Travlhed kan ramme os alle, når tiden ikke slår til, og vi må tænke og handle hurtigere end vi plejer. Dette er ikke stress, men blot udtryk for, at vi har brug for en pause, hvor vi kan samle kræfter og få overblik.
Dit fokus skal være at planlægge dine opgaver i detaljer, så du kan nå det nødvendige og få et pusterum. Det vigtige er at følge en plan, så du kan se, hvordan tingene skrider frem, og ved, hvad næste trin er. På den måde får du styr på tankerne.
Læs også: Stressede børn – nej tak
Når travlheden er blevet en fast del af dit liv, er det afgørende, at du tager dine opgaver og pligter op til overvejelse, så dobbeltarbejde undgås. Ofte vil en mere konstant belastning kræve et særligt talent for at ”gå på kompromis”. Hvis du er perfektionist af natur eller har behov for en høj grad af kontrol og rutine for at trives, vil du have svært ved at vænne dig til gentagne perioder med travlhed, og du kan let ende med faktisk at blive stresset.
Det vigtige er at lære at prioritere og uddelegere dig ud af spidsbelastningerne. På den måde kan du til en vis grad blive ved at leve eller arbejde på den måde, du gør nu – ellers risikerer du, at din overbookede kalender forvandler sig til en sygemelding.
Læs også: Din tarm og hjerne taler sammen
Stress er en sygdomstilstand, i modsætning til følelsen af at have travlt. Symptomerne vil være konstante og præge dig, uanset hvad du foretager dig. Situationer og opgaver, som du før har udført uden ængstelse eller ubehag, kan føles helt uoverkommelige, selv hverdagsting som at tage et bad, lave mad, købe ind. Stress er invaliderende!
Det vigtigste er at forebygge, for du ønsker ikke at blive ramt af sygdommen ”stress”! Er skaden sket, er det vigtigste at stoppe op STRAKS, sygemelde dig og glemme alt om, at du ”bare lige skal have nogle ugers ferie”… Der findes desværre ingen vej udenom, men til gengæld får du nu chancen for at finde ind til din indre balance og en holdbar måde at leve på. Søg professionel hjælp – for at få det bedre her og nu, men især for at forhindre, at din stress bliver mere eller mindre kronisk og vender tilbage igen og igen.
Travlhed: –Du har mange punkter på programmet, men de knytter sig især til én bestemt opgave, ét projekt eller ét arrangement.
Du føler dig træt og urolig, og du kan endda ind i mellem føle, at du er ”tæt på din grænse”. Hvis du er afhængig af andres hjælp eller støtte i forhold til opgaven, kan du blive irriteret og lidt ’kontant’ i tonen over for andre, fordi du er så fokuseret på at nå i mål. Det er helt normalt – men sørg for at tage et par dybe vejrtrækninger og indlægge pauser. Tal tingene igennem, så de ikke udarter sig til egentlige problemer.
HUSK: Lad ikke det ene projekt afløse det andet.
Læs også: konkrete øvelser/leveregler til forebyggelse af stress.
Manglende prioritering: Du har generelt travlt, og du har mange forventninger til dit liv og dig selv. Andre vil måske kalde dig for ”ambitiøs” og kan have svært ved at følge med dig.
Du har længe haft en række metoder til at holde styr på dine mange opgaver og aftaler og kan gå i panik bare ved tanken om, at din kalender blev væk. Deadlines giver dig ofte et ”kick”, som udløser ekstra energi, så du kan give den en ekstra skalle – men det er ikke sjældent, at du først når tingene i sidste øjeblik, eller må foretage ’brandslukninger’. Pas på med at indkalkulere disse ”kicks” af adrenalin, da de belaster kroppen og kan skabe en form for afhængighed, hvor du underminerer dit immunforsvar og din fornemmelse for, hvad der er godt for dig.
Hvis du tænker efter, oplever du med jævne mellemrum tankemylder, hjertebanken, forvirring og måske hovedpine og spændinger forskellige steder i kroppen. Din krop forsøger at fortælle dig noget: Du skal til at vælge noget fra, sætte barren ned og uddelegere i det omfang, det overhovedet er muligt.
HUSK: Hvis du ikke lærer at være tilfreds med at klare bare lidt mindre, risikerer du at ende med at blive decideret syg.
Du har overskredet grænsen for, hvad du kan klare! Du føler dig syg og fuldstændig udmattet. Uanset hvor meget du planlægger og prioriterer, er du overvældet af både fysiske og psykiske symptomer, som du ikke kan ignorere: svimmelhed, svedeture, svedige hænder, kraftig hjertebanken, fordøjelsesproblemer (ofte diarre), summen for ørerne. søvnforstyrrelser, rastløshed, markant glemsomhed, overvældende træthed, voldsomt tankemylder, apati, negative/selvdestruktive tanker, paranoia…
HUSK: Du er den vigtigste person, når det handler om at passe på dig selv.
For at undgå, at følelsen af travlhed udvikler sig til decideret stress, må du se dig selv i øjnene: Hvordan står det til med dit psykiske immunforsvar?
Som mennesker tager vi belastninger på mange forskellige måder – nogen af os trives umiddelbart bedre med at have flere bolde i luften og håndtere uforudsete hændelser end andre. Spørgsmålet er, hvor immun/sårbar du er i forhold til de stressfaktorer, som du møder i hverdagen.
Målet er ikke bare at være mest muligt ”udholdende” – og det nytter ikke at blot at forvente, at du til enhver tid kan ”klare det samme som andre” (eller det, du tror, de kan klare). Du skal finde din helt egen balance – mellem stabilitet og udvikling, tryghed og udfordringer. I dette balancepunkt vil du nemlig kunne overkomme allermest og yde dit allerbedste, netop fordi du ikke presser dig ud over, hvad du kan klare.
Når du har læst de to afsnit ovenfor om de forskellige niveauer af travlhed/stress og gennemgået de helt mærkbare symptomer, vil du sikkert allerede have fået et billede af, hvor du oftest befinder dig, og kan måske(?) godt se, at de respektive anbefalinger virker fornuftige.
Når stress får lov til at udvikle sig til decideret sygdom, handler det især om vanens magt. Det er forholdsvis let at vænne sig til gradvise, små forandringer i dit humør, din energi og dit fysiske helbred. Den ene dag tager jo den anden. Derfor er det så vigtigt at standse op og gøre status, inden det (næsten) er for sent. Nogle gange må du endda spørge dine omgivelser, hvad de ser, fordi du ikke selv altid kan mærke (eller indse), hvordan det står til.
Mange stressramte fortæller bagefter, at de faktisk godt vidste, at den var gal. De havde måske allerede været en tur hos lægen for at få en forklaring på ’uforståelige’ symptomer. Og selvom lægen sagde, at det var psykisk begrundet og måske direkte nævnte ordet ”stress”, så tog de ikke konsekvensen af denne besked. Desværre ses det ofte, at vi først lytter efter og lærer vores grænse at kende, når den er godt og grundigt overskredet.
Hvis du allerede har været igennem en sygemelding – hvad enten den har været kortvarig eller langvarig – vil du garanteret ønske, at du aldrig havde ladet det udvikle sig så vidt.
Vi har ikke kontrol over alle de belastninger, vi udsættes for, men alt andet lige har du selv ansvaret for at sige fra, tage vare på dit helbred, og som minimum tilstræbe at forme dit liv, så udfordringerne ikke vælter ”dit psykiske immunforsvar” omkuld. Tag derfor et grundigt kig på dine forventninger til dig selv og verden generelt:
Forebyggelse af stress handler kort fortalt om at holde øje med dine egne mønstre og forsøge at mærke efter: Hvad siger kroppen? Gør status over, hvor du faktisk befinder dig. Og tag dernæst det første skridt mod balance i dit liv med dette livsbekræftende løfte:
”Slut med stress!” – fordi det er simpelthen ikke det værd.
God vind
fra Birgitte Maj Aagaard
Læs også: Birgittes tip til selvcoaching
LÆS OGSÅ: konkrete øvelser/leveregler til forebyggelse af stress.
HUSK: Du kan altid skrive til mig i brevkassen – eller finde tidligere artikler, tip og breve i arkivet på www.naturli.dk. Mere om mig finder du på www.minervacoaching.dk.
Forrige artikelKålbåde med rejer, avocado og rød dressing
Næste artikelFiskeolie: Fantastiske dråber mod inflammation