Nyheder

Enkelt er godt

20. september 2006

Spiser du enkle måltider, overspiser du ikke så nemt. Enkel mad mætter nemlig mere, end mad med mange forskellige smagsindtryk.

Det kan derfor være godt, at lave maden selv. Så kan du kontrollere hvad der er i den, og derved spare på smagsindtryk. Derved ikke sagt, at maden ikke må smage af noget, der skal gerne mange krydderurter i, men ikke for mange forskellige. Det er en amerikansk læge og ernæringsekspert, David Katz, der kommer med advarslen i bogen The Flavor Point Diet. Han advarer om, at når vi får mange forskellige smagsindtryk i et måltid, overspiser vi lettere, og bliver overvægtige. Et eksempel er, at vi, selvom vi er mætte, gerne tager lidt dessert. Han mener, at hvis vi vil undgå dette, skal vi lade hjernen få mindre smagsindtryk, for derigennem at blive fri for, at den sender de forkerte signaler til os. Signaler, der bilder os ind, at vi har brug for mere mad. Et enkelt måltid på denne måde kan derfor være fx kylling med rosmarin og ovnbagte kartofler, også med rosmarin. Og koger du pasta, er det en god ide, også at hælde krydderi i kogevandet. Derved får også selve pastaen smag, og du kan spare lidt på sovsen, samtidig med, at det er enkelt. Så skulle alle de forskellige råd vist gå op i en højere enhed!

Forrige artikelSund mad til børnene?

Næste artikelMadvarer der styrker