Krop

Tungen lyver aldrig – den afslører din helbredstilstand

15. maj 2020

I kinesisk medicin, som spænder over bl.a. akupunktur, qi gong, massager og urteterapi, bruges både patientens puls og tunge til at stille den korrekte diagnose. Mens pulsen er flyvsk, lyver tungen dog aldrig, siges det.


Din puls kan i nogle tilfælde afsløre en del om din sundhedstilstand, men den kan ændre sig let og hurtigt. Løb blot et par gange op og ned af trappen, så er din puls både kraftigere og hurtigere end før.

Tungen giver derimod et meget nøjagtigt billede af organernes tilstand og bruges som en fuldstændig pålidelig rettesnor til at diagnosticere i Traditionel Kinesisk Medicin, kaldet TCM.

Kommer du til behandling i en akupunkturklinik, kan diagnosen stilles ved at spørge ind til det aktuelle problem, du søger behandling for. Men der vil også stilles spørgsmål til forskellige kropsfunktioner, til søvnmønster, følelser osv., men disse spørgsmål/svar kan hurtigt farves af patientens egen opfattelse eller behov for at fremstå på en bestemt måde.

I sådanne tilfælde vil tungen give os det ærlige svar, og behandleren vil stole på den. For tungen kan slet ikke lyve.

[relateredehistorier]

Den udfordrende tunge

De fleste af os bryder os ikke så meget om at få tungen analyseret, og derfor bruger jeg det langt fra altid i mine konsultationer. Men i Kina kunne ingen behandler drømme om andet. Fordi den netop giver det fine billede af, hvad behandlingen til lige netop denne person skal bestå af.

Man ser på, hvordan tungen ”præsenteres”, og om den ser ”levende og besjælet” ud.

Man ser på spændstighed, farvenuance, facon, revner, knopper, sår, plamager, belægning.

Du synes måske, at tunger bare er røde, men det er de slet ikke. Farven kan være bleg, alle nuancer af rød over lilla og sort – evt. blot i nogle områder.

Faconen bliver også studeret – er den spids, kort, bred, opsvulmet, og er den fyldt med energi/liv? Nogle tunger ruller opad, når patienten rækker den ud. Andre rækker kun en lille bitte del af tungen frem. Det fortæller alt sammen noget om personen og tilstanden.

Belægning på tungen?

I vesten bryder vi os generelt ikke om belægninger på tungen, men en tynd, let gennemsigtig belægning er et sundhedstegn, som siges at komme af et overskud af vores næring. Munden er jo begyndelsen af vores fordøjelseskanal.

Så der skal helst være en let belægning på tungen, tynd nok til at man kan se selve tungekroppen igennem.

Derfor er der ingen verdens grund til at børste tungen som nogle gør. Belægningen er helt naturlig og skal så at sige være der. Manglende belægning er ikke et sundhedstegn, fordi det fortæller, at der ikke er noget overskud.

En tykkere belægning kan være tegn på ubalancer. Den kan være gul, tyk, hvid, fedtet eller klistret alt afhængig af ubalancen og tilstanden.

Tungens landskab

Som behandler ser man også på tungens ”landskab”. Er der kløfter, prikker, revner af forskellige slags, hævelser eller tandmærker? Og ikke mindst HVOR på tungen, der er noget af dette.

Som i al anden kinesisk medicin er der tale om klimatiske termer, som jeg her skitserer groft:

  • Ophobet varme – der varsler om ubalancer – giver tungen rød farve, revner i tungen fortæller også om hede. Men er varmen i kroppen feber (og ikke en anden tilstand, som genererer varme), kan vi se en tyk gul belægning.
  • Milt-underskud giver fugtig og svulmende tunge.
  • Tyk, fedtet belægning viser, at fugt er blevet kogt ind til slim.
  • En urolig tunge vidner om, at der er vind i kroppen.
  • En tør tunge kan også være et billede på, at der er så meget varme tilstede, at varmen har kogt kropsvæsken ind.
  • Kuldetilstande i kroppen kan give en bleg tunge med fedtet, skinnende belægning.

Organernes plads på tungen

Tungen er delt op i zoner, der repræsenterer forskellige organer:

  • Den bagerste del dækker nyre, blære og tarme.
  • Venstre side (set udefra) repræsenterer galdeblæren.
  • Højre side fortæller om leverens tilstand.
  • Midt på tungen hører maven hjemme.
  • Lungerne ligger lige foran maven.
  • Mens hjertet bliver repræsenteret af den yderste tungespids.

Undersiden af tungen giver også billeder på kroppens tilstand i de samme områder som ovenfor. Udspilede vener på undersiden af tungen, fortæller om stagnationer.

Har tungen f.eks. røde sider, er der varme i leverområdet. Det kan bl.a. komme af, at man sluger for mange kameler eller ikke får sagt fra i de situationer, hvor man burde.

Er tungespidsen rød, er (det psykiske) hjerte for varmt. For meget hjertevarme kan opstå, fordi der er for lidt kølende energi fra nyren til at balancere hjertet.

Revner midten på tungen fortæller, at maven har varme, og man kan behandle personen ved at reducere varmen med akupunkturpunkter og ved at foreslå at undgå varmende fødevarer: chili, kanel, lammekød, oksekød, ingefær osv.

Man kan også have revner i midten af tungen (mave/milt område), fordi tungen tørres ud af at spise for energitæt, f.eks. ved for stort sukkerindtag.

Er tungen svulmende og har evt. tandmærker langs kanterne, tyder det på, at miltens energi er for svag. Derfor er behandlingen at bruge miltstyrkende akupunkturpunkter og at rådgive patienten om at få skåret ned på hurtige kulhydrater, sukker, for meget frugt, mælkeprodukter og alle de fødeemner, der svækker miltens energi. Milten svækkes desuden også, hvis man bekymrer sig overdrevent.

På den måde kan man lave en behandlingsstrategi, hvor der tages højde for både kost, behandling, livsstil.

Tungediagnoser

1. En patient kommer til behandling for svære hovedpiner især i tindingerne. Smerterne er så slemme, at der kan forekomme opkastninger. Tungen har hævede og røde sider (lever/galdeblæreområdet).

De røde sider er varmetegn i leveren, leverens partnerorgan er galdeblæren. Hvis leveren bliver for varm, stiger varmen til vejrs via galdeblæremeridianen, som løber på siden af kroppen. Hvilket viser sig som hovedpine i præcis tindingeområdet – på siden af hovedet.

2. En kvindelig patient føler sig rastløs, nattesveder, føler sig i det hele taget varm – især om eftermiddagen, søvnløs, sparsom mørk urin, ømhed i lænden, drømmer meget om natten. Tungen er rød, revnet og har et sår på tungespidsen.

Dette er et helt tydeligt billede af at kvinden har et nyreunderskud, som gør, at hjertet ikke bliver kølet. Rastløshed, drømmeforstyrret søvn, sår på tungespidsen (hjerteområdet) er tegn på, at hjertet er for varmt. Nattesved, mørk og sparsom urin, varmefølelse og ondt i lænden er typiske tegn på, at nyrens kølende del er for svag.

Følelserne i tænderne

Fornylig stødte jeg på en bog skrevet af tandlæge Dorte Bredgaard. Bogen hedder ”Kan man bide fra sig uden tænder?”

Dorte Bredgaard er oprindelig uddannet, og arbejdede i mange år, som helt almindelig tandlæge – dog med interesse for det alternative og især for mennesker, så hun talte meget med sine patienter.

Dortes egne tænder havde altid været sunde og hele, men midt i 90’erne fik hun pludselig caries, altså huller i tænderne. Det undrede hun sig over, for tandbørstningen og sukkerindtaget var det samme som altid. Det undrede hende meget – og den eneste ændring, hun kunne finde, var sin skilsmisse et par måneder forinden.

Dorte Bredgaard begyndte derfor at spørge ind til patienternes liv, trivsel, problemer osv. med intuition som følgesvend. Og der tegnede sig et billede af, hvilke tænder, der står for hvilke livssituationer.

I bogen kan man læse om hvilke følelsesmæssige problemer, der ligger til grund for hvilke tandsygdomme, og hvad tandstillingen fortæller om vores personlighed.

Forrige artikelSådan kommer du i gang med køkkenhaven

Næste artikelAaatju! – Høfeber, corona eller bare en forårsforkølelse?

Catrine Marcussen

Akupunktør og bevægelsespædagog
Skribent på Naturli siden 2008.