Nyheder

Slikskålen under lup

8. april 2007

Hvis du har trang til søde sager, er der god grund til at overveje, hvad du skal kaste dig over i slikskålen. Her er gode tip at hente.

Forbrugerbladet Tænk har undersøgt, hvad der egentlig er i de slikposer, som vi hiver ned fra hylderne i supermarkeder og kiosker.

Hvis man har lyst til sukker, men samtidigt prøver at styre uden om et højt fedtindhold, skal man holde sig fra karameller, fyldte bolcher og mælkechokolade.

Det viser en test fra sidste nummer af Tænk.

Lakrids og vingummi består til gengæld af mest sukker – og næsten intet fedt. Den klasiske Matadormiks indeholder f.eks. kun 0,2 gram fedt pr. 100 gram. Til gengæld indeholder samme mængde 79 gram kulhydrater.

Hyppige toiletbesøg I kampen mod vægten kan det være fristende at kaste sig over en pose sukkerfrit slik. Men da de kunstige sødestoffer i kategorien sukkeralkoholer også består af kulhydrater, er der ikke meget at spare på kaloriekontoen. Faktisk indeholder Toms Sukkerfri Pariserringe (vingummi) og Sukkerfri Pletskud (lakrids) henholdsvis 76 og 81 gram kulhydrater pr. 100 gram.

Samtidigt har sukkeralkoholet maltiol en mindre charmerende sideeffekt. Hvis man spiser over 20 gram, får man ondt i maven og kan se frem til hyppige toiletbesøg.

Endelig er alternativerne til slik – tørret frugt. Her ligger både sukker og kalorieindhold højt, men til gengæld tæller kostfibre og mineraler på den positive side.

Tips

  • Vingummi eller bolsjer er det ernæringsmæssigt bedste sukkertilskud
  • Chokolade med høj kakaoprocent er sundere end lys chokolade
  • Sød lakrids uden salmiak er bedre for blodtrykket end saltlakrids
  • Tørret frugt indeholder fibre, mineraler og vitaminer
  • Sukkerfrit slik er ikke nødvendigvis sundere end almindeligt slik.

Kilde: Tænk og Jyllandsposten

Forrige artikelMænd tavse om barnløshed

Næste artikelBillige grøntsager plukkes under slavelignende forhold