Nyheder

Fedmeoperationer holder døden fra døren

29. august 2007

Mennesker, der bliver opereret mod fedme, formindsker kratigt risikoen for at dø af hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft, viser ny undersøgelse. Fem eller ti gange så mange skal opereres, mener svensk professor.

Resultaterne er entydige i to nye undersøgelser, der er offentliggjort i New England Journal og Medicine: Patienter, der bliver opereret mod fedme, lever længere. Ifølge en svensk undersøgelse er 2.000 opererede fedmepatienter blevet fulgt i ti år. De er blevet sammenlignet med en lige så stor gruppe overvægtige, der ikke har gennemført operationer, og forskellen mellem grupperne er markant. De opereredes dødelighed er nedsat med 30 procent. Dødeligheden faldtI en amerikansk undersøgelse er 8.000 patienter, der lider af fedme, blevet fulgt, og resultatet peger i samme retning: Her var dødeligheden i den opererede gruppe faldet med 40 procent. Diabetes som dødsårsag forsvandt næsten helt i den opererede gruppe, mens risikoen for at dø af kræft- eller hjerte-karsygdomme blev mindsket med 60 procent. Opfordrer til flere operationerDe nye resultater får lederen af den svenske undersøgelse, professor emeritus ved Sahlgrenska universitetssygehus Lars Sjöström, til at opfordre til, at flere fede patienter kommer på operationsbordet. »Konsekvensen må jo rimeligvis blive, at fedmekirurgi bliver mere almindeligt og mere accepteret«, siger han til avisen Dagens Nyheter. »I dag opererer vi cirka 1.000 om året i Sverige. Jeg forestiller mig, at vi bliver nødt til at operere fem eller ti gange så mange«, siger professoren. Mange holder vægttabTidligere har der været tvivl om, hvorvidt fedmeopererede patienter fik vægttab på lang sigt. Men den svenske undersøgelse viser, at de patienter, der blev opereret med den mest effektive metode, gastic bypass, var gået 25 procent ned i vægt ti år efter operationen. Der findes tre former for fedmeoperationer. Ved gastric bypass-operationen syes mavesækken sammen, og maden ledes uden om mavesækken og direkte ned i tyndtarmen. Ved to andre former for indgreb strammes mavesækken ind, så patienten dermed kan spise mindre. Kilde: Berlingske

Forrige artikelSukker er mere vanedannende end kokain

Næste artikelRisikabel antibakteriel sæbe