Opskrifter

Tunbruchetta

16. maj 2012

Lækre tunbruchetta til 3-4 personer fra Signe Lykke Skonnord.

 

Du skal bruge

4-5 tomater

2 fed hvidløg

Lidt persille

1 tsk. tørret oregano eller timian (eller gerne frisk)

6-8 spsk. olivenolie

Salt, peber

1 dåse tun i vand

2-3 stk. hjemmelavede flutes fra fryseren eller købte grove flutes

Sådan gør du

Tænd ovnen på 220 grader.

Tøm tomaterne for kerner og skær dem i små tern. Pres hvidløg og kom dem i en skål sammen med tomater, olie, krydderier, salt og peber.

Åbn dåsen med tun og si den let for vand. Vend den i tomatblandingen.

Skær flutene i 1½- 2 cm tykke skiver og fordel fyldet på.

Bag brødene v/ 220 grader i 13-15 minutter.

Prøv også:

Kom 1 løg og 1 dl hakket spinat i.

Erstat tun med rejer eller sardiner – eller lav brødene helt uden fisk.

Tilsæt en håndfuld nødder eller valnødder.

 

Fra Signe Lykke Skonnords “Mad uden mælk”.

Forrige artikelSavner du mælk?

Næste artikelPizzasnegle