Sommertid er flåttid

Forskere har fundet den alvorlige TBE-virus, der kan give hjernebetændelse, i flåter på Sjælland. Her kan du læse lidt om de små kræ, og hvordan du undgår deres ulyksaligheder.

Sommertid er også flåttid. De små mider, der er i familie med edderkoppen og så gammel i gårde, at dens forfædre sikkert har suget blod på dinosaurerne, tvinger os til at være ekstra forsigtige, når vi bevæger os rundt i naturen. Mimi Jakobsens borreliose, som hun heldigvis kom sig over, er et kendt eksempel på, hvor galt det kan gå, når en flåt for lov at sidde ubemærket på kroppen og overføre vira.

Mange kalder flåter for tæger, men det er en misforståelse. Tæger er uskadelige og har seks ben, mens flåter kan overføre smitte og har otte ben. De er begge på størrelse med et knappenålshoved.

TBE-bakterien fundet i flåter på Sjælland

Flåten får de farlige bakterier fra musene, når den suger blod, og nu er det ikke kun borrelia-bakterien, vi skal frygte; TBE-virussen, der ellers var forbeholdt flåter på Bornholm, er nu også fundet i flåter på Sjælland og andre steder i landet. Opdagelsen blev gjort efter et par alvorlige sygdomsforløb hos ellers raske mennesker.

Derudover kan skovflåter bære på smitte til ehrlichiose, som giver smerter i leddene og feber. Det er dog en sygdom, de fleste selv overvinder. Man har også fundet anaplasmose, harepest og piroplasmose i danske skovflåter.

Bakterier er ikke nødvendigvis lig med sygdom

Det er dog værd at huske, at det ikke er alle flåter, der bærer på smitte, ligesom smitten ikke nødvendigvis fører til sygdom. Ved borrelia-bakterien er det f.eks. blot 10-15 pct, der menes at udvikle borreliose. En tredje del af dem, der rammes af TBE-virussen vil ikke mærke noget til det. En anden tredjedel vil få influenzalignende symptomer, mens den sidste tredjedel vil få hjernehindebetændelse. Én til to pct. vil dø af den alvorlige sygdom.

Det er dog kun én til to pct af alle flåtbid, der fører til smitte af den ene eller anden art.

Sådan undgår du flåter

Men der er dog ingen grund til at gå i panik og holde sig fra skovene. Et par forholdsregler kan mindske risikoen for smitte betragteligt.

Flåter sidder i skyggefulde beplantninger i knæhøjde. De sidder altså ikke på bladene og falder ned i hovedet på dig, når du går eller løber under træet. De sidder i skyggen og søger efter varme fra et menneske eller et dyr. Det er derfor, at nogle aldrig bliver bidt af flåter. Da det er meget individuelt, hvor megen varme, vi udstråler, er risikoen for bid også individuel.

Flåter reagerer på varme

Men når flåten mærker varme, springer den på. Den vil derefter ofte finde det luneste sted at bide. Det kan typisk være i armhulen eller i lysken. Ved biddet fungerer flåtens spyt som en lokalbedøvelse, så du ikke opdager noget.

Herefter går der almindeligvis 24 timer, før flåten eventuelt overfører smitte. Det gælder dog ikke TBE-virussen, der overføres i det øjeblik, flåten bider.

Men almindeligvis har du et helt døgn til at opdage biddet og få fjernet flåten. Flåten fjernes lettest med et kreditkort og en pincet, hvis du ikke har en af de flåtfjernere, der findes i de fleste førstehjælpskasser. Du kan også fryse flåten væk med en særlig flåtfjerner, du kan købe på apoteket. Når du fjerner den, skal du være forsigtig, så du ikke maser flåtens maveindhold ud. Glem alt om gamle husråd med vaseline eller cigaretskod – du risikerer bare, at flåten sprøjter sit maveindhold ind. 

Hvis flåten ikke fjernes, kan den sidde og suge blod i op mod 14 dage.

Lange ærmer og lange bukser

Men hvis du vil undgå at blive bidt, er der ikke rigtig nogen vej udenom lange ærmer, lange bukser og gummistøvler. I hvert fald ikke, hvis du bevæger dig rundt i knæhøjt græs eller lignende vegetation. Put bukserne ned i strømperne, så der ikke slipper varme ud, for så vil en flåt tro, at den er havnet på et blad og lade sig falde af.

Men du behøver som sagt ikke frygte løbe- eller vandreturen i skoven, hvis du holder dig til de nedtrampede stier.

Kilder: Videnskab.dk, naturstyrelsen.dk, netdoktor.dk