Livsindhold – med eller uden børn?

Begrebet ”familie” har fået vokseværk – sammenbragt familie, regnbuefamilie, alenemor med donorbarn osv. Børnene er omdrejningspunktet for disse ’familiearrangementer’, men hvad med de par og singler, som ikke får børn? Hvad betyder det for indholdet i livet? Og er barnets status ved at tage overhånd?

Når jeg ser på mine forældres generation og sammenligner med min egen (+50 år) og dernæst dem, der har små børn i dag, er der sket et tydeligt skred.

Den “mandsopdækning”, der er omkring de små prinser og prinsesser i dag, var nærmest utænkelig bare for 30 år siden. I datidens opfattelse ville det være blevet opfattet som forkælelse og en fejlslagen strategi fra forældrenes side – hvis man ellers ville have sunde, selvstændige og stærke børn.

De forkælede børn stod faktisk ofte uden for det almene fællesskab. Eksempelvis var det “fedeste” at gå eller cykle hjem selv sammen med kammeraterne, og det pæne tøj havde man ikke på i skolen, det var totalt kikset at være for overpyntet.

At blive hentet fra skole skete kun, når man skulle til læge el.lign., og at tage fri fra skole uden meget god grund eller holde ferie uden for de fastlagte uger var udelukket … Ikke fordi normerne i “gamle dage” var ideelle, men blot for at understrege dette skred i vores måder at være familier og have børn på.

I dag kan det at få et barn nogle gange tage karakter af et projekt. Det planlægges, forberedes og placeres ofte på et egnet tidspunkt, hvor parforhold, økonomi, bolig og job er på plads (sikke en checkliste!). Det kan der være god mening i – at sikre nogle gode rammer for den lille ny familie – men det er også udtryk for en opfattelse af det at få barn som noget “særligt”.

Denne tendens ses også, efter den lille er kommet til verden: Eksponeringen er enorm – de nuttede babyer ligger/står/går model på de sociale medier. Og når de bliver lidt større, er børnene i en helt ny grad styrende for familiens prioriteringer mht. forbrug, ferier o.lign.

Barnet som individ har generelt fået en ny status i samfundet og familien. Eksempelvis kalkulerer supermarkederne direkte med børnene som forbrugere, da man har konstateret, at børnene er stadigt mere medbestemmende for, hvad der kommer i kurven.

Høj velfærd i et samfund vil ud over en masse fordele desværre også bane vejen for det, vi kunne kalde den uønskede forkælelse. Statistikkerne vidner om stigende overvægt hos børn, især i de lavere sociale samfundslag. Og tilsvarende ses der – ofte i den anden ende af den sociale skala – stressdiagnoser for de ambitiøse unge, som alle skal være noget særligt, skille sig ud, være unikke.

I forhold til det stadigt stigende forbrug er der en tendens til at vende et blindt øje til de ’asociale’ aspekter af forbruget. Ønsket om at give sine børn smukke ting og spændende oplevelser vil ofte gå foran hensynet til klimaet og bæredygtigheden.

Deltagelse f.eks. i frivilligt arbejde ville give store oplevelser på en anden måde, men er sjældent i lige så høj kurs, når der skal vælges ferier og fornøjelser. Eksempelvis flyver børnefamilier på ferie som aldrig før, uanset de velkendte miljømæssige konsekvenser. Når børnene skal konfirmeres, ruller den ene sportsvogn efter den anden op foran kirken – intet er for meget for vores ønskebørn. Individets behov – herunder barnets – står i første række.

På den anden side er en af de mange fordele, som velfærden har bibragt os, de omfattende tilbud om fertilitetsbehandlinger til dem, der er ufrivilligt barnløse.

Hvor børnene tidligere hen bare kom – eller ikke kom – kan teknologien nu realisere drømmen om et barn for os, hvis kroppen ikke umiddelbart vil være med pga. alder, livsstil, miljøpåvirkninger eller genetik.

Denne mulighed er uden tvivl en kæmpe gave for mange ulykkelige barnløse, men i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv kan det virke noget skævt. Vi har aldrig været flere mennesker på jorden, verden er fuld af forældreløse børn, alt imens vi – især her i Vesten – udvider naturens grænser for at få vores “eget” barn.

Uanset hvor fantastisk det er, så er det også et udtryk for, at individets behov er mere styrende for vores livsvalg og livsforløb, end de nogensinde har været før. Det at stifte familie er jo reelt et tilvalg i dag og ikke længere en nødvendighed – der er ikke behov for ekstra hænder i marken, nogen til overtage gården eller tage sig af bedstemor og bedstefar …

Måske som en modreaktion fravælger nogen bevidst at få børn. De finder andre måder at skabe livsindhold i tilværelsen.

På trods af det moderne livs mange nye familieformer står de selvvalgt barnløse imidlertid stadig udenfor den brede norm. I selv det mest rummelige selskab kan der brede sig en undren, og der spørges ind på en måde, som de færreste ville spørge: ”Hvorfor vil du egentlig gerne have børn?”

Journalist og forfatter Meghan Daum står bag den meget omtalte essaysamling med den provokerende titel ” Selfish, Shallow and Self-absorbed – Sixteen Writers on the Decision Not to Have Kids”.

Daum præsenterer de skæve vinkler, herunder de dybest set logiske argumenter for at fravælge børn og kernefamilie: Uden børn står livet åbent. Personen kan gå efter de mål, der giver mening for den enkelte, f.eks. en dynamisk karriere, ekstreme oplevelser, nytænkende boformer, et alternativt samliv eller overskud til at gøre en forskel i samfundet eller verden.

Trods de amerikaniserede eksempler i Daums bog er tendensen tiltagende overalt i Vesten – flere singler, flere uden børn. Der har nemlig aldrig været flere muligheder for at føre et spændende og varieret liv med masser af udvikling – som ikke er bundet op på børnenes udvikling.

Debattøren Kate Bollick har skrevet en spændende bog om ikke bare at vælge børn, men også partner fra – altså den ’selvvalgte pebermø’: ”Spinster: Making a Life of One’s Own”.

Bollick viser, hvad det betyder og kræver at se ud over forventningspresset og fravælge ”familieræset” og i stedet mærke efter, hvad man drømmer om som menneske, samfundsborger, skribent, kunstner …

Mange af os tænker ikke nødvendigvis så længe over “børnespørgsmålet”, det handler mere om at have lyst eller ej til at få børn. Et fravalg kan således i udgangspunktet være ufrivilligt, f.eks. fordi det er svært at finde den rette partner eller der er regulære fysiske årsager til, at barnet ikke bare kommer.

De fleste barnløse slutter (forhåbentligt) fred med ikke at kunne få børn og kanaliserer i stedet sine færdigheder, energi, penge og ikke mindst tid i retning af andet livsindhold, andre interesser og personlige udviklingsmuligheder.

Som terapeut oplever jeg dog ind i mellem, at det er sværere end som så. Hvad skal være indholdet i mit liv? Hvad vil jeg opnå i tilværelsen? Det er evigtgyldige spørgsmål, som alle har godt af at stille sig selv en gang imellem, men de er især afgørende for den, der ikke automatisk fylder sit liv med børn.

Desværre ser jeg ind i mellem det, vi kunne kalde ”brændt barn-effekten”, hvor personen har mistet lysten til at stifte familie, fordi han/hun er bange for at gentage mønstre fra sin egen opvækst eller mangler troen på at kunne magte opgaven og være/blive en god mor eller far.

Her er fravalget en flugt eller en kapitulation. Det er langt fra sikkert for den enkelte, at det bedste liv altid er et med børn, men fravalget skal helst være båret af en følelse af have fundet en anden – ens eget – livsindhold, mening med livet.

Vejen hertil kan gå gennem terapi/coaching, men vil generelt også kræve et godt netværk. I det hele taget gælder det, at hvis netværket støtter op, tør personen eller parret gå videre med overvejelserne om at stifte familie og kan blive mere afklaret om eventuelle behov for hjælp – enten til at blive gravide, håndtere forældreopgaven eller slutte fred med at fravælge kernefamilien.

Afhængigt af hvor du/I er i processen, findes der mange kanaler for støtte, bl.a. kommunernes tilbud om familievejledning, foreningen LFUB for ufrivilligt barnløse eller selvhjælpsgrupper for enten dig, der har fravalgt børn og er alene, som kæmper med at blive gravid, måske har mistet et barn eller bare sidder med tomme hænder, efter at ungerne er fløjet fra reden.

Endelig har du også mulighed for at vælge den alternative vej. Det gælder, når du netop drømmer om at blive gravid og vil hjælpe naturen på vej med livsstilsændringer fremfor ad teknologisk vej. Og det gælder, hvis du når frem til, at du vil stykke livet sammen på en anden måde.

Der er f.eks. masser af børn at tage sig af i verden, også hvis de ikke er dine egne – som besøgsven/voksenven, mentor, sponsor/fadder osv. En anbefaling herfra vil være at tillade dig selv reelt at overveje de forskellige muligheder for dit liv – med eller uden børn.

Det vigtigste må være, hvad du føler mening og glæde ved – så vil du under alle omstændigheder træffe et mere informeret og holdbart valg.

Hvis du så vælger børnefamilien fra, ved du præcis hvorfor og kan stå trygt i din beslutning – uanset andres begejstring for at have børn. Og tiden – med regnbuefamilier og donorbørn – må da efterhånden være klar til, at fravalget af børn er lige så accepteret og forstået et livsvalg som alle andre.

 

---

 

Kilder:

Faktalink.dk, meghandaum.dk

På dansk findes også Karin Rahbeks ”Du skal da være mor” og ”Skal jeg være mor”, katebolick.com, frise.dk, voksenven.dk