Det gamle slogan ”Du bliver, hvad du spiser” har vist sig mere sandt end først antaget – i hvert fald på længere sigt. Maden, vi spiser, kan påvirke arvemassen.

Det er en voksende forståelse for epigenetik, der har afstedkommet nye teorier om kostens indvirkning på vores gener – og dermed risikoen for at udvikle en lang række sygdomme, herunder kræft og diabetes.

Styresystemet er ligeså vigtigt som dna’et

Det har vist sig, at mange sygdomme ikke kun opstår som følge af ændringer i den genetiske kode – men også som følge af ændringer i vores geners organisering – det, man kunne kalde, genernes ”arkitektur”.

Alle celler i et menneske indeholder den samme dna-kode, men det er kun en del af denne kode, der er aktiv. Epigenetik er populært sagt et styresystem, der bestemmer, om cellens dna bliver aktiveret.

Vores celler indeholder altså anden arvelig information end den genetiske kode. Med den erkendelse er forskning i epigenetik stormet frem i den internationale forskningsverden de seneste ti til femten år.

Hungersnød ændrede på arvemassen

Epigenetiske ændringer kan opstå som reaktion på miljømæssige påvirkninger, hvor kosten er en af de vigtigste. Men der er endnu ikke fuld klarhed over, hvordan kosten præcist påvirker epigenetikken. Men man har nogle identifikationer af, at broccoli, soja, grøn te og kurkumin i gurkemeje har en indvirkning på epigenomet.

Et kendt eksempel, der har betydet meget for forskningen i epigenetik, er fra Holland i 2. verdenskrigs sidste år. I vinteren 1944 til 1945 led landet under en voldsom hungersnød, befolkningens daglige kalorieindtag faldt i gennemsnit til 1000 kalorier om dagen. Det er under halvdelen af det normale.

Efterfølgende har man undersøgt de børn, der blev født i begyndelsen af 1945, og som altså var udsat for kraftige kaloriebegrænsninger i fosterstadiet. Det viser sig, at de i voksenlivet havde en langt større forekomst af hjertekarsygdomme, fedme og diabetes end deres søskende, der var født før eller efter hungersnøden.

Det viste sig også, at en række af disse sygdomme efterfølgende gik i arv. Hungersnøden havde altså ændret på arvemassen.

Gravide skal være ekstra påpasselige

På samme måde kan man sagtens forestille sig, at andre former for kostmæssige og miljømæssige påvirkninger kan påvirke arvemassen på længere sigt.

Epigenetikken ændrer på opfattelsen, at et menneskes arvemasse kan læses i dna-strengen alene.

Miljøfaktorer, livsstil og madvaner er med til at afgøre, om et enkelt gen skal være tændt eller slukket inde i cellen. Det betyder i et lidt større perspektiv, at der kan skabes ændringer i vores celler, selvom det ikke involverer dna-koden – og ændringerne kan gå i arv.

Der er med andre ord god grund til, at gravide er påpasselige med, hvad de udsætter fosteret for af påvirkninger. Den hollandske undersøgelse afslørede, at det særligt er i de første måneder af graviditeten, at risikoen for påvirkninger er størst.

Kilde: Videnskab.dk