Angst: Er du bange?

Hvis dit svar er ja, så er du ikke alene. Ca. 12 pct. af befolkningen bliver ramt af en angstlidelse, og angst er i dag den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark. Denne tendens omfatter også børn og unge, ikke mindst i relation til generel psykisk mistrivsel og stress, som kan være den udløsende faktor for angst.

Når vi taler om angst her, er det ikke den forklarlige og overkommelige eksamensskræk eller nervøsitet op til et vigtigt arrangement eller en anden prøvelse, som vi vælger at udsætte os selv for, fordi vi har et mål med at deltage – karriere, sociale forbindelser osv.

Angst kan omfatte de mere afgrænsede lidelser såsom højdeskræk, flyskræk og fobier for kryb og andet uvæsen. Disse angstformer er meget udbredte, og selvom de er upraktiske, er de naturlige på deres egen måde. Vores ældgamle krybdyrhjerne stoler nemlig ikke altid på de moderne fremskridt …

Når du står over for din værste skræk, RÅBER dine instinkter automatisk til dig fra baghovedet: ”Mennesker kan altså ikke flyve!”, ”Skilift og sikkerhedssele, det ser mærkeligt ud, mon det fungerer?” eller ”Gul markering, markant lyd er lig ADVARSEL”. Her vil øvelse oftest kunne overbevise og træne personen til at kunne håndtere udfordringen mere rationelt.

Med angst mener vi især generaliseret angst, agorafobi, social fobi, panikangst, OCD. Angstens genstand er diffus, forestillet og ude af proportioner, og roden til problemet kan være vanskelig at få hold om.

I forbindelse med mit arbejde som terapeut har jeg mødt mange, der opfattede angsten som problemet, men reelt er den ’kun’ symptomet.

Udfordringen ved angst er at forstå, hvor den kommer fra. Angsten er nemlig intet i sig selv, den er altid forbundet med nogle bestemte betingelser.

Ofte er de udløsende omstændigheder baseret på erfaringer, som enten ligger langt tilbage og ofte ikke er aktuelle længere, eller opfattelser, som er baseret på en ubevidst fejlkobling af en almindelig situation med noget meget farligt. Hjernen spiller personen et puds.

Dybdegående terapi, som arbejder med ”erindringer” og regression, vil ofte give gode muligheder for at fjerne eller reducere angsten. Regressionsterapi (f.eks. i form af hypnoterapi) består i en styret og beskyttet oplevelse af den udløsende situation og en ”omkodning” af samme. Truslen i oplevelsen får ny betydning, bliver neutraliseret og sat i forhold til personens nuværende indsigt og reelle handlemuligheder.

Enhver angstlidelse har således en historie. Ikke blot et ophav, men også et forløb, hvor angsten er blevet fodret – ved gentagne ubehagelige oplevelser og/eller manglende bevidsthed og åbenhed omkring såvel årsagen som angstreaktionen.

Således vil stress eller andre krisetilstande ofte være forløbere til angsten, og hvis disse udfordringer ikke bliver bearbejdet, men får lov til at bide sig fast og gentage sig, kan angsten blive udløst.

Selv om det bestemt ikke føles sådan, er angsten reelt en sund mekanisme – et råb om, at der er noget, der mangler at blive håndteret, ændret eller afsluttet. Angst – og psykiske lidelser generelt – er stadig meget tabubelagte. Det er et stort problem, fordi angsten trives allerbedst, når den forties eller ignoreres. I denne psykologiske mørklægning kan vrangforestillingerne og panikken nemlig udvikle sig, helt uforstyrret.

Pointen er, at angsten skal forstyrres! For at bryde den, skal den trækkes ud i det åbne, forstås, anerkendes, udfordres og erstattes af nye erfaringer.

Den gode nyhed er, at angst ikke er (direkte) genetisk betinget. Angsten er en konsekvens af en række betingelser. Selv de børn, der opfattes som sensitive, vil ikke automatisk være i risikogruppen. De er bare hurtigere til at registrere stemninger osv. og kan derfor let blive ”overbelastede” af alle de input, de opfanger.

Mange sensitive mennesker er derimod velfungerende, idet de har været nødt til at lære at håndtere deres egen følsomhed – med større selvindsigt til følge.

Enhver person – sensitiv eller ej – har til gengæld brug for den rette omsorg og støtte for at turde stole på sig selv og have modet til at håndtere sine følelser, i stedet for at skjule dem. Det er her, vi som forældre, søskende, venner, kolleger, arbejdsgivere og samfund har en opgave i at invitere følelseslivet inden for, frem i lyset.

 

---

 

Kort om angst

Hvad er angst?

En ’funktionsnedsættende’ og tilbagevendende angstreaktion på situationer, der hos de fleste højest vil fremkalde en kortvarig eller håndterbar grad af nervøsitet.

Hvordan føles angst?

Kropssymptomer som f.eks. hjertebanken, svedreaktion, rystelser, synsforstyrrelser, oplevelse af uvirkelighed, svimmelhed/besvimelse, flugtreaktion, tvangsadfærd.

Hvem kan få angst?

Alle. Alder, køn og social baggrund spiller dog ind. Der er f.eks. en overrepræsentation blandt yngre kvinder på 16-35 år, socialt udsatte og børn fra hjem med psykisk sygdom.

Hvor mange får en angstlidelse?

Ca. 12 pct. af befolkningen (gennemsn. i Europa). Dette tal omfatter kun personer i psykiatrisk behandling og f.eks. ikke samtaler hos egen læge eller privat psykolog/terapeut på eget initiativ.

Hvor mange søger behandling?

Det vides ikke med sikkerhed, men givetvis betydeligt flere end dem, der registreres i de offentlige sygdomsstatistikker.

 

Kilde: psykiatrifonden.dk

 

---

 

Medicin, eller?

Der findes flere tilgange til behandlingen af angstlidelser, både medicin, psykoterapi af forskellig art og forskellige aktiviteter til selvhjælp. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men den optimale sammensætning afhænger af sygdommens karakter og sværhedsgrad.

Jeg anbefaler, at du altid taler med din læge om forløbet og indholdet af din behandling, så I har en fælles forståelse af din situation og de bivirkninger/risici, der kan være forbundet med de enkelte tiltag.

Her er nogle af de supplerende muligheder:

”Det mentale motionsrum – Tænk dig stærk” hos Psykiatrifonden: Et træningskoncept, hvor øvelser (herunder anbefalet motion) hjælper personer med stress, angst, depression, mild PTSD eller problemer med at samle tankerne.

Øvelserne kan bruges som supplement til professionel behandling, ved midlertidige kriser, til forebyggelse af kronisk sygdom og styrkelse af almen psykisk sundhed. Principperne er de samme, hvad enten du er midlertidigt presset, er ”sat ud af drift” for en periode eller er langtidssyg.

(Se: www.psykinfo.dk).

Gruppeterapi, herunder selvhjælpsgrupper: Regionernes/hospitalernes psykiatriske afdelinger og mange kommuner tilbyder ofte muligheder for at deltage i gruppebaserede samtale- eller kursustilbud.

Det kan være med til at bryde den isolation, som mange psykisk syge kan føle, og danne grundlag for en bedre forståelse af egen situation og muligheder ved at spejle sig i og lade sig inspirere af ligesindede.

Hypnoterapi og regressionsterapi hos psykolog, psykiater eller anden professionel terapeut: Der arbejdes med at give negative erfaringer ny betydning, frigøre dem og give plads for nye, mere positive følelser omkring egen formåen, selvværd og ”historie”.

(Se eksempler i bogen ”Hypnose og hypnoterapi” af Jens-Jørgen Gravesen).

Musik: At lytte til rolig musik kan have en reducerende effekt på stress og angst.

Et forskerpar på McGill University of Montreal i Canada har samlet resultaterne af 400 undersøgelser og meget peger på, at musik af bestemt karakter er i stand til at forandre de neurokemiske forbindelser i hjernen.

Når du hos tandlægen f.eks. kan lytte til musik som afledning fra evt. tandlægeskræk og smerter, er der nogle af de samme mekanismer på færde.

Undersøgelser viser, at en langsom rytme i musikken f.eks. vil have en tendens til at sænke hjerterytmen, så angstreaktionen dæmpes. Naturlyde – vindens eller havets rytme – har også en beroligende effekt.

(Se videnskab.dk)

Mindfulness: Dette værktøj er efterhånden bredt anerkendt inden for psykiatrien. Især for stressrelaterede lidelser er der påvist god effekt. Da angst forværres af stress, vil det alt andet lige også være en egnet metode til selvhjælp.

 

---

 

Samfundet lider

Gennem de senere år har organisationer som f.eks. Psykiatrifonden brugt en del kræfter på at synliggøre konsekvenserne af mangelfuld håndtering af psykiske lidelser.

Angst, som er den mest udbredte psykiske lidelse, har ikke bare betydning for den enkelte, men er i høj grad også et samfundsøkonomisk spørgsmål. F.eks.:

– I Danmark udgør psykiske lidelser 25 pct. af det, man kalder ”sygdomsbyrden”, mens kræft udgør 17 pct.

– Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr.

– Blandt de 30-årige, der bliver tildelt førtidspension, skyldes 80 pct. mentale lidelser.

– Psykiske problemer er den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelserne.

Statistikkerne vidner om en ond spiral, idet de 80.000 (!) børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom, har større risiko for selv at udvikle psykiske lidelser.

Psykiske lidelser er generelt mere udbredte i socialt belastede miljøer, idet betingelser som f.eks. lav uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, omsorgssvigt og vold skaber grobund for stress, depression og angst.

Så der er al mulig grund til at gribe ind og prioritere dette område. Det kan betale sig, for alle!