Det er ofte svært at se, om en person har kroniske smerter, for der er sjældent adfærdsmæssige tegn hos patienter med kroniske smerter. Men forskning kan levere viden til bedre forståelse og behandling.
Senere års forskning har ført til en helt ny viden om behandling af kroniske smerter.
Hver femte voksne dansker lider af kroniske smerter, og de benytter sundhedssystemet dobbelt så meget som dem uden smerter. Det medfører store udgifter til behandling, medicin og alternativ behandling.Det er ofte svært at se, om en person har kroniske smerter. I modsætning til akutte smerter er der sjældent adfærdsmæssige tegn på smertepåvirkning hos patienter med kroniske smerter. På mange måder er kroniske smerter en usynlig lidelse, og da smerten er svær at måle og derfor ikke kan dokumenteres, er der ofte en ringe forståelse for lidelsen.Ny forskning på vejDer er i det seneste årti kommet ny forskning til, der giver en helt ny tilgang til kroniske smerter, smertemekanismerne og behandlingen.I Ugeskrift for Læger fra d. 15. maj 2006 skrev professor Henrik Kehlet således, at behandlingstilbuddet til patienter med kroniske smerter ikke er optimal, at der er behov for en koordineret indsats og der er brug for uddannelse. Han slog til lyd for, at læger satte sig ind i de nye teorier og at forskningen på området blev intensiveret.
Kilde: Fysioterapeuten og Ugeskrift for Læger