En sund prostata hele livet

Velkommen til prostata. En kirtel som ikke sendes mange tanker og opmærksomhed, før manden er 50+, og den pludselig begynder at få hele VVS-systemet til at larme. For det gør den i sandhed hos mange.

Prostata eller blærehalskirtlen er en lille kirtel på 2 cm i bredden og en kampvægt på hele 25 gram. En samling af celler med det formål at producere en væske, som beskytter, ernærer og transporterer sædceller på deres videre færd ud i verden. Den er trygt placeret bag skambenet og under blæren. Urinrøret løber på sin vej mod udgangen direkte igennem prostata og påvirkes derfor let af forandringer.

Gennem livet sker en vækstforøgelse af prostata i høj grad grundet påvirkningen af det mandlige kønshormon testosteron.

Hos mænd mellem 50 og 60 år har 25% således en godartet forstørrelse af prostata og symptomer herpå, mens tallet hos de 60+ årige er 50%

Så det er nærmere en regel end undtagelse med problemer fra tissetøjet hos ældre mænd.

Desværre er det langt fra alle tilfælde med en forstørret prostata, som er godartet. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Hvert år diagnosticeres 4.200 med denne type kræft, og 1.200 dør af den. Prostatakræft er heldigvis hos de fleste en sygdom, som man ikke dør af, men dør med på grund af den langsomme udvikling af kræften.

Sandsynligvis er det sådan, at hvis man tog alle 75-årige mænd og undersøgte for prostatakræft, ville 3 ud af 4 få diagnosen. Det gør man heldigvis ikke, for hos de fleste ville det ikke få nogen konsekvens udover den mentale aktivitet, denne viden ville medføre.

I denne artikel kigger vi dybere ind i prostata og de faktorer, som vides at påvirke den på godt og ondt.

Når prostata larmer

Hvor kvinden livet igennem er vant til at lade vandet siddende på toilettet, bliver dette med stigende alder hos manden oftest en nødvendighed. For med tiltagende størrelse af prostata er strålen ikke længere som en stolt udspændt flitsbue, men får nærmere karakter af en lidt træt og slatten vandslange, der tillige ofte er utæt og drypper, efter seancen er overstået (læs om andre symptomer på en forstørret prostata i faktaboksen).

Symptomerne fremkommer, da prostata ved tiltagende størrelse efterhånden fylder så meget ind i urinrøret, at det bliver svært at skabe et godt flow af urinen. Det er som et vandrør, der på grund af ydre pres formindskes i diameter. Dette medfører samtidig, at der hos mange konstant står en lille rest urin i blæren, som irriterer blæren og slimhinden. Desuden skaber det grobund for vækst af uhensigtsmæssige bakterier.

Ovenstående symptomer er oftest et tegn på en godartet forstørrelse af prostata. Ved hurtigt opståede eller massiv fremkomst af ovenstående symptomer skal du forbi lægen og blive undersøgt nærmere. Hvis du er det mindste i tvivl, så book en tid. Det skal nævnes her, at man i Danmark ikke anbefaler rutinemæssig måling af PSA (prostata specifikt antigen) i blodet. Denne er med god grund forbeholdt mænd over 45 år, som er familiært disponeret til prostatakræft.

Hvordan passer du på prostata?

At forebygge er altid nemmere end at behandle, når skaden er sket. Prostata er ingen undtagelse, hverken når der snakkes den godartede forstørrelse eller mere ondartede forandringer.

Videnskaben har vist varierende resultater vedrørende prostata og kost. En ting ser dog ud til at være ret sikker: En vestlig kost med mange forarbejdede fødevarer, et højt indtag af rødt kød og raffinerede kulhydrater, et manglende indtag af grøntsager og en dårlig fedtsyresammensætning påvirker risikoen i en negativ retning. Sidstnævnte vil jeg føje lidt flere ord til.

De fleste studier konkluderer, at det handler mere om fedtsyrernes kvalitet og sammensætning end om mængden. Generelt ses en øget risiko for prostatasygdom ved et højt indtag af transfedtsyrer og mættet fedt, samt ved et lavt indtag af de to omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Indtag af omega-3 fra naturlige kilder såsom fisk ser også ud til at være mere gavnligt end tilskud. Dette skyldes formentlig flere faktorer, herunder at fisk er en god kilde til selen.

Der er en relation mellem indtaget af mættet fedt og dannelsen af visse hormoner. Vegetarer og mennesker, som spiser en fedtreduceret diæt, har generelt et lavere niveau af mandlige kønshormoner. Mættet fedt øger derudover aktiviteten af 5-alfa-reduktase enzymet, som omdanner testosteron til det mere potente og aggressive dihydrotestosteron (DHT). I min optik er mættet fedt dog mest ”farligt”, hvis det indtages i en kost med mange raffinerede kulhydrater, som det sker i den klassiske vestlige diæt. Her virker det som benzin på bålet. Den samme effekt ser jeg ikke, hvis mættet fedt indtages som en del af en LCHF eller ketogen diæt med mange grøntsager.

Interessant nok ses en sammenhæng mellem høje blodsukre, insulinniveauer, insulinresistens og udviklingen af forandringer i prostata. Baggrunden herfor er endnu ikke helt veldefineret

En forklaring kunne være en lavere mængde af transportproteiner i blodet, herunder IGFBP og SHBG, der er vigtige for transporten af to hormoner, som vides at påvirke prostata negativt: IGF1 og DHT. Med færre transportproteiner er de frie niveauer af disse to hormoner i blodet højere. Dette er vist at øge cellers evne til at vokse, til at skabe nye blodkar og samtidig gøre cellerne dårligere til at dø, når de egentlig er ”syge”. Insulinresistens giver desuden anledning til øget inflammation, som vides at være den del af sygdomsprocessen.

Faste og sojabønner

En anden spændende observation er, at faste natten over har en beskyttende effekt på prostata.

I et studie havde mænd, som holdt minimum 11 timers spisepause fra aften til næste morgen, en lavere risiko for prostatakræft end mænd, som fastede mindre end 11 timer

Faktisk ser det ud, som om intervallet om natten er ekstra gavnligt, da mænd som havde færre fastetimer om natten men til gengæld udskød første måltid til op ad formiddagen, havde højere risiko end dem, som holdt fasten i nattetimerne og spiste en tidlig morgenmad.

I Asien er forekomsten af prostatakræft lavere. Det skyldes formentlig flere faktorer herunder indtaget af sojaprodukter. Dog vil jeg pointere, at det handler om soja i sin naturlige form – som edamame bønner. Ikke som soja i mælkeerstatning eller som svært forarbejdet pålægs- eller køderstatningsprodukt.

En sidste kostpointe er, at tilberedt tomat i alle afskygninger ser ud til at have en beskyttende effekt på prostata grundet indholdet af lycopen

Andre faktorer, der ser ud til at påvirke risikoen for kræft: Et meget højt indtag af mælk, et lavt indtag af selen, natarbejde, erhvervsmæssig udsættelse for glyphosat (RoundUp – det mest udbredte pesticid i verden), malation og diazinon. Overvægtige mænd ser desuden ud til at have en forhøjet risiko for at blive diagnosticeret med mere udbredt prostatakræft og har samtidig større sandsynlighed for at få tilbagefald efter endt behandling.

Urter og tilskud

I mange lande har naturmedicinen vundet sit indtog i behandlingen af en godartet forstørrelse af prostata. Det skyldes, at den ofte har en fin effekt og meget få bivirkninger. Faktisk udgør urtebehandlingen 90% af al udskrevet medicin til lindring af symptomer i de nedre urinveje i Østrig. De hyppigste anvendte urter er savpalme, græskarkerneekstrakt og brændenælde.

Urterne har hver især flere fysiologiske indfaldsvinkler. På hormonsiden kan påvirkes antallet af transportproteiner, omdannelsen af kønshormoner til de mere potente og aggressive former og moduleres med steroid receptoren, hvor testosteron virker i prostata. Flere af urterne har desuden en antiinflammatorisk effekt, indeholder stoffer som sænker hastigheden af celledeling og/eller afslapper den glatte muskulatur i blæren og urinrøret. Derudover indeholder urterne andre gavnlige phytonæringsstoffer, proteiner, fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Både græskarkerner og brændenælde har eksempelvis et højt indhold af zink, som vides at være nødvendig for en normal testosterondannelse.

I Danmark kan savpalme købes som Prostasan fra A. Vogel, i naturlægemidlet Sabalin eller i et kombinationspræparat med brændenælderod i Male Complex fra NordiQ. I Mand 45 plus fra Nani er brændenælderoden kombineret med græskarkerneekstrakt. Typisk skal urterne tages i 3 måneder, før den fulde effekt kommer, og man kan med fordel kombinere urterne.

Disse urter kan suppleres med en te lavet af padderokke, gyldenris, damiana og/eller grøn the

Hvis man mere er til homøopatisk støtte, findes prostata comp fra Allergica, som bl. a. indeholder en art savpalme og gyldenris.

I Danmark har vi desværre en selenfattig jord og samtidig en sol, der ikke beriger os med muligheden for at danne D-vitamin i 8 måneder om året. Et tilskud af disse kan være en god ide ift. at passe på din prostata. For selen gælder, at det er som et tveægget sværd. Både for lidt og for meget er skadeligt. Personligt er jeg glad for SelenoPrecise fra Pharma Nord og anbefaler en samlet dosis på 100-200 mikrogram dagligt. For D-vitamin er 35-50 mikrogram en dosis, de fleste kan klare sig på.

Må du som mand være inspireret til at tage hånd om dit VVS-system. For tro mig – der er meget at hente – ikke mindst når det handler om livskvalitet.