Krop

Meridianer: Dine indre ledninger

22. september 2012

Det kan være svært at forestille sig, at der ud over alle kroppens nerver, blodbaner osv. skulle være et helt net af meridianer, hvorpå der befinder sig et hav af akupunkturpunkter. Hvordan kan akupunktøren overhovedet finde de punkter, når de er usynlige? Eller sjusser de sig bare frem? Og hvordan er de overhovedet kortlagt, når man ikke kan se dem…

 

Hos akupunktøren hedder vores indre ledningssystem meridianerne, og det er gennem disse, at strømmen/energien/qi´en i kroppen flyder.

Vi skal langt tilbage for at snakke om meridianernes opdagelse. Nogle tekster siger 4-5.000 år tilbage, andre at det lige så vel kunne være 10.000 år. Vi ved det ikke, det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Og der er sikkert også flere udgaver af historien om, hvordan man overhovedet opdagede, at man kunne behandle diverse skavanker ved at stikke nåle igennem huden. Én historie siger, at det var, da folket gik i krig med bue og pil og kom hjem med skadet hud. Man begyndte at undre sig over, at de fik det bedre med andre gener. Det kunne f.eks. være, at en skade på siden af underarmen gav ham en friere vejrtrækning, at en skade i håndfladen hjalp ham til ikke at stamme, at sår og stik på oversiden af foden fik smerter i brystkassen til at forsvinde.

Nogle må have noteret sig disse observationer (på den ene eller den anden måde) og efterhånden set et billede af noget, der gentog sig. På hulemalerier ser man mennesker afbilledet med stenstumper stukket ind i kroppen, og det er de allerførste beviser for anvendelsen af akupunkturbehandlinger.

Mange, mange år efter påvises meridianerne af nogle franske forskere til at ligge PRÆCIS der, hvor kineserne længe har sagt, at de ligger.

Øvede ser punkter med fingrene

Meridianer er således et net af ledninger, spændt ud over hele kroppen, som sender energi, qi, i forskellige retninger. På disse “ledninger” er der punkter, hvor energien er stor eller samlet, og det kaldes så et akupunkturpunkt. Disse kan ligge i meget forskellig dybde og have forskellige egenskaber. Faktisk kan de ses som små transformerstationer.

Da meridian-systemet ikke kan ses, må man læse og studere sig frem til sammenhængen. Eller man må lære sig at sanse. Som trænet akupunktør kan man faktisk mærke både meridianer og akupunkturpunkter, punkterne føles som små elektriske områder på huden. Men det kræver, at man har “øjne i fingrene”, som man kun får ved øvelse.

Hvis energien flyder frit i alle ledninger, og hvis der er tilstrækkeligt af den, så er kroppen helt og aldeles stærk, sund og rask. Hvis der ikke er flow, vil der opstå “knuder” i systemet, og det vil så påvirke vores helbred meget bredt, lige fra smerter til dysfunktion af diverse organer mv. F.eks. har de enkelte meridianer grene, der går væk fra hovedmeridianen, og de kan også gå dybt ind i kroppen.

De rette koblinger

I min klinik undrer folk sig dagligt over, hvordan jeg kan sige, at problemer med underlivet kan stamme fra leveren, at problemer med tungen kan komme fra hjertet, problemer med tandkødet fra maven/milten og med tænderne fra nyrerne. Men det er blot et par eksempler på alle de usynlige forbindelser, der findes.

Hvis kroppen har brug for at blive puffet i gang, kan man f.eks. sætte en lille smule strøm på punkterne. Det kan f.eks. være hvis en kvinde ikke kommer i gang med at menstruere, efter at hun har taget p-piller. Det ses ofte og kan være sådan i flere år, hvilket jo kan være et gigantisk problem, hvis kvinden har droppet p-pillerne, fordi hun gerne vil være gravid.

Strømmen i og omkring os

Hvis vi lige tager den vestlige verdens kropsbillede, så er vi jo elektriske på den måde, at vores nerver er hhv. plus og minus. Hjertet er elektrisk og slår, fordi der er elektriske impulser, der styrer det. Vi kan få stød af statisk elektricitet.

Når det er sådan, må vi naturligvis se på, om ioner, altså elektroner og elektriske ladninger, har indflydelse på vores helbred.

De fleste personer med gigt og ledsmerter kender til påvirkningen af ioner. De fleste har hørt om gamle onkel Peter, der kunne forudsige omskift i vejret efter, hvor meget det værkede i hans gigtplagede knæ. Og han tog vist ikke helt fejl, onkel Peter. For på kolde og regnfulde dage og ved optræk til uvejr, fyldes luften med et overskud af positive ioner. Og det kan så mærkes i de smertende led. Ligesom folk med luftvejslidelser, astma og vejrtrækningsbesvær får det værre.

Efter uvejret fyldes luften med et overskud af negative ioner, og personerne føler sig straks bedre tilpas.

Vores krop er mest plus, så naturligt nok vil negative, altså minus-ioner, rette op på balancen. Forskere har faktisk gennem lang tid anerkendt, at negative ioner har en gavnlig virkning på kroppen. De har gavnlig effekt på vores sundhed og helbred, er f.eks. gode til at modvirke træthed, styrke vores immunsystem, forbedre luftveje og lungefunktionen. De styrker stofskiftet, hæmmer inflammation og autoimmune sygdomme, hjælper til sårheling og er bakteriedræbende. De skulle også forbedre flowet i kroppen, opløse spændinger og forbedre søvnens kvalitet.

Samtidig skulle de negative ioner forbedre vores evne til at fokusere og koncentrere os! Det kan lade sig gøre, fordi de negative ioner hurtigt trænger ind i organismen og indvirker positivt på vores blodsystem.

Hvor finder man de negative ioner?

Du har sikkert fornemmet den særlige friske energi, der findes ved stranden, i skoven eller hvis du er i bjergene. Du kan bl.a. læse vores artikel fra nr. 4/2012 “Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele” – find den bl.a. på naturli.dk.

Smarte producenter har opfundet smykker, som er i stand til at udsende de negative ioner. Det sker ved at indbygge et såkaldt Turmalin-krystal i smykket. Turmalinkrystallet udsender store mængder negative ioner. Sportsfolk anvender ofte også specielle sportsure eller halskæder med Turmalinkrystaller.

Nu er der nok kvikke læsere, der spørger: Kunne man så ikke med fordel mikse den viden om akupunktur og ioner og bruge det til helbredelse af forskellig art? Jo, og det er såmænd allerede opfundet. Af en amerikaner ved navn David Schmidt. Lifewave er navnet på nogle plastre, eller patches som de kaldes, der bruges som akupunkturplastre (uden nåle) tilsat bl.a. ioner og aminosyrer. De bruges bedst efter anvisning fra en behandler, og du kan således være i behandling over flere døgn.

Plastrene blev opfundet for at kunne øge udholdenheden og give energi og blev i forbindelse med OL gennemtestet for doping. Man havde undret sig over, hvad det var, nogle af svømmerne havde haft på kroppen, især fordi samtlige af dem vandt medaljer. Men intet af indholdet fra plastrene blev optaget i kroppen, og de blev ganske frikendt.

Senere er der udviklet plastre, der støtter kroppen ved vægttab, søvnproblemer, smerter, antistress, immunstimulering, detox, cellefornyelse osv. Alt efter, hvad man ønsker behandlet, vælger man forskellige plastre (indholdet er forskelligt sammensat) og sætter dem på bestemte akupunkturpunkter.

Man har dem typisk på 12-24 timer, hvorefter effekten aftager. Har du lyst til at forsøge disse, koster en pakke Lifewave 750 kr. for 30 stk. eller 25 kr. pr. stk., hvis du har brug for forskellige. Formidles og instrueres af en behandler, du kan finde på www.gopatch.dk

Forrige artikelKosttilskud har effekt mod hjerte-dødsfald

Næste artikelHold ferie hele året – og dampen oppe!