Krop

Motionsafhængighed – og motion mod afhængighed

27. juni 2022

Kender du dem, der skråsikkert erklærer, at de er blevet ”afhængige” af motion? I de fleste tilfælde er det heldigvis en sund og dejlig indstilling til at få rørt sig, men alle vaner kan blive ekstreme. Modsat kan motion også bruges til at træde i stedet for mere usunde afhængigheder – vi ser på motion og afhængigheder.

Der kan være mange årsager til, at du motionerer. For de fleste er det glæden og morskaben ved en given idrætsgren, men sociale, sundhedsmæssige eller æstetiske motiver kan også ligge til grund. Det er meget sjældent, at man kan tale om, at et menneske bliver direkte fysisk afhængig af motion, men psykologisk kan motion have kraftige effekter.

Mange, der er vant til at motionere, oplever en række negative ændringer, hvis de ikke får motioneret i en periode. Det kan være i form af generelt dårligere humør, at man har en ”kortere lunte”, at man sover dårligere, at man er mere anspændt, eller at man hurtigere bliver stresset og har mindre overskud. For mange vil disse effekter være medvirkende til, at de føler sig ”afhængig” af motionen for at fungere. I langt de fleste tilfælde er resultatet en sund form for ”afhængighed”, der blot gør, at man opretholder et fornuftigt motions-niveau, men i nogle tilfælde kan motions-afhængigheden blive negativ.

Negativ motionsafhængighed

Da negativ motionsafhængighed meget ofte ses hos personer, der lider af en spiseforstyrrelse, taler man om to typer af negativ motions- afhængighed, nemlig primær og sekundær. Primær motionsafhængighed dækker over motionsafhængighed alene, mens sekundær motionsafhængighed dækker over motions-afhængighed forårsaget af en underliggende spiseforstyrrelse. Den negative motionsafhængighed opstår, når det at motionere bliver en besættelse, der fører til tvangstanker, hvor man aflyser private ting til fordel for træningen. Personer, der lider af negativ motionsafhængighed, får voldsomme humørsvingninger, hvis ikke de får motioneret, og motion fylder så meget, at det går ud over deres fysiske, sociale og arbejdsmæssige relationer. Man har ingen gode undersøgelser af, hvor udbredt motions-afhængighed er i Danmark, men alt tyder på, at den primære negative motionsafhængighed er meget sjælden, så det er absolut ikke noget, du skal gå og frygte at blive ramt af.

Positiv motionsafhængighed

Som nævnt oplever langt de fleste en positiv motionsafhængighed, hvor motionen ikke bliver styrende for ens liv, men blot et glædeligt indslag. Motions positive effekter på især humøret menes at være af stor betydning for afhængighedsfølelsen. Forskere har derfor i mange år beskæftiget sig med at finde linket mellem motion og humør. En af de mest vedholdende teorier har knyttet sig til de såkaldte endorfiner. Teorien er, at der ved længerevarende motion udløses morfinagtige stoffer (de såkaldte endorfiner) i hjernen, som kan virke opmuntrende på visse områder af hjernen. Blandt løbere findes et begreb, der kaldes ‘runner’s high’. Som ordet fortæller, skulle man blive ‘høj’, mindre deprimeret og mere munter efter langvarigt løb. Det er nok de færreste, der har oplevet ligefrem at blive høj efter en løbetur, men det er sjældent, at man er sur efter en løbetur i skoven. Tværtimod er man som regel glad og tilfreds med sig selv. I mange år har man ment, at ”runner’s high” kunne forklares med frigivelsen af endorfiner, men det er først for nylig, at fænomenet er blevet undersøgt.

Endorfiner frigives

Problemet med endorfin-teorien er, at det er ganske vanskeligt at undersøge. Kombinationen af ny medicinsk teknologi og avance-ret hjerneforskning har dog gjort det muligt at afdække mysteriet. I en ny tysk undersøgelse blandt 10 langdistanceløbere var konklusionen klar. Løb og anden form for træning sender en flodbølge af endorfiner ud i hjernen, som påvirker humøret.

Frigivelsen af endorfiner knytter sig til de områder af hjernen (det limbiske og præfrontale område), der ud over humør har med følelser og velbefindende at gøre. Det er de samme områder af hjernen, der påvirkes, når folk er forelskede eller hører musik, der får dem til at føle sig godt tilpas. Jo bedre løberne havde det, desto flere endorfiner var der frigivet i deres hjerne under løbeturen. For mange løbere og andre idrætsudøvere betyder opdagelsen derfor, at ”motionsafhængighed” ikke mere kan afvises som et halvreligiøst fænomen.

Motion mod andre afhængigheder

Men kan motion påvirke andre former for afhængighed? For rygere, der forsøger et rygestop, har undersøgelser vist, at både mild og hård konditionstræning reducerer abstinenserne efter en cigaret i en periode efter træningen. En anden undersøgelse har vist, at bare 5 minutters styrkeøvelser med armene kan nedsætte rygetrangen i op til 20 minutter. Der findes desuden enkelte undersøgelser, som har kigget på langtidseffekten af motion i forhold til opretholdelsen af et rygestop, og noget tyder på, at konditionstræning kan forbedre chancen for at lykkes med at opret-holde rygestop et år efter rygestoppet. I en ny dansk undersøgelse har man set nærmere på, om motion kan bruges i behandlingen og afvænningen af stofmisbrugere. Undersøgelsen peger på, at motion også her kan bidrage til et forbedret udbytte af behandlingen. Noget peger altså på, at motion kan hjælpe med at fjerne andre afhængigheder.

Glad af motion

Når man hører folk sige, at de er afhængige af motion, er det altså ikke helt forkert. Motion bevirker, at der frigives endorfiner i hjernen, som påvirker især humøret positivt, og som giver en særlig følelse af velbefindende. Afhængigheden er kun yderst sjældent problematisk og medvirker i stedet til at gøre motionen mere regelmæssig. Det positive i motionsafhængigheden illustreres bedst med et citat fra en løber i New York times: “Intet kommer på højde med, hvordan jeg har det efter en løbetur. Alt bliver muligt, jeg føler mig ovenpå og glad, helt og totalt energisk”.

Litteratur
1. Boecker H, Sprenger T, Spilker ME et al. The runner’s high: opioidergic mechanisms in the human brain. Cereb Cortex. 2008;18:2523-2531.

2. Bamber DJ, Cockerill IM, Rodgers S, CARROLL D. Diagnostic criteria for exercise dependence in women. Br J Sports Med. 2003;37:393-400.

3. Ussher M, West R, Doshi R, Sampuran AK. Acute effect of isometric exercise on desire to smoke and tobacco withdrawal symptoms. Hum Psychopharmacol. 2006;21:39-46.

link
http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1305809.ece<!–td

Forrige artikelFladbrød med frugt

Næste artikelFrivægte er bedre til styrketræning