Skøn

Skrub skønheden frem

7. maj 2014

Det er tid til forårsrengøring af huden! Vi skal af med de døde hudceller og have de nye frem i lyset. Så vi har fundet skrubbemidler til hoved og krop – indenfor næsten alle prisklasser.

Kom bare forår – vi er klar…

Når vi skrubber huden, slipper vi af med døde hudceller og kalder gløden frem. Det er en utrolig pænt med bløde ben, og det er en utrolig dejlig fornemmelse, når der kommer gang i blodcirkulationen.

Scrubs og tørbørstning af huden har fået en renæssance, og det er ikke uden grund. Med børster, med Konjac-svampe (som tidligere er beskrevet her i bladet) og med skrubbecremer af forskellig art.

 

Skrubbe eller ikke skrubbe
?

Der er forskellige holdninger til det at skrubbe huden. Har du en sart hud, er det bedst at behandle den blidt, og da kan en almindelig vaskeklud være skrub nok. Nok til at sætte gang i blodcirkulationen, give glød og nok til blidt at fjerne de døde hudceller i overfladen.

Også til uren hud, meget olieret hud eller decideret aknehud kan man have glæde af en vaskekluds-skrub tilført enten nogle dråber eucalyptusolie f.eks. fra Urtegården eller Riscinusolie (også kaldet Castor Oil og amerikansk olie) f.eks. fra Pukka. De vil hjælpe og åbne porerne, så de kan blive renset og helet.

Det er også vigtigt, at du ikke efter skrubben efterlader huden nøgen, men tilfører fugt eller olie, der passer til din hudtype.

 

Scrubs til den fine ansigtshud

I lighed med Konjac-svampene er Cattiers produkter netop bygget op omkring de mineralrige franske lertyper. Cattiers Gommage Argile Blanche skrubbecreme er på hvidt ler og aloe vera.

Den er velegnet til alle og yderst rimelig i pris.

Vejl. udsalgspris kr. 89,-.

 

Den er god at bruge i hele ansigtet en gang om ugen og evt. en ekstra gang i t-zonen.

Klassiskeren Dr. Hauschkas Rensecreme er så blid, at den kan bruges hver dag. Den skal lige netop ikke peele, men derimod aktivere lymfefunktionen. Den renser i dybden uden at fjerne hudens yderste hydrolipidkappe. Med perikon, morgenfrue, kamille og mandelmel, der gør porerne i huden synligt mindre. Bruger man f.eks. rensemælken om aftenen til at fjerne makeup og snavs, kan man om morgenen bruge rensecremen til at give cirkulation og friskhedsfornemmelse i huden.

Vejl. udsalgspris kr. 99,-.

 

Trilogy har også en ansigtskrub, der er baseret på ler/kaolin. Men udover kaolin indeholder den også hybenkerneolie, calendula og macademia-olie, så huden bliver peelet og plejet på samme tid. Den er så mild, at den kan anvendes to gange om ugen.

Vejl. udsalgspris kr. 199,-.

 

Anne Marie Børlinds Exfoliating Peel med jojoba-voksperler fjerner også døde hudceller, men beskytter på samme tid mod fugttab, bl.a. fordi den indeholder perikonolie og sheasmør. Den påføres på ren, fugtig hud og masseres med cirkulære bevægelser i ca. et minut, inden den skylles af.

Vejl. udsalgspris kr. 265,-.

Ekstra for mænd

Green People har en Scrub It Exfoliator med økologisk citrus, bambus og sheasmør. Det er en økologisk skrub og ansigtsvask i én, der også er velegnet til mænd, der har tendens til eksem, psoriasis og urenheder. Den indeholder også ler, der trækker giftstoffer og urenheder ud af porerne, men derudover løfter den hårstråene før barbering. Bambusekstrakt og tranebærpulver fjerner døde hudceller og giver et rent finish uden at udtørre.

Vejl. udsalgspris kr. 129,-.

Tørbørstning
 af kroppen

Ikke uden grund har tørbørstning oplevet en renæssance. Tørbørstning er dejligt, og gør det gerne dagligt, med mindre du har meget sart hud. Tre-fem minutter kan være nok. Det kan forskønne enhver hud.

Netop efter en vinter kan tørre skinneben få fjernet det tørre skællag, få liv og genskabt vitalitet og elasticitet ved at blive børstet. Efterfølges børstningen eller skrubben af nærende olier eller cremer, kan man få de smukkeste ben og det bedste fundament til smukke sommerben, når der skal solbades.

Brug gerne hamphandsker eller naturbørster til tørbørstningen. Start ved fødderne og med cirkulære bevægelser op mod hjertet fortsættes op ad ben, lår og balder. På maven med cirkulære bevægelser med uret. På overkrop og arme skal bevægelserne og skrubben også foregå mod hjertet. Efter tørbørstningen vil man kunne mærke blodet rulle, og så kan man evt. fortsætte i bad og afslutte med en dejlig økologisk kropsolie eller creme.

Udover blodcirkulationen bliver også vores lymfesystem aktiveret, når vi tørbørster. Det vidtforgrenede netværk, som lymfesystemet er, findes i hele kroppen. Det er med til at fjerne giftstoffer, affaldsstoffer og betændelsestilstande fra bindevævet.

Et sundt lymfesystem har stor betydning for vores immunforsvar. Tørbørstning giver ganske enkelt en sundere, smukkere og mere spændstig hud. Drik altid rigeligt med vand for at hjælpe affaldsstofferne med at blive skyllet ud af kroppen.

Skrub også fødderne

De bærer os rundt og arbejder nogle gange hårdt, så husk også at forkæle fødderne.

Overfladen kan tørbørstes, men der findes også de skønneste skrubbecremer til fødderne. Den svævende fornemmelse ved velplejede og bløde prinsessefødder er en ultimativ velværefølelse.

Dr. Organic har en økologisk Jomfru Olivenolie Foot Scrub. Den indeholder bl.a. vulkanske lava-partikler, der fjerne døde hudceller effektivt, men forsigtigt og med oliesyren, der både virker blødgørende og som antioxidant, er der basis for silkebløde fødder.

Vejl. udsalgspris kr. 99,-.

Hvornår skal du ikke skrubbe
?

Skrub ikke på en solskoldet hud, en i forvejen irriteret hud, på eksem eller udbrud.

Vær også opmærksom på, at saltscrubs er lidt skrappere end sukkerbaserede scrubs. Det er heller ikke en god idé at skrubbe lige efter, du har barberet, da det kan irritere huden unødigt. Til gengæld kan det være en god idé lige før barbering, da det løfter hårene og dermed kan forhindre indgroede hår.

Og hvad skal man huske efter skrub, når vi skal ud i solen? 
Solcreme! Når vi netop får de friske hudceller frem, der er klare og fine, betyder det også, at de døde cellers ekstra beskyttelse er væk.

Naturligvis skal du huske at bruge din dagcreme efter skrubben, som er det samme som at tage tøj på, inden du går ud. Vind, vejr, forurening osv. kræver beskyttelse. Men lige efter skrub er det også en god idé med solcreme, så du undgår pigmentpletter eller andre solskader.

BUFF Natural Body Brush

Denne børste af bæredygtigt bøgetræ fra Karmameju har børstehår i plantefibre. Tambico fra mexicansk agave er ideel til tørbørstning og vil blidt fjerne døde hudceller og rense hudens porer uden at skade overhudens yderste lag.

Tørbørstning af kroppen kan også hjælpe mod cellulite og forbedre toningen. Drik altid rigeligt vand for at skylle alle giftstoffer ud af kroppen.

Vejl. udsalgspris kr. 199,-

 

Lav din egen bodyscrub

Bodyscrub med kaffe er ekstra udrensende og stimulerende. Tilsæt gerne 5-10 dråber æterisk olie af din yndlingsduft, så alle sanser stimuleres.

Ingredienser og fremgangsmåde:

25 ml. rapsolie

50 gr. kaffegrums

100 gr. havsalt

Sæbeværkstedets hamphandske

Hamphandsken er fremstillet af hamp fra Bangladesh og er strikket af kvinder i et jobskabelsesprojekt under en kirkelig NGO-organisation. Det betyder, at kvinderne får en ordentlig løn for deres arbejde. Hamphandsken giver et godt skrub uden at rive og er af høj håndværksmæssig standard.

Næsten gratis scrubs

Udover at køre kurser har Urtegården på deres hjemmeside www.urtegaarden.dk et stort udvalg af opskrifter på gør-det-selv hudplejeprodukter, hvor der også er opskrifter på flere scrubs, man kan lave selv med lettilgængelige ingredienser.

Forrige artikelIkke i aften, skat…

Næste artikelSommertærte med friske bær