Liv

Alternative banker: Har dine penge værdi?

21. januar 2013

Ja, selvfølgelig har mine penge værdi! Sådan vil de fleste af os svare, men indtil vi bruger pengene, er de som regel bare tal på et kontoudskrift. Hvad vores penge laver, så længe de bare er tal, ved de færreste af os til bunds. Men flere stiller i dag spørgsmålet, og nogle tager konsekvensen og flytter til en alternativ bank.

 

Din bank tjener penge på dig. Det er for så vidt også helt i orden, da den samtidigt udøver en service. Men for mange er skellet mellem, hvad banken tjener, og hvad de får til gengæld, blevet for stort. Ligesom usikkerhed på grund af spekulation eller investeringer i uetiske forehavender får bankkunder til at tøve en kende og overveje, om der står det rette brevhoved på kontoudskriftet.

Finanskrisen afslørede allerede for fire år siden, at bankerne langt fra er de sikre alfaderlige væsener, vi alle med sindsro kan sætte vores lid og formuer i. Til gengæld blev de alternative banker – små sparekasser og andelskasser – pludseligt synlige på markedet. For modsat de store kommercielle banker havde de ikke fået store lussinger af finanskrisen. En af årsagerne er, at de ikke havde spekuleret med kundernes penge.

– Vi tager afstand fra spekulation, for vi mener, at spekulation er samfundsskadeligt. Det er vigtigt for os, at der er købekraft bag priserne, og hvis man puster værdierne og priserne kunstigt op, ender det med, at dem, der skal købe, ikke har råd, siger direktør Martha Petersen fra Folkesparekassen.

Den lille sparekasse har eksisteret siden 1983, opstået ud af JAK-bevægelsen (Jord, Arbejde, Kapital), der arbejder for et rentefrit samfund. Derfor tilbyder Folkesparekassen også lån med lave renter, som kun har til formål at dække udgifterne til udlån. Modsat får du så heller ikke som kunde renter for dit indlån.

Det gør du heller ikke i Oikos, der er en anden af de alternative banker i Danmark. Oikos er en etisk bank med det formål at levere mikrokreditter og -lån, der kan skabe arbejdspladser og levebrød i fattige dele af verden.

– Vi vil gerne udvide folks værdibegreb, så vi ikke kun tænker i finansielle renter, men også i sociale renter. Mange af os har f.eks. en lønkonto, hvor vi alligevel ikke mærker noget særligt til de renter, vi får ved indlån – så hvorfor droppe de udgifter for banken og lade pengene arbejde for verdens fattige? spørger kommunikationsansvarlig i Oikos, Gullmai Sørensen.

Din pensionsopsparing kan du til gengæld godt få på en forrentet konto i banken, da det er et sted, hvor du måske nødigt vil undvære alle renterne. Renten er så måske en halv eller hel procent mindre, end du kan få andre steder, i stedet er du med til at generere et socialt afkast og støtte et godt formål.

Alternative banker får protestkunder

Folkesparekassen har ligeledes forskellige produkter på hylderne. For selvom modstanden mod spekulation bærer en del af grundlaget, gennemsyrer bæredygtigheds-tanken hele forretningen.

– Vores naturressourcer er grundlaget for alt liv, derfor har vi helt konkrete tiltag, så folk kan låne billigere, hvis de vælger miljøvenlige løsninger – f.eks. en bil, der kører langt på literen osv. Vi ønsker et bæredygtigt samfund – i økonomien, for miljøet og i kundens økonomi, siger Martha Petersen.

Både Folkesparekassen og Oikos har oplevet stor kundetilgang i de senere år. En tilgang de ikke mindst tilskriver finanskrisen, og de deraf affødte protest-reaktioner fra bankkunder, der har fået nok.

– Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har gjort det meget lettere for os at tage en snak om, hvad Oikos står for. Vi starter ikke længere med at skulle fortælle helt forfra, fortæller Gullmai Sørensen.

Kapital eller vækst?

De alternative banker har lige nu et alternativt problem: De vil gerne låne flere penge ud!

Bankerne er blevet pålagt at stable kapital op for at bevise, at de har penge nok til at drive bankforretning, men udlånene er samtidigt det sted, hvor bankerne kan tjene penge – især hvis banken ikke spekulerer. Mange bankkunder er samtidig kommet i sparehumør, hvilket kan gøre det svært for de små banker at få lånt nok ud.

– Når bankerne skal stable kapital op, vil renten stige – og det sætter væksten i stå. Når det så samtidig bliver svært at låne, sætter vi også en dæmper på væksten. Det er derfor, vi mener, at udlån kun bør forrentes med de omkostninger, der reelt er ved udlånet. Vi har heldigvis en vækst på udlån, men det er fordi, vi får nye kunder, siger Martha Petersen.

Hver gang banken låner 100 kroner ud, skal den “reservere” et beløb af egenkapitalen til dækning af evt. tab ved udlånet. Før i tiden skulle 8 ud af 100 kroner reserveres, men det beløb er nu sat op til 15 kr. Og måske bliver det endnu højere. Det betyder, at bankerne på den samme kapital kan låne mindre ud. Hvilket dæmper væksten.

Vi er mest loyale overfor banken

Selvom rigtig mange kan lide tankerne bag de alternative banker, og de har fået flere kunder de senere år, er det stadig svært for flertallet af danskere at tage skridtet.

– Der var en undersøgelse, der viste, at vi er mere loyale over for vores bank end over for vores ægtefælle! Der er flere, der bliver skilt end folk, der skifter bank. Og hvis du først er glad for din bankrådgiver og er blevet husejer, er du rigtig svær at flytte, fortæller Gullmai Sørensen.

Mange af Oikos’ kunder er tidligere bag-packers eller andre, der har oplevet verdens fattigdom på første hånd, andre er bankkunder, der er blevet trætte af store direktørlønninger, modstandere af NemID eller bare ønsker en mere personlig betjening, end de store kommercielle banker tilbyder.

– Når vores kunder skifter til os, ser vi nogle gange, at vores kunder er blevet tilbudt horrible vilkår i nogle af de store banker. Så vi er glade for en kampagne som ‘Skift Bank Dag’, der er med til at gøre det tydeligt for kunderne hvilke alternativer, der findes, og hvorfor det kan være en god idé at være med til at præge bankverdenen positivt, siger Gullmai Sørensen.

Skift bank-kampagnen er et borgerinitiativ, der i efteråret opfordrede danskerne til at skifte deres kommercielle bank ud med et alternativ. Kampagnen er inspireret af lignende tiltag i USA og England.

 

Skift Bank Dag

Kampagnen opfordrede danskerne til at skifte bank inden 1. oktober 2012. Men du kan stadig læse om kampagnen og de forskellige alternative på websitet: skiftbank.nu.

 

 

 

Merkur

En af Danmarks største alternative andelskasser, der fokuserer på bæredygtighed og især låner penge ud til virksomheder og projekter inden for økologi og vedvarende energi. Stiftet i 1982 i Nordjylland for at skabe finansiering til økologiske projekter. Afdelinger i Ålborg, Århus, Odense og København – og selvfølgelig netbank.

Se mere på www.merkur.dk

 

 

Oikos

Alternativ andelskasse med fokus på at forbedre fattiges levevilkår. Startede i 1994 med at låne penge ud til verdens fattige efter inspiration fra Tyskland, hvor der eksisterer kirkebanker, der arbejder med udryddelse af fattigdom. Afdelinger i Århus og København – og selvfølgelig netbank.

Se mere på www.oikos.dk

 

 

Folkesparekassen

Sparekasse, der ligesom Oikos tager afsæt i JAK’s ideer om et rentefrit samfund. Pengeomsætning skal være så billig som mulig, og banken skal bidrage til at skabe et bæredygtigt samfund og en bæredygtig økonomi for den enkelte. Afdelinger i Silkeborg, Århus og Odense – og selvfølgelig netbank.

Forrige artikelVitaminer: Får du nok?

Næste artikelRygning er altid usundt