blive de største sygdomsbyrder globalt, står det heller ikke ligefrem godt til. Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress dagligt, mens omkring en halv million føler sig udbrændte på jobbet grundet stress. Så ja, vi havde også store udfordringer inden corona. Men måske kan vi benytte den bremse, der er blevet sat i samfundshjulet, til at håndtere nogle af disse.

Krisen giver noget at stå sammen om

Hvis vi først kigger på, hvad denne pandemi krise kan få af betydning for den mentale tilstand, er der i hvert fald noget, der tyder på, at vi faktisk kan trække noget godt med ud på den anden side. Det er klart, at mange netop nu oplever et stort mentalt pres. Det gælder børn, unge og voksne. Men måske kan den måde, vi har været tvunget til at leve på under denne krise, faktisk få os til at leve anderledes til gavn for vores psyke.

Vibeke Koushede er professor i mental sundhedsfremme ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, og hun forklarer til DR, at coronakrisen kan have positive effekter. Hun peger blandt andet på den høje grad af fællesskab og villigheden til at hjælpe andre og samarbejde på nye måder, som noget positivt. Et andet element, hun fremhæver, er, at vi i høj grad har lagt egne præstationer og problemer til side for at bekæmpe en fælles udfordring. Den tankegang og flokmentalitet, kan også vise sig gavnlig.

Og det er faktisk ikke nyt, at vi samles i krisetider. I en spørgerunde på dr.dk fremhæver ekspert i adfærdsøkonomi Christina Gravert, at studier viser, at vi mennesker har en tendens til at blive mere sociale og altruistiske i krisesituationer.

Vi husker, hvad der betyder noget

De positive eftervirkninger bakkes på af krisepsykolog Henrik Lyng. Til DR fortæller han nemlig, at når noget forsvinder fra os, så lægger vi mere mærke til, hvad vi har, og at vi, hvis vi gør os umage når hverdagen normaliserer sig, derfor kan komme til at sætte mere pris på de ting. Arbejdet, vennerne, familien og så videre.

Han peger også på den kreativitet, der blomstrer i tiden, som kan få langsigtede gavnlige effekter. Den betragtning er fremtidsforsker Jesper Bo Jensen enig i. Han ser også ind i en fremtid, hvor vi i høj grad vil tænke innovativt og nyt, og så spår han, at flere vil benytte muligheden for at flytte fra byen og ud i de rolige landområder.

Klimakrisen er en anden stor udfordring, som verden stod overfor, inden vi blev ramt af corona. Men også her, kan vi måske drage nytte af en krise, til at forsøge at løse en anden.

Klimaet kan blive den store vinder

For det første mærker vi allerede nu positive virkninger af, at flyene står på jorden, bygninger ikke bruger energi, og at mange produktioner er sat på pause. Det giver renere luft og en markant mindre CO2-udledning.

Det kan gå to veje, når verden igen åbner. Enten, vil vi forsøge at indhente det tabte og rejse, producere og arbejde mere. Eller også vil vi udnytte, at produktioner kan gøres mere klimavenlige, når de skal starte op igen, og tilpasse vores adfærd til klimaets behov. Ifølge tidligere overvismand Michael Svarer, er der en reel mulighed for, at vi vil få en øget opmærksomhed på klimaet, og derfor også få mere ambitiøse klimapolitikker.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen tror også, at coronakrisen kan være med til at bakke op om nogle af de tendenser, vi så, inden den nuværende krise. Genbrug, bæredygtighed og mådehold kan blive nye normer. Thomas Geuken, som også er fremtidsforsker og psykolog, er enig i dette synspunkt. Han ser det som en reel mulighed, at corona kan understøtte den globale miljøbevidsthed i forbindelse med forbrugeradfærd – ikke mindst fordi vi netop kan se, hvordan storbymiljøerne påvirkes i en positiv retning, mens samfundet er lukket ned.

Så det er muligt, at vi faktisk kan få noget positivt ud af en pandemi. Det er dog vigtigt at understrege, at fremtiden kan gå i mange retninger. Det styres af de valg, vi alle træffer. Derfor skal vi også huske os selv på, at vi kan og måske vil leve anderledes, hvis det skal blive en realitet.