Krop

Mangler du noget? Selen forebygger kræft

16. februar 2014

Normalt hører vi om alt det, vi ikke må spise, hvis vi vil undgå f.eks. kræft eller hjertesygdomme. Men i forbindelse med D-vitaminet er vi blevet mere opmærksomme på, at en mangel kan øge risikoen for livsstilssygdommene.

En lille sætning, der ville være let at overse, i rapporten fra DTU Fødevareinstituttet, der danner ‘Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet’ – altså undersøgelser og konklusioner bag de nye danske kostråd, siger:

‘Tilskud med selen reducerer risiko for kræft i prostata’.

At nå dertil, hvor et enkelt mineral eller vitamin bliver fremhævet som forebyggende eller hæmmende på en kræftform, er en ganske betragtelig præstation blandt de danske myndigheder, hvor fødevarer (og indholdet) som bekendt ikke kan forebygge, lindre eller helbrede.

Heldigvis har de nye europæiske ‘claims’ gjort det muligt for producenter at fortælle forbrugerne lidt mere om, hvad de forskellige næringsstoffer er gode for, ligesom f.eks. forskning i D-vitamin og nu selen har været så overbevisende, at myndighederne simpelthen er nødt til at tage det i betragtning, når nye anbefalinger skrives.

Selen er et spormineral, der bl.a. findes i jorden, og selvom vi egentlig ikke skal have så meget af spormineralerne som af makromineraler (normalt bare kaldet mineraler), så kan vi sagtens få for lidt.

Landbrugsjorden i Danmark – og det meste af Europa – er fattig på selen, hvilket moderne dyrkningsmetoder ikke har gjort bedre. Fisk er en anden kilde til selen, hvilket især japanerne nyder godt af, da de har nogle af de højeste niveauer af selen i blodet i gennemsnit.

Selen mod kræft

Forskerne finder stadig flere grunde til, hvorfor vi skal have selen. Når det kommer til kræft, er der i særlig grad nogle undersøgelser, der skiller sig ud. Hvert år får over 4.000 danske mænd stillet diagnosen prostatakræft. Det er dermed den hyppigste kræftform her i landet blandt mænd.

Forskere fra World Cancer Research Foundation (WCRF) har systematisk gennemgået 12 offentliggjorte videnskabelige undersøgelser, hvor der er set på sammenhængen imellem selen-indtag og forekomst af prostatakræft. Hele 5000 mænd indgår i materialet, og konklusionen fra forskerne er klar: Jo højere et niveau af selen, du har i blodet, jo lavere er din risiko for at udvikle prostatakræft. Og det er ikke for sent at gøre noget ved det, da et øget selenindtag klart giver en beskyttende effekt, selvom du tidligere har haft et lavt selenindhold i blodet.

Få din selen

Det er en af baggrundene for, at man fra officiel side anbefaler mere selen er, at vi i Danmark kulturelt har svært ved at spise fisk, indmad og paranødder nok til at opveje det forhold, at vores landbrugsjord er så selen-fattig. Nordisk Råd har f.eks. revideret de nordiske næringsstofanbefalinger, og her øget det anbefalede selenindtag for både mænd og kvinder.

Lægemidlet SelenoPrecise er udviklet specifikt til at forebygge og afhjælpe selenmangel. Det indeholder 100 mikrogram organisk selen pr. tablet, hvilket er omtrent det dobbelte af, hvad en gennemsnitsdansker får. DTU anbefaler 200 mcg selen om dagen, hvis det skal have den forebyggende effekt, så lidt hurtig hovedregning siger, at gennemsnitsdanskeren med sindsro kan supplere sin kost med 100 mcg selen i tilskud eller 200 mcg, hvis man ikke har for vane at spise selenholdige madvarer. Fordi SelenoPrecise er et lægemiddel og ikke bare et kosttilskud, kan tilskuddet møde kravet om at indeholde de 200 mcg som DTU anbefaler.

Ydermere kan et tilskud som SelenoPrecis dokumentere, at 88,7% af selenindholdet optages i organismen. I praksis ved vi intet om, hvor meget af selenindholdet i vores mad, vi rent faktisk optager.

 

Selen og prostatakræft

Nogle af de undersøgelser, der har ligget til grund for interessen i selen som forebyggende i forhold til prostatakræft:– University of Arizona offentliggjorde i 1996 en undersøgelse af 1.300 personer, hvor mænd, som havde taget 200 mikrogram selen (som selengær) i en årrække, viste sig at have en 63 pct. lavere forekomst af prostatakræft.– Universitetet i Maastricht offentliggjorde så sent som i år en undersøgelse, der viste, at der blandt mænd med højt selenindhold i kroppen var 60 pct. lavere risiko for at udvikle fremskreden prostatakræft.

Selen afgifter 

Selen er en vigtig del af rigtig mange processer i kroppen, og det er formentlig derfor, at en mangeltilstand kan føre til livsstilssygdomme. F.eks. indgår selen i en række processer, hvor enzymer og proteiner skal bruge stoffet for at kunne afgifte tungmetaller og forhindre den forharskende oxidering af fedt og celler.

 

Forrige artikelManglende graviditet og kropsbevidsthed?

Næste artikelKender du din blodtype?