Ifølge den seneste rapport om danske børn og unges mentale helbred fra Vidensråd for Forebyggelse oplever op til 46 pct. af unge i 8.-9. klasse ofte at føle sig stressede.
Ifølge stressforeningen.dk oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på alvorlig stress. Det er et højt tal. Tallet dækker over voksne mennesker, men de voksne har også været børn. Børn og unge i dag går desværre ikke fri.
Ifølge den seneste rapport om danske børn og unges mentale helbred fra Vidensråd for Forebyggelse oplever op til 46 pct. af unge i 8.-9. klasse ofte at føle sig stressede.
Stress kan vise sig f.eks. ved hovedpine, søvnproblemer, nedsat immunforsvar, appetitløshed, diarré, træthed, hukommelsesbesvær, angst og depression. Stress giver øget risiko for mange ubehagelige følger som f.eks. mange sygedage, mistede job, førtidspension, depression og angst. Det er derfor meget relevant, at vi som forældre overvejer, hvordan vi kan hjælpe vores børn og unge med at forebygge stress.
Ifølge Psykiatrifonden kan man definere stress som en belastningstilstand, der både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever han/hun har. Kortvarigt stress med en overskuelig årsag og tidsbegrænsning kan hjælpe os til at klare svære situationer. Men efter ca. en times stress forsvinder de positive biologiske effekter af stress. Længerevarende stress er nedbrydende for kroppen.
Hvis vi vil bryde kurven og minimere risikoen for, at vores børn og unge får stress, er det nødvendigt, at vi tager bevidste valg. Heldigvis er der mange forskellige ting, vi kan gøre, for at forebygge alvorlig stress, og de kan indarbejdes som en naturlig del af vores hverdag. Læs med her og få tips og råd til en stress-fri hverdag.
Motion har betydning for rigtigt mange dele af vores sundhed og også for at forebygge negativ stress. Når pulsen kommer op, frigiver kroppen bl.a. endorfiner, serotonin og dopamin. Det er hormoner, der hjælper til en sund psykisk balance. Sørg derfor for at være aktiv hver dag. Find motionsformer, som børnene og de unge kan lide. Det hjælper ekstra meget, hvis I kan grine samtidig, da det frigiver ekstra mange endorfiner.
En hel ny undersøgelse fra Syddansk Universitet har vist, at tid i naturen har helbredende effekt. Studiet omfattede børn med særlige behov, kroniske syge, ensomme ældre og borgere med stress, angst eller depression. Alle grupperne fik det bedre efter at have deltaget i naturprojektet. Det er ikke så overraskende, men nu har vi således et studie, der bakker op. Kom gerne ud i naturen så meget som muligt. Mange børn og unge foretrækker at sidde inde og bruge iPads o. lign. Derfor kan der være behov for, at I som forældre skal beslutte at børnene skal gå uden for og meget gerne sammen med hele familien. Gå en tur i skoven, lav et bål i haven, hvis I kan, kast sten i vandet, hop over træstammer og glæd jer til en kop varm te, når I kommer hjem.
Berøring har også en særlig effekt på vores hormonsystem. Fysisk berøring frigiver oxytocin, der virker stress-regulerende. Kram, nussetid og sidde på skødet kommer ofte mest naturligt mens børnene er små. Men husk også familiens teenagere. Hvis det er for grænseoverskridende med nussetid for dem, så prøv f.eks. med en omgang rygmassage, benmassage, massage med massagebold og et lidt længere godnatkram.
Tilstrækkelig kvalitetssøvn har utrolig stor betydning for både fysisk og psykisk velvære. Hjernen skal bruge mange timer hver nat på at bearbejde dagens indtryk og på at rense sig selv. Melatonin er et hormonlignende stof i kroppen, der har afgørende betydning for bl.a. kvaliteten af vores søvn. Mange både børn og voksne kommer i underskud af melatonin, fordi vi ikke sover i 100 pct. mørke, og fordi vi ikke får sollys om dagen. Derudover påvirker de blå lys fra skærme om aftenen også vores hjerne, og dermed bliver vores søvn af dårligere kvalitet. Hjælp dine børn og unge mennesker med at komme i seng i ordentlig tid om aftenen. Lær dem nogle gode skærm-vaner. Hvis det er helt umuligt at pakke skærmene væk om aftenen, så sæt skærmindstillingerne på automatisk ”night shift” et par timer før sengetid hver aften. Det får de blå toner i skærmen til at skifte til røde toner – de har ikke samme negative påvirkning. Om sommeren kan en søvnmaske/søvnbriller være en god og nem hjælp til at holde lyset helt væk fra øjnene i nattetimerne, så I kan sove i mørke.
Lav regler om ikke at have telefonen med i seng, så den ikke forstyrrer med snapchat-beskeder og lokker til at holde sig længe vågen. Snak i det hele taget med dit barn/unge menneske om, hvad det betyder at være ”på” hele tiden. Vores hjerner er ikke designede til at blive forstyrret af ”pling” hvert minut og til at skulle skifte vores opmærksomhed konstant mellem forskellige ting.
Brug gerne meditationshistorier til at hjælpe dit barn til en dejlig rolig og nærende søvn. Se f.eks. roomforreflection.dk med skønne bøger mm af Gitte Winther Graugaard.
En god og rolig start på dagen har stor betydning. Det giver tid til nærvær, sund morgenmad og rolig vejrtrækning. Stå gerne op en halv time før dine børn. Giv dig selv ro til at komme i tøjet og blive klar og forberede morgenmad. Din ro vil smitte af og give dine børn en god start på dagen. Gode og nærværende relationer er meget vigtigt for dit barns trivsel. En dejlig lille morgenmeditation eller visualisering giver et helt særligt boost til dagen. Du finder skønne idéer til det i bogen: Fredsmeditationer af Maiken Gesche Nickel.
I dagtimerne er det vigtigt at få sollys ind gennem øjnene. Selv hvis det er overskyet, har det en positiv effekt at komme uden for. Hvis din teenager sidder med hovedet begravet i lektier i timevis, så overvej en lysterapi-lampe, der kan være tændt om eftermiddagen.
Overvej også om I har for mange planer i kalenderen. Børn er forskellige; ikke alle kan overkomme flere fritidsaktiviteter og legeaftaler hver uge. For mange børn er det rart at have en ugeplan hængende, som giver et overblik over, hvad der skal ske hver dag – gerne med billeder, som barnet kan tolke. Vær selvfølgelig også opmærksom på, at de voksnes stress også smitter. Hvis voksne har en hektisk og fortravlet livsstil, så vil det forplante sig til børnene. Overvej, om der er noget du skal have justeret på i din egen ugeplan.
Sund og nærende mad har stor betydning for både fysisk og psykisk sundhed. Når hjernen får en stabil tilførsel af sunde næringsstoffer og et stabilt blodsukker, så kan den meget bedre håndtere dagens udfordringer. Kombiner grove kulhydrater, sundt fedt og proteiner i alle måltider. Vær særligt opmærksom på morgenmad og eftermiddagsmaden, der ofte har en stor overvægt af kulhydrater. Brug f.eks. æg i alle former, nødder/nøddesmør, pålæg, humus og ristet rugbrød. Omega 3 fedtstoffer er særligt vigtige for hjernen. Spis sunde fisk eller tag en god kvalitets fiskeolie.
Hjernen er også under stor påvirkning af det, der foregår i fordøjelsen. Det viser flere og flere studier. Giv dit barn en sund fordøjelse med fibre og sunde bakterier f.eks. fra syrnede og fermenterede madvarer og evt fra tilskud af mælkesyrebakterier.
Nogle gange sker der ting i livet, som udløser stor stress i familien. Det kan være f.eks. sygdom, flytning, skilsmisse eller fyringer. Her er det en god idé også at få hjælp og aflastning udefra.
Vores livsstil i dag er ikke tilpasset hjernens og kroppens optimale betingelser. Det er nok en af de store årsager til, at så mange oplever, at de bliver stressede i dag. Med rådene fra artiklen her kan du tage højde for en del af dette og forebygge at dine børn og unge bliver alvorligt stressede.