At tænke sunde tanker

Med nutidens udfordringer og informationsstrøm, kan vi let fylde vore hoveder med tanker der tynger. Vi tænker hele tiden. Spørgsmålet er, hvor meget vi tænker over, hvor gavnlige vores tanker er?

Vi mennesker tænker overvejende mere på, hvad vi frygter, end hvad vi ønsker i livet. Det har ansporet mig til at skrive denne kronik i håb om at inspirere til, at tænke sundere tanker. Hvem har ikke brug for rengøring, måske hovedrengøring, i deres tankeliv?

Forskning viser, at vi mennesker overvejende tænker negativt, hvis vi ikke gør en aktiv indsats for at tænke sundere. Og at størstedelen af vores tanker er automatiske, hvor vi ikke er bevidst om, at vi tænker dem.

Gennem de seneste år har jeg spurgt flere hundrede mennesker om, hvor mange procent de gennemgående er oppe i deres hoved, og hvor mange procent de er tilstede i deres krop. Ingen af dem, jeg har spurgt, har sagt under 80 procent i deres hoved. Ingen. De fleste siger fra mellem 80 og100 procent, eller 90-100 procent i deres hoved. En kvinde sagde: ”Mit hoved er som en elefant og min krop er som en tændstik”. En mand svarede hurtigt: ”Jeg er 110 procent i mit hoved”.

Ved overtænkning og overaktivitet i vore hoveder mister vi forbindelsen til hjertets intelligens, vores dybe indre intuition og sandhed.

Vi kan ændre vores liv ved at ændre vores tanker

Tanker skaber følelser i kroppen, der svarer til dem. Gode tanker skaber gode følelser og dårlige tanker, dårlige følelser. Følelser er virkningen af vores tanker i kroppen. Hver tanke, vi producerer, skaber en fysiologisk reaktion, der svarer til den. Sådan går vi hele tiden rundt og ”medicinerer” os selv med enten glædeshormon eller stresshormon.

Ingen tanke har ingen virkning

Dukker en dårlig tanke op og vi begynder at tro på den, kan vi i et splitsekund aktivere vores alarmsystem. Tanker er oftest ganske uskyldige. En tanke er bare en tanke og ikke en sandhed.

Tanker dukker ofte bare op. De ubevidste og automatiske lægger vi ikke mærke til, men de har en effekt i vores krop. Andre tanker opdager vi og kan så slippe dem igen eller udskifte dem med tanker, der er bedre for os.

De, der har haft et angstanfald, kan beskrive, hvordan de er blevet bange for at få et nyt angstanfald – og at bare tanken om det, kan fremkalde det. De er blevet bange for deres egne tanker. At vi vil have en tanke eller følelse væk, bidrager desværre til at forstærke den yderligere. I det øjeblik vi formår at overgive os og ikke flygte fra ubehaget, vil tankerne hurtigt bevæge sig videre. Ingen følelser og tilstande varer ved, og det er umuligt at blive ved med at være bange.

Vi kan komplicere vores liv i tankerne og trætte os selv med dårlige erindringer, voldsomme begivenheder og oplysninger. Hjernen kender ikke forskel på realiteter og formodninger om, at noget kan ske. Den giver os de følelser og kropslige reaktioner, der svarer til tankeindholdet.

Læs også: Tænker du dig tyk?

Freden, glæden og kærligheden bor i os

Bag al vor tankeaktivitet bor både freden, glæden og kærligheden. En almindelig antagelse er, at vores oplevelse af livet skabes udenfor os selv, af de mennesker og omstændigheder vi møder. Vi kan fejlagtigt tro, at det er de andre eller noget udenfor os selv, der giver os vores følelser. Men hverken andre mennesker eller hændelser kan give os følelser, de kan kun vække følelser i os. Ansvaret for vores trivsel ligger hos os selv. Derfor er det vigtigt at tage ansvar for vores tanker, følelser og reaktioner, frem for at føle os som ofre for ydre hændelser og andres ageren.

Vores livsoplevelse skabes altså inde i os selv, via vores egne tanker og følelser. Det gælder såvel de bevidste tanker, vi opdager, som de ubevidste vi ikke opdager. Vi har alle bekymringer og dårlige minder. Problemet er, at des mere vi bekymrer os og grubler over noget, des bedre bliver vi til det. Vi genbruger tanker. Det er jo fint, hvis det er gavnlige og nyttige genbrugstanker. Men det er det ofte ikke. Hvornår har du sidst tænkt nye forfriskende og opbyggende tanker?

Når vi bliver triste og tunge i sindet, er det værd at tjekke vores tankeindhold. Dårlige tanker giver triste følelser og gode tanker det modsatte.

Det er næppe muligt at tænke gode og opbyggende tanker og føle dårligt i kroppen. Ej heller at tænke dårlige tanker og føle godt i kroppen.

Megen nyere forskning peger nu i samme retning som ældgammel viden: At vores tanker er så kraftfulde, at de har stor påvirkning på vores sundhed og trivsel. I realiteten kan vi ganske rigtigt tænke os selv til en depression, men heldigvis også tænke os ud af den igen.

Meget af mit arbejde som psykolog har udviklet sig til at hjælpe mennesker med at reetablere forbindelsen til dem selv. Det foregår ved, at de kommer mere tilstede i deres krop via en dybere vejtrækning, som mange er kommet for langt væk fra. Jo mere vi er oppe i vore hoveder, jo mindre er vi til stede i vores krop. Det er i kroppen, livet mærkes, sanses og opleves. Glæde er en følelse, der mærkes i kroppen, primært i vores hjerteområde. Det samme med sorg og smerte. Vigtigt er, at vi tør mærke, vi lever, både når livet er godt og svært. Glæde og smerte kan godt gå ”hånd i hånd”, hvis vi tør mærke livet.

Samarbejdet mellem hjerne og hjerte

HeartMath Institute i Californien har gennem mange år forsket i sammenhængen mellem tanker, følelser, åndedræt og hjerterytme. Især at vi med en dybere vejrtrækning kan få vores hjerne og hjerte til at samarbejde. Skabe ro i os, så vi kan tænke og mærke samtidig. Instituttet beskriver, hvordan tanker og følelser giver fysiologisk respons, og hvordan vi bevidst kan træne at skifte tilstand ved at ændre vores tanker og åndedræt. Opbyggende tanker skaber harmoniske hjerterytmer og ro i kroppen, mens nedbrydende tanker skaber kaotiske hjerterytmer og kropslig uro. Vi tænker næppe over, at vi med vores egen hjerne kan skade vores eget hjerte. Følelsen af taknemmelighed er den sundeste følelse, vi kan skabe. Hvis vi ønsker at bringe mere glæde ind i livet, kan vi begynde med at takke for alt det, vi er taknemmelige for.

Mange er bange for at være i stilhed med sig selv uden stimulation udefra. At frygte stilheden er at frygte os selv. Det er en god ide at give sig tid til i stilhed at undersøge vore indre dialoger. Øve os i at få de ubevidste automatiske tanker frem i bevidstheden. Derefter rense de unødvendige og usunde fra, så vi i mindre grad tillader at lade tanker ”stjæle” af vores indre fred og glæde. Kunsten er at skabe indre stemmer og dialoger, der er opbyggende og gavnlige, og som fører os i den retning, som vi ønsker. Det kan vi gøre i nuet. Ethvert øjeblik tilbragt i nuet øger vores energiniveau, og vi kommer nærmere vores autentiske selv.

Læs også: Pas på hjerne og hjerte: Skær ned på saltet 

Åndedrættet er det stærkeste tankeredskab

Vores to mest automatiserede funktioner er vores tanker og åndedræt. Det vi foretager os mest af, ofte uden at tænke over det. Begge er under vor viljes kontrol, når vi er bevidst herom. Når vi mærker uro, er det bedste, vi kan gøre, at puste langsomt ud, da udåndingen sænker vores puls. Indåndingen øger pulsen og udåndingen sænker den. Des mere balance der er mellem ind- og udåndingen, des mere harmoniske hjerterytmer skaber vi. Når vi oplever ubehag og livet gør ondt, har vi tendens til overfladisk åndedræt, da vi så mærker mindre. Det er godt at træne vores beroligelsessystem med langsomme udåndinger, især i coronatider der let kan aktivere vores alarmsystem.

Jo mere vi er i kontakt med os selv via vores bevidste åndedræt, jo mere er vi i stand til at overvinde vores tankers tendens til at komme på afveje. Med en roligere vejrtrækning, kan vi skabe tilstande, hvor vi vågent kan vælge vores tanker, fokus og opmærksomhed. For at gøre os livstilfredse og øge vores livskraft må vi rense underbevidstheden for usunde og forurenende tanker og fodre den med nye og sundere.

Åndedrættet er det bedste redskab, vi har, til at arbejde med vore tanker og tankemønstre, vores livsenergi. Vi kan berolige os selv både via vores tanker og åndedræt. Åndedrættet er under vor viljes kontrol, når vi er bevidst om det. Det forbinder krop og bevidsthed, hjerne og hjerte. Når åndedrættet er aktivt og harmonisk, kan vi tænke, føle og mærke samtidig, da åndedrættet forbinder vore tre hjernedele; vores sanse-, føle- og tænkehjerne. Åndedrættet er vores vigtigste energikilde. Vores vejrtrækning viser, hvordan vi har det, og hvordan vi har det, afslører vores vejrtrækning.

Forebyggelse: At tænke sundt

Dybt inde i os ved vi godt, at vi er i orden som det menneske, vi er, og at vi er værd at elske. Men vi skaber alle tanker, der spærrer for denne indre sandhed og visdom. Vi er selv det menneske, vi taler mest med, livet igennem. Kvaliteten af denne indre tale og dialog er afgørende for vores livskvalitet. Om den er kærlig, støttende og opbyggende, eller kritisk, dømmende og nedbrydende.

Der er en erkendelse i samfundet af betydningen af motion og at spise sundt. Måske kan næste trend blive at tænke sundt. At lære børn og unge at tænke sundt burde være på børnehave- og skoleskemaet, med sjove aktiviteter om at gå på jagt efter de dårlige tanker, og finde nye opbyggende sammen. Generelt at øge opmærksomheden på, at vi med vores tanker hele tiden påvirker vores humør og trivsel, samt vores fysiske og psykiske sundhed.

Fortid er ikke fremtid

Mange kan ærgre sig over noget, der er sket i fortiden, og bære på dårlige erfaringer. De tager fortidens smerte, bitterhed og skuffelser med ind i nutiden, Måske også med forventning om, at der vil ske lignende dårlige ting i fremtiden. Men fortid er ikke fremtid, selv om vi ubevidst kan tro det. Det er i nuet, vi kan påvirke vores liv og skabe gode forventninger til, hvad vi ønsker skal ske i fremtiden. At forestille os fremtiden med tillid til, at der vil ske noget godt, frem for at frygte dårlige gentagelser.

Ud fra mit mangeårige arbejde som psykolog er det mit håb og ønske, at vi individuelt og sammen må støtte hinanden i at tænke tanker, der fremmer vores sundhed og livskraft. Sætte os fri af mange af de tankelænker, vi selv har fået skabt. Hvis vi erkender, at vore oplevelser skabes af vore egne tanker, har vi opnået en indsigt, som kan ændre vores liv. Tanker er ikke toldfrie, selv om de er usynlige. For at øge vores livskvalitet, må vi øge vores tankekvalitet. Kampen mod corona skrider langsomt fremad, mens vi arbejder os ind i et nyt år. Lad os gøre tiden til glædens, mere end bekymringens tid. Vi er kun en enkelt tanke fra at gøre os selv glade eller triste.

Læs også: Positive tendenser i kølvandet på en krise