Opskrifter

Chokoladedip til frugt

21. september 2018

En let snack kan være god til småtspisende – kombiner det sunde med denne skønne chokoladedip, der er mindre syndig, end den smager.

Du skal bruge:

  • 100 g dadler
  • 1 spsk. (30 g) peanutbutter, mandelsmør eller hasselnøddesmør uden sukker
  • ½ – 3/4 dl. kokosmælk (mængden afhænger af, hvilken konsistens du ønsker)
  • 2 tsk. kakaopulver
  • 2 tsk. hampeproteinpulver
  • Frugt til at servere din chokoladedip til

Sådan gør du:

Sæt dadlerne i blød et par timer, med mindre du bruger meget bløde dadler. Hæld vandet fra dadlerne og lad dem dryppe godt af.

Kom alle ingredienserne i en minihakker eller lignende og blend til du har en glat creme. Det kan være nødvendigt at skrabe ned ad siderne undervejs.

Server chokoladedip til frugt og/eller bær. Opbevares på køl og holder sig fint en uges tid i køleskabet. Dippen kan også fryses ned.

Tip: Dippen er desuden velegnet som smørepålæg til brød og knækbrød.

Forrige artikelOrd har magt: Find den gode tone!

Næste artikelKan du mærke energien forsvinde, når mørket kommer?

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.