Vi skal ifølge forskerne fortsat drikke mælk, men måske knapt så meget? Der er nemlig ikke noget alternativ, de kan pege på.

I en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet har forskere gennemgået det videnskabelige grundlag for de nuværende anbefalinger til mælkeindtag. De har gennemgået eksisterende litteratur om sygdomme og sygdomsforebyggelse og herigennem nået frem til, at mælk kan nedsætte risikoen for nogle sygdomme.

Derfor peger rapporten på, at danskere fortsat bør indtage mellem en ¼ og ½ liter mælkeprodukt om dagen – helst som magre mælkeprodukter.

Ved ikke hvorfor mælk gavner

Det er sygdomme som type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft, hvor risikoen ser ud til at blive mindre i takt med et indtag af mejeriprodukter.

Til gengæld øges risikoen for f.eks. prostatakræft, når man indtager mælk og mejeriprodukter.

– For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer, siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.

Ingen endegyldige svar om mælk

Så spørgsmålet er, om man med undersøgelsen er nået fuldstændig til bunds med at afklare flere års diskussioner om, hvorvidt mælk er sundt eller ej. Forskerne slår med rapporten fast, at vi som mennesker har behov for næringsstofferne fra vores mad – og ikke nødvendigvis en bestemt fødevare som mælk. De fleste fødevarer indeholder forskellige næringsstoffer, vores krop har godt af: proteiner, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler – også mælk. Og derfor er fødevarerne ikke bare sunde eller usunde.

Undersøgelserne om mælk er primært udført på voksne, så hvordan mælk og mejeriprodukter påvirker børn og unge har rapporten ingen klare konklusioner på.

Begrænsning af mælk

Forskerne har dog udført beregninger, der viser, at hvis vi skal have en optimal sammensætning af kosten, er der begrænsninger for, hvor stor en del, der skal komme fra mælk.Mejeriprodukter er nemlig fattige på jern og indeholder meget mættet fedt og transfedtsyrer.

– Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over 2 år dagligt bør indtage i størrelsesordenen en kvart til en halv liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd, siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.

Ud fra de officielle anbefalinger om at begrænse mættet fedt vurderer forskerne, at man bør vælge de fedtfattige mælkeprodukter. Der er dog ingen klare tendenser i forhold til sygdomme, der peger på, om mager eller fed mælk er værre eller bedre end hverandre.

Kilde: food.dtu.dk

(Oprettet den 27. september 2010)