Krop

Sunde bakterier trumfer tandbørsten

13. marts 2017

Hvis mund-bakterierne er i balance, betyder det langt mere for vores tandsundhed end grundig tandbørstning, der ikke fjerner skadevirkninger fra f.eks. sukker. Dansk professor er gået til kamp for bedre mund-bakterier.

Vi har lært det fra barnsben. Det med at sørge for at børste tænder grundigt mindst to gange om dagen. Og hvem husker ikke de skræmmende passager fra bogen Karius og Baktus, når de virkelig fik hul igennem? Men ny forskning viser, at hvis vi nedsætter vores sukkerindtag og ellers har en sund mundflora, så betyder det mere for vores tandstatus, end hvor gode vi er med tandbørsten. Og i den forbindelse spiller levende mælkesyrebakterier – probiotika – en stor og positiv rolle.

Professor Svante Twetman, Tandlægehøjskolen, Københavns Universitet, er med helt fremme i det internationale førerfelt inden for forskning i mælkesyrebakterier og tandsundhed.

– Vi har længe troet, at der ikke kunne opstå caries i en tand, hvis vi bare slog bakterierne ihjel. Derfor har tandplejen i mange år været marineret i en fundamentalistisk holdning til, at vores tænder nærmest skal være sterilt rene. Vi skal absolut børste vores tænder to gange om dagen med fluortandpasta, men vi skal ikke overdrive, pointerer Svante Twetman og tilføjer, at det er vigtigt at forstå, at vores gastro-enterologiske system begynder i vores mundhule og slutter i tarmen.

Systemet beskytter os mod en lang række tarmsygdomme og altså også sygdomme i tænderne, påpeger Svante Twetman. En stor del af forklaringen på, om vi får sunde eller svage tænder, ligger efter al sandsynlighed gemt i vores kost. Og her er et højt sukkerindtag den helt store skadevolder, slår professoren fast.

 

Sukker skaber ubalance

Tidligere troede vi, at bare vi børstede tænder grundigt, ja, så gjorde det ikke så meget, hvis vi spiste meget sukker. Men sådan forholder det sig ikke. Et stort sukkerindtag er netop med til at skabe ubalance i vores bakteriesammensætning i mund og mave – sukker forskyder simpelthen balancen til dominans af de skadelige bakterier, og derfor er det vigtigt, at tandplejen sammen med andre faggrupper inden for sundhed går til kamp mod sukker med massiv oplysning, mener Svante Twetman.

Et helt nyt våben til at bekæmpe sukkerets skadelige virkning på vores tandsundhed, er mælkesyrebakterier, og det er som nævnt Svante Twetman, der har været pionér på det område.

Efterhånden har vi meget forskning, der viser, at probiotika har været medvirkende til at styrke vores bakterieflora i munden. Når vi spiser meget sukker og drikker sodavand, så gøder vi grobunden for syretolerante, skadelige bakterier, som spreder sig på bekostning af de gavnlige. Men probiotika kan rette ubalancen op ved at modvirke langvarige sure tilstande i munden.

Forskningen viser generelt, at en mangfoldighed i vores tarmflora forebygger en lang række sygdomme. Og nu er turen så kommet til vores mund.

 

Rådgivning om kost

– Mundhulen er kommet ind i en medicinsk kontekst, og det er virkelig positivt. Når tandplejen og det lægefaglige personale arbejder sammen, kan vi nå virkeligt langt i forebyggelsen af en lang række sygdomme – også uden for mundhulen, siger Svante Twetman, der mener, at klinikpersonalet bør rådgive om kost i forbindelse med de regelmæssige eftersyn. Hvis det sker, vurderer han, at vi fremover kan undgå ikke bare masser af tandfyldninger pga. caries, men også andre tandsygdomme.

Svante Twetman ser gerne, at småbørnsforældre fremover bliver tilrådet at tilsætte mælkesyrebakterier til barnets kost – og selv om han i sin forskning har fundet frem til, at det især er småbørn, der får mest ud af at få mælkesyrebakterier, så er der også noget at hente for de ældste af os.

– Hos de mere skrøbelige alderstrin som f.eks. gamle på plejehjem har vi også set lovende resultater. Mælkesyrebakterier kan stoppe f.eks. rodcaries hos gamle og reducere mundsvampen candida. Plejehjemsbeboere fik simpelthen et bedre velbefindende, fortæller Svante Twetman, og understreger dermed, at det ikke kun er caries, som probiotika er med til at modvirke, men derimod generelt ubalancer i munden.

– Vi har faktisk at gøre med et helt koncept, understreger han.

 


Om Svante Twetman

Han blev uddannet tandlæge i 1974 og har en doktorgrad fra Karolinska Instituttet i Stockholm, Sverige.

Han er professor i cariologi ved Tandlægehøjskolen, Københavns Universitet, og står bag en række videnskabelige udgivelser og er en efterspurgt foredragsholder verden over.

Har modtaget en række videnskabelige priser og udmærkelser for sit arbejde og forskning.

 

Forrige artikelGnocchi med smør, grønkål og parmesan

Næste artikelBlåbær er guf for ældres hjerner