Krop

Hvad er god hjerne-mad i en moderne verden?

Foto: Shutterstuck
26. september 2019

Hjernen er sat på prøve i nutidens pulserende samfund. For vi bliver bombarderet med holdninger, advarsler, nyheder og meldinger fra alle retninger, som hjernen konstant skal bearbejde. Derfor er der god grund til at give den gode arbejdsbetingelser – men hvordan?

Kosttilskud er blevet en industri. Og det er intet under. For det kan være svært at dække kroppens behov gennem kosten alene. Men hvor det en gang var gængs at tage en multivitaminpille med sin morgenjuice, er der i dag meget mere fokus på specialiserede tilskud målrettet specifikke underskud eller ønsker.

Det kan være tilskud for at opretholde testosteron-niveauet. Et dagligt boost mod ømme og stive led. Næring til hårpragten eller hjælp til hjernen. Hylderne hos helsekostbutikkerne er blevet til bland-selv-slik for kropsbevidste mennesker, der kan tage lige det, der passer til deres individuelle lyster og behov.

Nogle tilskud er målrettet dele af den menneskelige organisme, som er ydre, og hvor det er let at se, når der sker en forskel – eksempelvis hår og negle. Andre er designet til at optimere det indre. Og selvom ændringen ikke er synlig, er den særdeles målbar.

Kost eller kosttilskud?

Et af de områder, der har fået stor opmærksomhed inden for kosttilskudsverdenen, er hjernen. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. Vi bruger alle sammen hjernen hele tiden. Til at tænke, planlægge, drømme, agere, arbejde, overveje, ønske – med andre ord, så er hjernen i gang alle døgnets vågne timer.

Nogle mener endda, at hjernen er på overarbejde hos det moderne menneske, som skal forholde sig til forskelligartede inputs og vurdere vigtigheden af dem konstant.

Derfor er der god grund til at give lige netop hjernen den palette af næringsstoffer, den så desperat higer efter.

En måde at gøre det, er naturligvis gennem kosten. Men som bekendt er det ofte utilstrækkeligt. Både fordi mange lever travle liv, hvor madlavning kører på rutinen og ikke er så varieret og nærende, som man kunne ønske sig, og fordi der har været et næringstab i afgrøder, frugter og grøntsager, fordi jorden i dag er langt mere næringsfattig end tidligere.

Men der er så også den anden måde. Nemlig ved at finde kosttilskud, der er tilpasset hjernens helt særlige behov.

De vigtige fedtsyrer

Hjernen har uomtvisteligt brug for gode fedtsyrer. Det har den af flere grunde. For det første spiller omega 3-fedtsyrer en essentiel rolle i hjernens plasticitet, nervecellernes membran og lindring af oxidativt stress.

Men kan få omega 3 gennem fisk og fiskeolie, men man kan også få det fra nødder. Eksempelvis er valnødder rige på de gode fedtsyrer, og et dyrestudie viser, at kost med dagligt indtag af valnødder giver mindre inflammation i hjernen og reducerer ophobning af skadede proteiner, som er forbundet til aldersrelateret nedbrydning af hjernen.

Andre rottestudier har også påvist, at dagligt indtag af valnødder gav bedre hukommelse og evne til at lære efter 28 dage. Dertil fandt forskerne bag samtidigt et nedsat fødeindtag hos rotterne, der fik valnødder. Det kan formentlig skyldes nøddens påvirkning af serotonin i hjernen, som både er linket til hukommelse og madvaner.

Hjernekost er ikke kun for ældre

En anden ting, som hjernen er rigtig glad for, er fyrrenålebark. Forskere har påvist positive effekter på den kognitive funktion hos både unge og ældre efter indtag af fyrrenåleekstrakt.

Blandt andet viser et studie med universitetsstuderende, som fik dagligt indtag af ekstraktet i otte uger, at de eksponerede elever klarede sig signifikant bedre i en række tests end kontrolgruppen. Testene omhandlede blandt andet hukommelse og eksamensopgaver.

Det er altså ikke kun ældre, som kan have gavn af at hjernegode-tilskud, som eksempelvis Clear Brain fra New Nordic. Tilskuddet indeholder blandt andet fyrrenåleekstrakt, valnøddeekstrakt og granatæbleekstrakt samt en række vitaminer og jod, som alle er specifikt udvalgt til at tilfredsstille hjernens behov.

Og uanset om du er til kost eller tilskud, så er der i vores tænkende, reflekterende, hurtige verden virkelig grund til at fodre hjernen med kvalitetsnæring.

Forrige artikelOplever du ensomhed?

Næste artikelLav dine egne blandinger af superfoods