Sundhedsudspil savner konkrete tiltag

Sundhedsminister Magnus Heuniche står i spidsen for et nyt sundhedsudspil, der har mere fokus på kost og ernæring end længe. Men Kost og Ernæringsforbundet efterlyser mere konkrete redskaber til at føre det ud i livet i fremtidens sundhedsvæsen.

Kost og ernæring er helt centrale redskaber, hvis folkesundheden skal højnes, så presset på sundhedsvæsenet mildnes og den individuelle livskvalitet styrkes. I takt med, at befolkningen bliver ældre, er der f.eks. virkelig god sundhedsøkonomi i at reducere andelen af danskere, der får type 2-diabetes, kræft eller hjertekarsygdomme.

Savner konkrete redskaber

Kost og ernæring spiller en helt central rolle i de bestræbelser, og derfor glæder det formanden for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, at regeringen har øje for betydningen i det nye sundhedsudspil. Hun savner dog konkrete bud på, hvordan vi udnytter kost og ernæring som redskaber i fremtidens sundhedsvæsen:

– Helt overordnet er det positivt, at der kommer et meget større fokus på forebyggelse og helhedsindsatser på tværs af kommuner og regioner. For begge dele er nødvendige, hvis ernæringsindsatser skal have effekt. Derfor skal kost og ernæring også være en integreret del af de nationale kvalitetsplaner, påpeger Ghita Parry.

Samarbejde mellem kommuner og regioner

Hun mener, at der er brug for et systematisk samarbejde mellem kommuner og regioner, hvis det skal blive en succes.

– Vi skal blive meget bedre til at forebygge, og vi skal tage alle redskaber i brug. Kost og ernæring er helt centrale redskaber i sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Hvis ernæringsindsatser skal have en effekt, er det nødvendigt, at den bliver tænkt systematisk ind i både de kommunale tilbud og på hospitalerne, siger Ghita Parry.

Har glemt K’et i KRAM

Den Nationale Sundhedsprofil understreger behovet for mere fokus på kost og ernæring. Derfor savner Ghita Parry mere konkrete forslag til, hvordan vi får begge dele integreret i fremtidens sundhedssystem.

– Jeg undrer mig over, at indsatsen i forhold til unge helt skal undvære et kost-fokus til trods for den store og grundige KRAM-undersøgelse fra 2009. Undersøgelsen understreger, at kost, rygning, alkohol og motion er afgørende faktorer i forhold til vores sundhed, siger Ghita Parry.

Regeringen har tilsyneladende glemt K’et for kosten i KRAM. Hvis regeringen vil sætte en ny retning for forebyggelse blandt børn og unge, er den tidlige forebyggelse essentiel. Et redskab kunne være at sikre sund skolemad til børn. I udlandet har det vist sig at have enorm betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed.

En ny arbejdsdeling er vigtig

Kost og Ernæringsforbundet mener, at det er vigtigt, at regioner og kommuner bliver bedre til at bruge de ernæringsprofessionelle i sundhedsvæsnet. Det vil være til gavn for både de pressede hospitalsgange og for patienter.

– Enkelte steder har man allerede delt opgaverne op imellem sygeplejersker og diætister. Med succes. Arbejdsdelingen frigiver tid til patientplejen, øger kvaliteten og giver en bedre indsigt i ernæringsindsatsens betydning. Det er vigtigt, når vi ved, at f.eks. kræftpatienters overlevelseschancer kan øges med 40 pct. igennem den rette ernæringsindsats, siger Ghita Parry.

En effektiv ernæringsindsats kan i sagens natur forebygge og forkorte indlæggelser til gavn for alle.

– Derfor skal vi bruge ernæringsprofessionelle klogere og få den fulde gevinst af deres stærke faglighed. På den måde aflaster vi sygeplejerskerne og presset på sygehusene, siger Ghita Parry.

Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ca. 8.500 ernæringsprofessionelle, f.eks. ernæringsassistenter, økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ledere, kliniske diætister og ernæringsteknologer. De kæmper hver dag for smagfuld og god ernæring og vejledning for hundredtusindvis af mennesker på hospitaler, plejehjem, kantiner, daginstitutioner og mange andre steder.

Kilde: Kost og Ernæringsforbundet