Jalousi, skadefryd, egoisme: De forbudte følelser

Af: Birgitte Aagaard, coach

Foto: Shutterstock

Jalousi, skadefryd, selvoptagethed – selvom vi godt ved, at vi ikke burde have disse følelser, så er de en del af de flestes liv. Vi skammer os og forsøger at skjule og bortforklare, hvorfor vi har det sådan. Men er det muligt at minimere disse forbudte følelser – og til dels acceptere dem?

Det er måske den ældste historie om mennesket, som stammer helt tilbage fra syndefaldet i Paradisets Have. Disse eviggyldige historier om menneskets mindre pæne sider har altid fulgt os i kunsten, folkeviserne og ikke mindst i religionen.

De første beskrivelser af de såkaldte ”syv dødssynder” dukkede op i den tidlige kristne middelalder, og har fungeret som en både afskrækkende og fascinerende advarsel om, hvordan vi som svage mennesker kan drages mod mørket: Lyst – Frådseri – Griskhed – Ladhed – Vrede – Misundelse – Hovmod.

Overlevelse eller lyst?

Vi ved det godt, men kan ikke lade være – med at føle misundelsen, gå efter det største stykke kage på fadet eller hidse os op, blot fordi vores stolthed er blevet såret, vælge de nemme løsninger osv. Men hvad er det, der styrer os?

Ud over det rene dyriske overlevelsesinstinkt, som fortæller os, at vi først og fremmest skal sørge for ”nr. 1” – os selv – og måske vores afkom, så må der også være noget andet på færde i vores moderne tider, hvor overlevelse ikke er det primære, der driver os, når vi gifter os, søger nyt job, bosætter os, får børn osv.

At gå efter det gode liv og lade sig friste giver jo en lystfølelse … uha, uha. Når vi oplever lyst, tilfredsstillelse og slipper energierne fri, opstår der et overskud, som uden tvivl er med til at øge livsmodet. Når vi fester, og når vi sladrer, oplever vi eksempelvis, at vi er en del af fællesskabet – på godt og ondt.

Når vi spiser lidt for meget eller springer over motionen, vil det ofte være det, der gør, at vi senere tager os sammen og giver den en skalle. Vi har samlet kræfter og motivation.

Naturen styrer os, stadig

Vores grundlæggende adfærdsmønstre er baseret på naturens og årets rytmer – enten er der for meget, eller også er der for lidt, enten er det mørkt og koldt, og vi ligger tæt i hytten for at holde varmen, eller det er varmt og lange lyse nætter, hvor vi har travlt med at dyrke jorden, finde en partner, rejse til nærliggende landsbyer og bytte varer – eller kæmpe til døden for attraktive landområder, trælle, kvinder.

Vi er egentlig ikke skabt til 9-17, lørdag og søndag fri, seks udvalgte ugers ferie om året – vi er skabt til at være fleksible og evner at indrette os efter behov og muligheder. Søge lyset og mørket ud fra den konkrete situation.

Det er godt at være slem …

Så hvad kan vi stille op med vores mørke sider? Ifølge nogle vise mænd, såkaldte ”ørkenfædre”, der levede som kristne eneboere i den egyptiske ørken i det 4. århundrede, har disse eksistentielle udfordringer eller fristelser en meningsfuld funktion: De tvinger os til at lære noget om os selv og muligvis opnå åndelig/moralsk modenhed og få et bedre liv med livsmod, handlekraft og myndighed over eget liv.

Dvs. når vi ”synder”, bliver vi konfronteret med os selv – og vi får mulighed for at reflektere, angre, bede om tilgivelse og ændre på vores adfærd. Når omgivelsernes reaktion eller straffen rammer os, vil vi om ikke andet se fornuften i at søge en anden vej.

Når vi har frådset bankkontoen tom, begynder vi at spare. Når den første mand/kone er gået, forsøger vi at blive mere tro, mindre selvoptagede og få styr på temperamentet i forhold til den næste.

De kedelige dyder

Omvendt kan vi tale om de ”syv livsdyder”: Kyskhed – Udholdenhed – Barmhjertighed – Indsatsvilje/moral – Tålmodighed – Velvilje/godhed – Ydmyghed/beskedenhed.

Vi ved godt, at disse egenskaber er vigtige og bør værdsættes – de er med til at skabe velfungerende og afbalancerede familier og samfund. MEN de begrænser os også.

Hvordan kan man udvikle et økonomisk stærkt samfund eller en driftig og sund virksomhed uden at sætte nogle interesser over andre: ”Hvor der handles, der spildes,” som vi siger?

Hvis vi er udholdende eller tålmodige, skaber vi stabilitet og fred, men ikke nødvendigvis dynamik og udvikling. Hvis vi er beskedne og ydmyge og altid holder os på den lyse side, hvordan undgår vi så, at andre ikke blot udnytter det og uforhindret ’indtager’ den ledige plads i mørket for egen vindings skyld?

Stå ved det

Som ørkenfædrene antydede, gælder det om at være bevidste om og stå ved vores mørke sider: ”Ja, jeg må indrømme, at jeg godt kan blive jaloux, når min kone taler længe med en anden mand”. ”Ja, jeg kan blive stjernetosset, når jeg føler, at nogen tager æren for mit arbejde”. ”Ja, jeg kan godt fryde mig lidt over, at den store sladrehank smager sin egen medicin”. ”Ja, jeg har nok taget andres hjælp for givet og glemt at vise, at jeg sætter pris på den og om muligt gøre gengæld” osv.

Først når vi erkender fejlen, kan vi rette den!

Vi må simpelthen øve os i at se på os selv med andres øjne. Kun sådan kan vi skabe en balance mellem vores dydige og vores syndige adfærd. Har du svært ved det, så kan du jo spørge din partner, bedste ven eller gode kollega, om DE synes, at der er balance i regnskabet… og håbe på, at de er ærlige.

Undskyld …

Der er intet galt i at kæmpe for det, du har kært!

Balancen består i hele tiden at evaluere ”prisen” – ikke bare for dig selv, men også for andre. Hvad betyder din adfærd for dine medmennesker? Når du kæmper med åben pande, så er det tydeligt, hvad dine motiver er. Intet er skjult, og kommer du til at træde nogen over tæerne, overse eller såre nogen, så kan du jo prøve med et lille ”Undskyld …”.

Det kan være svært at overvinde sig selv – og tage sine fejl på sig – men jeg lover dig, at du vil føle dig RIGTIG GODT tilpas, når du gør det. Alene det at se et andet menneske ændre ansigtsudtryk og holdning til dig, blive glad og åben over for dig, er måske den mest egoistiske handling, du kan foretage dig.

Det er det fedeste, at gøre noget godt for andre – alt imens du passer på dig selv og ser dig selv i øjnene.

Vil du læse mere?

Bog af Jan Lindhardt: ”De Syv Dødssynder”.

Artikel af Bjørn Tulius: ”Dødssynderne kan hjælpe os til et bedre liv” (Kristeligt Folkeblad 8. juli 2016).

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/doedssynderne-kan-hjaelpe-os-til-et-bedre-liv

Bog af Martin Herbst: ”Men ender det godt? De syv dødssynder og det moderne menneske” (8 fagfolk og kulturpersonligheder giver deres udlægning af emnet).

Dante Alighieri: ”Den Guddommelige Komedie”, især 2. del ”Purgatorio” (fra 1308-21).

1 kommentar

  • Tine W siger:

    Inspirerende artikel 🙂

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *